Logitech Universal Folio [TEST]: Fleksibel tablet-holder

Logitech Universal Folio [TEST]: Fleksibel tablet-holder

Share

Denne tablet-case fra Logitech falder måske ikke ind i kategorien som den tyndeste eller mest kompakte tablet-holder i verden. Det skyldes, at den beskyttende case har et helt særligt formål nemlig at kunne rumme et stort udvalg af de 9-10”-tablets, der er på markedet lige nu

Via flytbare holdere i ”låget” på casen, kan du nemlig tilpasse coveret til at rumme lige præcis din tablet. De tablets fra hhv. Apple og Samsung, som vi prøvede, var nemme at få til at passe – selvom du naturligvis kun får det helt perfekte fit, hvis du bruger en case skræddersyet til din konkrete tablet (hvis der da findes ét til netop din type tablet). Logitech Universal Folio er dog særdeles praktisk og har et enkelt og stiligt udseende. Der er indbygget tastatur i coveret, der fungerer via Bluetooth, og det kan bruges uanset, om din tablet kører Android, iOS eller Windows.

Se også:  Nem overvågning til hjemmet

Tastaturet er endvidere rart at skrive på og har heldigvis påført æ/ø/å på tasterne i den nordiske version. Der er også plads til en pen, hvis din tablet har sådan en, og der er ca. to års batteri-levetid med de indbyggede knapcellebatterier. Den eneste torn i øjet er, at Universal Folio desværre kun kan parres med én enhed ad gangen, så du må genparre din tablet og case, hver gang du skifter. En smule upraktisk da fordelen ved denne case netop er, at den kan bruges til flere tablets.

Logitech Universal Folio

Sammenfatning

Pris: 599 kroner

4
Her er den bedste dagspris på:
Logitech Universal Folio Bluetooth keyboard priser
Del denne