Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Du kommer næppe ned i en F1-racer – men dette rat giver en fornemmelse

Drengedrømmen om at køre en stor racer kan blive testet med Logitechs nyeste skud på rat-stammen, som forsøger at gøre simuleret racing endnu mere realistisk.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis du har haft en stor drøm – eller blot en lille dagdrøm – om at sidde bag rattet i en ægte Formel 1-racer, så læs videre her. Logitech forsøger nemlig med sin nyeste kombination af racerrat og -pedaler at gøre simuleret racing endnu mere realistisk.

Logitech G923 Racing Wheel og Pedals er ifølge producenten et højtydende racerrat, der ligefrem kan revolutionere sim-racing (simuleret racing). G923 er udstyret med teknologien Trueforce, et nyt high-definition force feedback-system, der tapper ind i spillets fysik og lydmotor og angiveligt leverer en ultrarealistisk oplevelse. Det har Logitech fået McLarens F1-fører Lando Norris til at bekræfte.

”Et fantastisk force feedback-racerrat kan være forskellen mellem at krydse målstregen først eller at ryge af banen og slet ikke at afslutte,” siger Norris og tilføjer:

”Det nye Logitech G923-rat med Trueforce giver en autentisk oplevelse bag rattet og simulerer de detaljer, vi føler som racerkørere. Jeg kan mærke, om bagenden af bilen er ved at miste grebet, eller om jeg ved at spinne ud, hvilket giver mig den bedste chance for hurtigt at rette op og være foran mine konkurrenter.”

Mærk brølet fra motoren

Trueforce beskrives som en en proprietær force feedback-teknologi, der ved hjælp af gamingfysik og lyd i realtid giver mulighed for at føle ting som brølet fra motoren, dækkets trækkræft og banens terræn, og der skal være mere feedback fra rattet end nogensinde før. Trueforce opretter forbindelse direkte til in-game-motorer, der behandles op til 4000 gange i sekundet.

”I de sidste par år har vi arbejdet med simracere og professionelle racerbilskørere for at udvikle en fuldt udstyret, realistisk køreoplevelse som ingen anden,” udtaler Ujesh Desai, daglig leder hos Logitech G.

”Med Trueforce kommer du virkelig til at fornemme vejen sammen med alle de subtile funktioner i racerbilen. Det løfter virkelig oplevelsen, og alle der prøvet det, går altid væk med et smil,” føjer han til.

Hele sættet består af pedaler og rat.

G923-hjulet og pedalerne er designet til tidens simracere og er moderniseret med et børstet metalrat, polerede pedaler og et læderratscover for at give maksimal komfort.

Derudover er der programmerbare controllere med dobbelt koblingsstart. Der er indbygget Rev Indicator – indbyggede farvede LED-lys, som angiver omdrejningstal og advarer raceren, når sikkerhedsfarten overskrides.

Logitech nævner også progressive bremsepedaler, en ny type bremsepedal, som giver mere realisme og kontrol. Der er en ny progressiv fjeder, som sikrer en mere responsiv fornemmelse. Og med 24-Point Selection Dial — indbygget valgskive — får raceren mulighed for at justere trækkraft, drejningsmoment, automatisk stabilitetsstyring, bremsekraft og mere.

Logitech G923 Racing Wheel og Pedals lanceres i i USA og Europa her i august og vil passe til PlayStation 4, pc og Xbox One — og de nye konsoller PlayStation 5 og Xbox-serie X, når de lanceres senere i år. Prisen angives til 2999 kr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere