Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Logitech G910 Orion: Gaming-tastatur med overskud

Logitech G910 Orion er hurtigt og effektivt og har omfattende features, inklusive dock til smartphone.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tastaturet her retter et par småting ved forgængeren G910 Orion Spark, som ikke helt slog an hos brugerne. Det starter ved håndledsstøtten, her medfølger der kun en mod to hos forgængeren. Det er den kompakte model, der også sidder bedre fast end den store, der ligeledes fulgte med Orion Spark.

Den anden store forandring er, at Logitech har fravalgt tasterne med de karakteristiske kanter, der åbenbart ikke behagede brugerne. Vi syntes godt om ideen, men man skulle rigtigt nok først vænne sig til dem.

G910 Orion Spectrum er heller ikke helt så kostbar, og det er en god ting

Der er stadig tale om et ret stort tastatur, men der er også tale om et tastatur fyldt med specialtaster og et stort antal features. Der er ikke uventet tale om et mekanisk tastatur, men de specielle Romer-G-switches har en meget moderat kliklyd i forhold til mange andre switches fra mekaniske tasturer.

Romer-G-switchen er det, der karakteriserer dette tastatur

På trods af de mange andre features tastaturet tilbyder. Tasterne på tastaturet er nominerede til at kunne holde til 70 millioner anslag, hvilket skulle sikre tastaturet et langt liv, selvom det bliver brugt dagligt.

De anvendte switches er også meget hurtige, da et tastetryk registreres efter en vandring på blot 1,5 mm. Det er også meget let at aktivere tasten, da det blot kræver 45 grams kraft, noget som skulle gøre tastaturet egnet til længere tids brug, da man undgår træthedsgener.

Som så meget andet er det et spørgsmål om smag og behag

Tastaturet er i øvrigt også ret behageligt til at skrive på i stedet for at game. En anden ting, der kendetegner de anvendte taster, er en meget klar og tydelig bagbelysning.

Der kan vælges mellem 16,7 millioner farver, der kan styres gennem Logitechs Gaming Software, der ligeledes styrer alle de andre funktioner. Tastaturet har 9 G-taster, der kan gemme på i alt 27 forskellige kommandoer, så mulighederne er utallige.

Nøglertal

Pris: 1249 kr.
Type:
Kablet
Taster: Logitech Romer G
Tastaturbelysning: 16,7 millioner farver
Anti-ghosting: Samtlige
Tilslutninger: Ingen
Vægt: 1500 gram