Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Logitech K800 Wireless Illuminated: Behageligt tastatur med bagbelysning

Logitech K800 Wireless Illuminated  er et dekorativt tastatur med flair for længere tasteopgaver, også det eneste af de tre her med indbygget bagbelysning.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Logitech K800 Illuminated er et slankt kileformet trådløst tastatur med lav højde, der til gengæld fylder lidt på bordet, ikke mindst fordi håndledsstøtten er en integeret del af konstruktionen.

Tastaturet har laserindgravede bogstaver og baggrundsbelysning, hvor lysstyrken automatisk reguleres efter forholdene. Det slukker også, når du forlader tastaturet. Man kan med andre ord altid se bogstaverne på tastaturet.

Tastaturet er batteridrevet, opladningen sker via et medfølgende USB-kabel, der sættes i tastaturets microUSB-port og forbindes til computeren, når det skal lades op.

Det visuelle komplimenterer tastaturets funktioner

Tastaturet er fremstillet i plast, det virker meget elegant og velbygget i en virkelig god finish. Tastaturet har lav silhuet, hvilket gør det mindre anstrengende i længden at anvende tastaturet. Der er udslåelige fødder, hvis man ønsker bagenden løftet lidt.

Tasterne er mellemstore, der er tale om, hvad Logitech kalder Incurve-keys, hvilket blot betyder, at tasterne er svagt konkave. Det er meget behagelige taster at anvende, specielt hvis man godt kan lide, at tasterne har lidt vandring, før de aktiveres.

Tastefornemmelsen er en anelse til den bløde side, dog uden at kontrollen tabes. Det er heller ikke således, at man føler, at tasterne hopper rundt, som de kan på visse billige tastaturer.

Passer stilen er det med andre ord er rigtigt godt tastatur selv til længere skriverier. Tasternes placering og størrelse passer os også rigtigt godt. Man kan downloade software til tastaturet, men det er kun til, hvis man vil tilslutte en enhed mere til Unify USB-adapteren.

De indbyggede medietaster er endnu et gode, som man vil kunne drage nytte af i hverdagen. Der er indikatorer for aktiverede modifiaktionstaster, samt skydeknap til slukning af tastaturet når det ikke er i brug.

Logitech K800 Wirelees Iluminated

Nøglertal

Pris: 699 kr.
Type: Trådløs 2,4 GHz USB 2.0
Antal programerbare taster: Ingen
Taster: Dome
Tastaturbelysning: Hvid/gul
Anti-ghosting: Ingen
Tilslutninger: MicroUSB
Vægt: 750 gram