• Home »
  • Kamera »
  • Smartphone vs. kamera [Test]: Er der grund til at købe det dyre kamera?
Smartphone vs. kamera [Test]: Er der grund til at  købe det dyre kamera?

Smartphone vs. kamera [Test]: Er der grund til at købe det dyre kamera?

Share

Smartphones er blevet enormt gode til at tage billeder. Så er der grund til at investere en formue i et “rigtigt” kamera? Vi testede Panasonics nye topkamera, Lumix G9, og et billigere kamera mod en skarptskydende mobil fra Huawei

Mobilen er blevet vores foretrukne fotografiapparat, og kamerakvaliteten i de små smartphones bliver da også hele tiden bedre. Men der må være en grund til, mange alligevel vælger at bruge en lille formue på at købe kameragrej af høj klasse.

For at vise forskellene tester vi her Panasonics nyeste topkamera, Lumix G9, mod Huaweis nye flagskibsmobil, Mate 10 Pro, som har en topavanceret kameradel. Derudover har vi taget Panasonic Lumix GX80-kamera med i testen for at vise forskellen, når vi bevæger os ned i de billigere kameraer. Du kan se billedeksempler fra testen på vores hjemmeside: https://www.altomdata.dk/billedeksempler-kameratest-datatid-022018

Fysisk kontrol

Lumix G9 er et såkaldt spejlløst kamera. En type som de senere år har vundet stor popularitet, ikke mindst fordi kameraerne er mere kompakte end spejlreflekskameraer uden at give køb på billedkvalitet. Og du kan skifte objektiver og tilføje ekstraudstyr. Det nye Lumix-kamera kan det meste, men er især tiltænkt stillbilleder og mere specifikt natur- og landskabsfotografi.

Se også:  Billedeksempler til kameratest i Datatid 02/2018

G9 er relativ kompakt for et kamera i denne klasse og overraskende let, men det har alt, man kan drømme om af knapper, hjul, joystick og andre dedikerede kontrolmuligheder. Dertil kommer ikke kun en touchskærm til at bladre i menuer og se sine billeder, men også en ultrafinkornet elektronisk søger til at fange billedet og en LCD-monitor i toppen, der viser den vigtigste information om kameraet.

Med plads til to SD-kort samt mulighed for at tilføje batterigreb, blitz, mikrofon, hovedtelefoner og eksternt AV-udstyr via HDMI og USB 3.0 (som også kan bruges til at oplade kameraet) vil selv den topprofessionelle fotograf ikke mangle noget. Kameraet er desuden støv- og vandafvisende (ikke vandtæt).

Se også:  Panasonic Lumix G9 [TEST]: Perfekt kamera til optagelser med action

“Lilleboren” GX80 er mere kompakt, men solidt konstrueret og har et udmærket greb. Der er en del kontrolmuligheder, dog færre end på G9. Der er elektronisk søger og touchskærm, men kun få tilkoblingsmuligheder. Dog er det ligesom G9 et Micro Four Thirds-kamera, så det kan bruge de samme objektiver og desuden kompatibelt med Micro Four Thirds-objektiver fra andre producenter.

Med Mate 10 Pro er din eneste fysisk kontrolmulighed volumenknappen eller fingeraftrykslæseren, der kan bruges som udløser. Ellers har du kun touchskærmen til kontrol af kamera-appen. Til gengæld har du direkte adgang til nettet, så du kan dele dine billeder eller uploade dem til onlinelagertjenester direkte. Det er mere besværligt på de to kameraer omend de begge har Wi-Fi og tilmed også Bluetooth på G9.

Del denne