Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lov skal stoppe ansigtsgenkendelse i socialt boligbyggeri

Er der et oprør på vej mod ansigtsgenkendelse? Herhjemme er protesterne kun begyndt, men i USA er der lovgivning på vej, som vil forbyde denne form for overvågning i ejendomme.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Teknologien bag ansigtsgenkendelse er nu så moden, at den er på vej ind i ganske almindelige overvågningskameraer. I Kina er det nu blevet hverdag, at myndighederne holder øje med befolkningen på denne nye måde, uden at det officielt har ført til markante protester. Men herhjemme vakte det opsigt – og hos nogle vrede – da fodboldklubben Brøndby tidligere på året indførte denne form for overvågning af tilskuere.

I USA er debatten mere ophidset. Og i denne uge har to demokratiske medlemmer af den amerikanske kongres, Yvette Clark og Rashida Tlaib, fremlagt et forslag, der helt skal forbyde brugen af ansigtsgenkendelse i socialt boligbyggeri – dvs. ejendomme, der huser lejere, og som modtager statslig støtte. Det skriver Cnet.

Allerede i dag har flere byer forbudt ansigtsgenkendelse i offentlige institutioner, herunder San Francisco i Californien. Det er dog nyt, at ansigtsgenkendelse tages op i kongressen, der lovgiver for hele USA.

Ansigtsgenkendelse forskelsbehandler mennesker

Lovforslaget kommer to måneder, efter at 350 lejere i en ejendom i Brooklyn, New York, anlagde sag mod ejeren af ejendommen, fordi han havde installeret kameraer med ansigtsgenkendelse. De skulle forhindre uvedkommende adgang til ejendommen, men er ifølge beboerne et angreb på deres privatliv. Desuden hævder de, at den kunstige intelligens bag ansigtsgenkendelse er kendt for at diskriminere på baggrund af race. I sagen i Brooklyn er der dog tale om en privatejet ejendom, som ikke vil blive omfattet af den eventuelle nye lovgivning.

Yvette Clark har tidligere haft fokus på at begrænse risikoen for misbrug af ny teknologi. Under en høring for nylig begrundede hun sin kritiske holdning til de nye overvågningsmuligheder med, at ”den udbredte indførelse af ansigtsgenkendelse vil have alvorlige konsekvenser for privatlivet.”

Ifølge Cnet er mere end 20.000 hjem i USA blevet omdannet til ”smart homes” af udlejere inden for de seneste to år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere