Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Professionel gamingmus fra Logitech

Den nye Logitech G Pro Gaming Mouse er udviklet til tuneringsspil.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

“Fordelen ved at arbejde med eSports-udøvere er, at de fortæller os, hvad de kan lide – og endnu vigtigere – hvad de ikke kan lide”, siger Ujesh Desai, vice president og general manager for gaming hos Logitech. “Vores nye Logitech G Pro gamingmus tager de elementer, som professionelle eSports-udøvere elskede ved G100s og G303, og kombinerer dem i en mus, som vi er sikre på kan leve op til deres standarter”.

“At konkurrere på det højeste niveau kræver en velbygget mus”, siger Tyler "Skadoodle" Latham fra Cloud 9 CS:GO. ”Efter et tæt samarbejde med Logitech og omfattende tests, er den nye Logitech G Pro blevet min fortrukne mus. Med et komfortabelt design og en af markeds bedste sensorer har jeg ingen problemer med at besejre mine fjender”.

Avanceret, optisk gamingsensor

Konsistent præcision ned til mindste pixel har afgørende betydning i konkurrencer, hvor der er mange penge på spil. PMW3366 sensoren leverer et niveau af præcision, der anses som det bedste af både entusiaster og professionelle. Uden udjævning, filtrering eller acceleration i hele DPI området (200-12.000 DPI) leverer musen en fantastisk registreringspræcision og ensartet reaktionsevne ved alle hastigheder.

Fjedersystem i metal

Et system med metalfjederspænding i Logitech G Pro styrker sammenhængen mellem venstre og højre museknap og reducerer trykkraften, der skal bruges for at klikke. Dette bidrager til at levere en klar, pålidelig klik-performance på det højeste konkurrenceniveau.

Holdbart letvægtsdesign

Logitech G Pro gamingmus er kulminationen på mere end 30 års ingeniør- og produktionserfaring. Musen er reduceret i vægt for forbedret komfort, stabilitet og reaktionsevne. Alle aspekter af musen er grundigt testet for at sikre, at musen kan holde til selv de mest intense spil.

Overfladen er behandlet med en speciel coating for at forbedre holdbarhed og greb. Både venstre og højre knapper er testet til at overgå 20 millioner klik – det svarer til en professionel gamer, der træner 10 timer dagligt i to år.

Indbygget hukommelse 

Da det ikke altid kan garanteres, at din konfigurationssoftware er tilgængelig på tuneringscomputere, eller at det overhovedet er tilladt at installere den, giver Logitech G Pro gamingmus dig mulighed for at gemme dine præcise DPI-indstillinger, kommandoer og lysopsætning i musens indbyggede hukommelse ved hjælp af Logitech Gaming Software (LGS). På den måde behøver du aldrig bekymre dig om, hvorvidt dit setup er indstillet rigtigt.

Logitech G Pro forventes tilgængelig i september 2016 til en vejledende pris på 699 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere