Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Luksuriøs 15,6" Ultrabook med masser af stil

Denne Ultrabook tilhører den eksklusive skare af Ultrabooks, hvor design, materialer og hardware går op i en højere enhed.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Spectre XT TouchSmart 15-4000eo er toppen af poppen, når det kommer til HPs Ultrabooks. I Spectre-modellerne samles eksklusive materialer og design i bærbare computere til dem, der forlanger det allerbedste.

Den testede model er en 15,6" udgave, som modelnavnet også røber. Uagtet hvilken konfiguration den kommer i, er dette ikke en mainstream-model, som vil blive solgt i hobetal.

Der er til gengæld tale om en Ultrabook, der det slanke ydre til trods, råder over mange tilslutningsmuligheder. Hvad der endnu ikke er hverdag på en Windows bærbar, er tilstedeværelsen af en Thunderbolt port.

Slank, smart, stærk
En 15,6" Ultrabook som denne vil i sagens natur veje mere end de mindre 13,3" udgaver, og samtidig være tykkere om livet. Spectre XT 15 fremstår dog stadig slank om livet med dens 22,2 mm tykkelse.
Vægten er for en 15,6"-bærbar holdt på yderst respektable 2,15 kg. Man har i denne Ultrabook stadig en let mobil bærbar, der sagtens kan tages med over alt. Samtidig med det har man fordelen af en større skærm i forhold til, hvad de mindre Ultrabooks tilbyder.

Spectre XT 15-4000eo er, hvad chassiset angår, helt igennem en aluminiumskonstruktion. Undersiden, der for øvrigt er helt glat på nær en udluftningsrist, har et matteret udseende. Indersiden og bagsiden af skærmrammen har et svagt børstet look.
Forarbejdningen er virkelig god, et træk der går igen er af-
rundede hjørner. De ses både ved tastaturet, touchpad, på chassisets hjørner og underneden nær kanten.

Det giver et samlet harmonisk udtryk og brydes kun af Beats lydsystemets højttalerbjælke bagerst. Højttalerne leverer en god lyd for en Ultrabook, selv om fysikken sætter grænser for, hvor fyldig lyden er.
Den testede model har en Intel Core i5-3317U dual core-processor på 1,70 GHz. Med de 4 GB ddr3 ram og den hurtige ssd på 256 GB fuldender det en Ultrabook, der først og fremmest føles responsiv, lige som typen skal være det.
Ssd’en er målt til en sekventiel skrivehastighed på 262,1 MB/s og en sekventiel læsehastighed på 457,6 MB/s i HD Tune Pro’s filtest. Søgehastigheden er 0,11 ms.

Sammen med processorens 20,63 GOPS (giga operations per second) målt i Sandra er det med til at understrege fornemmelsen af, at alt afvikles hurtigt og smertefrit på denne Ultrabook. I hvert fald så længe man holder sig til normale opgaver forbundet til en Ultrabook.
Grafikken klares af den i cpu’en indbyggede Intel HD Graphics 4000 løsning.


Virkelig god, med fradrag
HP Spectre XT 15-4000eo er langt hen ad vejen fantastisk. Den har en gudeskøn multi-touchskærm med 1920 x 1080 pixel opløsning, der dog desværre er meget følsom overfor reflektioner.
Tastaturet er baggrundsbelyst, har dejligt store taster med mellemlang vandring og god respons, den store touchpad med integreret musefunktioner er skøn uanset, hvad der udføres.

Features er en delt mini displayport/Thunderbolt port, HDMI, to USB 3.0, en USB 2.0 og en RJ45 port til 1 Gbit/s Lan, 802.11n med
understøttelse af WiDi samt kortlæser.
Eneste virklige punkt, der skuffer lidt, er batterilevetiden. I Powermark viser den balancerede test 2 timer 49 minutter. Produktivitstesten viser 4 timer 34 minutter. For en Ultrabook er det kun lige nøjagtigt godkendt.