Home » TV » Luksus-tv’er [STORTEST]: Lækre tv’er der er alle pengene værd
Luksus-tv’er [STORTEST]: Lækre tv’er der er alle pengene værd

Luksus-tv’er [STORTEST]: Lækre tv’er der er alle pengene værd

Share

Her tager vi temperaturen på tv’ernes luksusklasse i prisniveauet omkring de 20.000 kroner. De testede tv’er er ret forskellige. Men billedkvaliteten har over hele linjen fået et kæmpe løft – takket være forbedringer i OLED- og QLED-teknologierne. Du får høj kvalitet for de mange penge

Hvis du står for at opgradere dit tv til en model med den nyeste billedteknologi, er der godt nyt. Vi tester her tv’er i luksusklassen omkring de 20.000 kroner, så man må forvente høj kvalitet. Men en tilsvarende test sidste år viste en del kedelige småfejl. Billedmæssigt var prisen ikke altid helt berettiget. Sådan er det ikke i år. Fejlene er væk.

I dag kan du nemt finde tv’er med den fine OLED-skærmteknologi i dette prisleje. Det har tre af testdeltagerne. Samsung har (midlertidigt) forladt OLED-sporet og har i stedet valgt at satse på sin egen QLED, der er en nyudviklet LED-teknologi, som bestemt godt kan være med i kampen. Billedet er generelt i højere kvalitet end med de traditionelle LED-paneler.

Se også:  7 stærke råd før du køber nyt top-tv

Testens OLED-tv’er er ret gode, men forskellige billedmæssigt. Det er faktisk lidt pudsigt, da de benytter den samme type skærmpanel. OLED-teknologien er stadig så ny, at der ikke er mange producenter af selve panelet. Så alle panelerne i denne test og på markedet generelt leveres så vidt vi er orienteret af LG.

HDR er det nye sort – giver bedre billeder
De senere år er forkortelsen HDR dukket op i forbindelse med tv’er. Det står for ”High Dynamic Range” og er en teknologi, der øger kontrasten, så hvide partier i billedet bliver helt hvide og sorte tilsvarende helt sorte. HDR giver generelt mere lys og et flottere billede, der står med dybe farver. Især ved nye optagelser fra for eksempel streamingtjenester er forskellen meget tydelig. Men også her er der forskel på, hvor meget HDR-teknologien giver fra tv til tv. Det afhænger af, hvor god den enkelte producent er til at udnytte teknologien. Den nyeste standard hedder HDR10, og den understøttes af samtlige tv-producenter. Spillekonsoller som Playstation 4 og Xbox One sender signaler via HDR10, og du kan få standarden på Blu-ray-diske, via Amazon eller Netflix.

Netop den koreanske producent har haft OLED-tv’er længst og har satset stort på teknologien – også i de år, hvor andre ikke rigtigt vidste, hvad de ville. Derfor skulle man tro, at LG’s tv’er ville være de bedste, men det er de ikke altid.

Vores tidligere test har afsløret, at de billedforbedrende kredsløb – der sikrer, at billedet står godt uanset, om du streamer, ser en gammel film i ringe opløsning eller en film fra en Blu-ray – stadig har enorm betydning for det billede, du ender med at få op på skærmen. Det gælder også i luksusklassen, og det er den primære årsag til, at det samme panel kan give forskellige resultater i forskellige tv-modeller.

Lyden halter stadig

Der er også mange lighedspunkter. De testede tv’er har det samme antal HDMI- og USB-indgange, og skærmstørrelsen er 55″. Der er naturligvis også tale om tv med internetadgang og diverse tjenester, såkaldte smart-tv’er. På det punkt kan der være lidt forskel, men generelt er funnktionerne og betjeningen blevet bedre end tidligere. Hvis du lægger vægt på hastighed og brugervenlighed, er et Apple TV dog langt at foretrække.

Et punkt, der bestemt ikke er blevet bedre, er lyden. Den er stadig næsten lige så flad og spinkel som tv’ernes kabinet. Og retfærdigvis skal vi sige, at det er svært at lave ordentlig lyd i et smalt tv. Så det gode, gamle råd tæller stadig: Supplér med en lydbar eller et surroundsystem. Mon ikke du kan få en god pris på en lydbar, når du køber så dyrt et tv? Det tror vi.

 


TAGS
oled
QLED-tv
tv

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S