Guide: Sådan gør du, hvis du bliver lukket ude af Windows

Guide: Sådan gør du, hvis du bliver lukket ude af Windows

Share

Nægter computeren at genkende din adgangskode? Se, hvordan du slipper af med det problem ved at nulstille din adganskode

Det sker selv for den bedste: Pludselig nægter Windows at logge dig ind på din brugerkonto, fordi du har mistet eller glemt din adgangskode. Hvis du har logget på med en pinkode, er løsningen ganske enkel: Klik på “Indstillinger for logon”, hvorefter du kan vælge at logge ind med din kontos adgangskode i stedet. Gå til Start > Indstillinger > Konti > Indstillinger for logon for at fjerne din pin, hvorefter du angiver en ny.

Men hvad nu, hvis du også har glemt din adgangskode? Læs videre for at se, hvor du nulstiller din adgangskode, så du igen kan logge ind. Du skal bruge en anden brugerkonto eller computer for at gøre dette.

Nulstil adgangskoden

Både Windows 8.1 og 10 opfordrer dig til at logge ind ved hjælp af din Microsoft-kontos adgangskode. Det er den samme, du bruger til at få adgang til alle Microsofts online-tjenester, ligefra din e-mail i Outlook.com til OneDrive.

Se også:  Guide: Genopliv de tabte filer

Hvis du bliver afvist, kan du tjekke adgangskoden med andre enheder, så du er sikker på, at det er din fejl og ikke computerens. Hvis du har glemt koden, kan du tage de første skridt til at nulstille den.

Klik på linket på logon-skærmen, eller gå ind på https://account.live.com/password/reset i en anden browser. Følg guiden, og indtast din Microsoft-kontos e-mail og det anførte captcha-tekst.

Vælg verifikationsmetode: e-mail eller sms). Du skal oplyse adressen for din backup-e-mail eller de sidste fire cifre af dit telefonnummer, så du kan modtage en sikkerhedskode.
Din pc skal være forbundet til nettet. Indsæt dette tal i det viste tekstfelt, og du kan nu nulstille din adgangskode. Sørg for at skrive den ned.

Herefter skulle du igen kunne logge ind på din konto.

Se også:  4 gode gratis programmer

Hvis du ikke har en verifikation, skal du svare på et sikkerhedsspørgeskema. Du behøver ikke give præcise svar, men du kan komme til at vente op til 30 dage, før du får adgang til din konto. Gå ind på https://support.microsoft.com/help/17875 for at få flere tips.

Beskyt dine adgangskoder

Hvis du har svært ved at huske adgangskoderne, kan du gøre brug af en PIN (pinkode) eller andre redskaber under Indstillinger > Indstillinger for logon (kun Windows 8.1 og 10). Alternativt kan du bruge en såkaldt password manager, for eksempel LastPass (www.lastpass.com), som gemmer følsomme oplysninger i krypteret form. Du kan notere dine lokale kontoadgangskoder som en “Secure Note”. Du kan få ekstra sikkerhed med en totrins autentificering med LastPass’ “Authenticator” eller en tilsvarende app. Næste gang du glemmer din kode, skal du blot hente den på din mobil eller tablet.

Del denne