Home » Andet » Livet under radaren
Livet under radaren

Livet under radaren

Share

Vi afslører, hvem der overvåger dig online, og hvordan du bedst holder dem ude

Man ser det for sig. Her sidder man og passer sig selv og downloader torrents, og så braser FBI ind i lokalet og slæber en af sted til fængslet. Det er faktisk sket … i South Park. I virkelighedens verden risikerer man næppe at få ubudne gæster helt så hurtigt, men den forkerte form for internetaktivitet kan alligevel bringe en i fedtefadet.

Hvis vi antager, at du ikke driver piratvirksomhed, er der ikke noget i vejen med at beskytte dine personlige oplysninger og browservaner. Det er muligt, at du har frække billeder om bord, men hvorfor skulle det give nogen anledning til at kigge ind gennem nøglehullet? Sandsynligheden taler faktisk for, at det er reklamebureauer mere end nogen andre, der invaderer dit privatliv. Lige fra en simpel Google-søgning til stort set ethvert reklamefinansieret website kan man spore din browsingadfærd og konstatere, hvilke reklamer du er mest tilbøjelig til at klikke på.

Heldigvis findes der mange måder, man kan ty til, hvis man vil forhindre denne overvågning. Vi viser dig nogle af de bedste muligheder fra simple tricks til mere langhårede løsninger, der kan værne dig mod næsten enhver form for overvågning. Men vi må lige slå kors for os, før vi går i gang. Ingen tips, guider eller metoder i denne artikel giver garanti for anonymitet. Hvis du bruger dem til at skjule ulovlig adfærd, skal du ikke bebrejde os, ifald du bliver afsløret og sendt til Guantanamo …

På vej til anonymitet

Fra blokering af cookies til skjult ip-adresse – sådan undgår du søgelyset
Privatlivets fred på internettet har det med at føre til overskrifter om autokratiske myndigheder, der udspionerer borgerne, og efterlader indtrykket af, at vi styrer direkte ind i et dystopisk George Orwell-samfund. Men selvom statslig overvågning utvivlsomt finder sted, kommer den første invasion af dit privatliv snarere via en ydmyg Google-søgning. Selvom søgninger forekommer at være anonyme, har Google for vane at spore vores søgninger med henblik på at bombardere os med stadig mere skræddersyede reklamer. Helt anderledes er det med en søgemaskine som duckduckgo.com. Den genererer søgeresultater uden at spore brugeren eller danne brugerprofiler.

Et skift til en mindre kommercielt drevet søgemaskine vil afgjort hjælpe dig i retning af anonymitet, men du skal blot besøge ganske få websites, før du begynder at modtage cookies. Disse bittesmå tekstfiler er som regel fuldstændig lovlige, og de giver websites mulighed for at gemme ting såsom hyppigt sete sager, så de kan dukke op ved din næste visit. Men den ydmyge cookie kan også blive misbrugt.

Sporingscookies er langt mere invasive. De indsamler oplysninger om ens browsingvaner og andre personlige oplysninger. Formålet er at ramme os med specifikke, målrettede reklamer. Siden 2011 har lovgivningerne i EU og USA skærpet fokus på cookies ved at kræve, at websites åbent fortæller, at de bruger cookies. Men det gavner ikke privatlivets fred synderligt.

Et mere lovende forsøg på at gøre vores browsing mindre sporbar er HTTP-headeren Do Not Track, der nu er integreret i alle udbredte webbrowsere. Når den er aktiveret, bliver websites anmodet om ikke at bruge sporingscookies. Man skal imidlertid bide mærke i ordet “anmodet”, idet Do Not Track nok lyder glimrende i teorien, men den kan ikke forhindre websites og annoncører i at spore dig. Der findes ingen lov, der forbyder dem at ignorere en DNT-anmodning.

I modsætning til Google registrerer DuckDuckGo ikke dine websøgninger.

I modsætning til Google registrerer DuckDuckGo ikke dine websøgninger.

Gør rent bord
Ikke overraskende er det derfor helt op til dig selv at blive anonym. En god begyndelse består i at rydde op i browsercache og cookies ved hjælp af browserens indstillinger. Man kan også bruge oprydningssoftware såsom CCleaner (www.piriform.com/ccleaner) til at slette cookies, midlertidige internetfiler og forskelligt andet vraggods, som mange ganges browsing har efterladt.

Når du har gjort rent bord, begynder du at bruge private browsingtilstande. Uanset om det er Microsofts InPrivate-funktion, Firefox’ Private Browsing eller Incognito i Chrome, er de alle ret gode til at forhindre, at nyfigne sporingscookies slår sig ned i din computer. Med de store browsere kan man også blokere tredjepartscookies, og selvom der ikke er tale om en uigennemtrængelig barriere, er de langt mere effektive end den ynkelige Do Not Track-anmodning.

En anden nem måde at genvinde kontrollen med internetanonymitet består i at udnytte browserudvidelser til at lukke smuthuller. Med aktivt webindhold som Java, Flash og Silverlight kan man få adgang til systeminformation uden brugerens vidende og indsamle oplysninger. Automatiserede scripts kan også være potentielle sikkerhedsrisici, og det er derfor klogt at kontrollere, hvilke former for webindhold der kan og ikke kan køre. Med browserudvidelser som NoScript for Firefox og ScriptSafe for Chrome kan du gøre netop det og blokere alt aktivt webindhold, således at du bliver bedt om tilladelse, før det får lov til at køre. I begyndelsen kan disse udvidelser være næsten lige så irriterende som Kontrol af brugerkonti, men jo mere du bruger dem, desto kvikkere og mindre anstrengende bliver de.

Afslør spionerne
Problemet er, at selv om websporing er overvejende lovlig, udløser det uundgåeligt mistillid, at det finder sted uden ens vidende. Ville det ikke være dejligt, hvis man kunne se, hvem der prøver at fiske oplysninger, og stoppe dem? Det er netop, hvad udvidelser som Ghostery og Disconnect gør. De kan begge fås til IE, Firefox og Chrome.

Med en simpel browserknap kan man se en liste over alle de aktive sporingsforetagender til reklame, analyse og sociale medier på en webside. Man kan endda styre, hvilke af dem der må indsamle oplysninger om browser-adfærd. Begge udvidelser er pærenemme i brug og langt mindre besværlige end script-blockere. Og i modsætning til private browsing-tilstande, der simpelthen forhindrer sporingsforetagender i at efterlade cookies, kan disse udvidelser faktisk hindre, at de overvåger en. Langt mere effektivt.

Imidlertid kan du ikke være sikker på, at systemet er sikkert, selvom browseren er aflåst. Malware, der i forvejen er til stede på pc’en, lurer stadig på dig, og hvis du tankeløst  downloader den forkerte zip-fil, exe-fil eller sågar pdf-fil, kan dine personlige oplysninger ende i de forkerte hænder.

I den bedste af alle verdener burde alle mistænkelige filer blive åbnet på en computer, der er permanent offline, men da det er nemmere sagt end gjort, kan man få en lignende beskyttelse ved at installere en virtuel maskine. To stærke, men gratis muligheder er VMware Player (www.vmware.com) og VirtualBox (www.virtualbox.org). Med en af dem installeret behøver du kun oprette en gratis Linux-distribution inden i den. Før du åbner en mistænkelig fil, skal du sikre dig, at den virtuelle maskine ikke har internetadgang og tage et snapshot (det svarer til at oprette et System Restore-punkt), som du kan vende tilbage til, når du er færdig med den mistænkelige fil.

Sådan kan en krypteret e-mail se ud.

Sådan kan en krypteret e-mail se ud.

Endnu bedre er det at springe den virtuelle maskine over og oprette et Linux-miljø, der bliver kørt udelukkende fra et USB-flashdrev. Når man bruger et almindeligt Linux ISO-image, kan programmer som LinuxLive USB Creator (www.linuxliveusb.com) producere et mobilt, bootbart og selvstændigt operativsystem, der kan køre fra enhver værtscomputer uden nogen genstart. Ingen filer bliver modificeret på værtssystemet, og et Linux-miljø kan derfor køre uden for hjemmet fra en mere anonym placering såsom en internetcafé.

Kryptering af e-mail
E-mailvedhæftninger udgør ikke den eneste risiko for invasion af privatlivets fred. Selv din skrevne e-mailkorrespondance er langtfra anonym. Da Google i sin tid lancerede Gmail med den dengang enorme lagergrænse på 1 GB, var man ikke ivrig for at fortælle, hvad denne kapacitet byggede på. Google gjorde, hvad firmaet stadig gør, nemlig at scanne e-mailindhold med henblik på at ramme brugerne med personaliserede reklamer, og Yahoo leger også med i det spil. Når du næste gang ser reklamer for både Rihanna og Veet i forbindelse med dine e-mails, kender du årsagen.

Heldigvis mangler vi ikke muligheder for at holde vores e-mailkorrespondance tæt ind til kroppen. For den, der tager e-mailanonymitet alvorligt, kan udbydere som Hushmail (www.hushmail.com) tilbyde indbygget PGP-e-mailkryptering uden reklamer. Når man e-mailer til en anden Hushmail-bruger, bliver beskeden automatisk krypteret ved afsendelsen og dekrypteret ved læsningen. Hvis man e-mailer til en ikke-Hushmail-bruger, kan man stadig bruge kryptering, men modtageren skal besvare et hemmeligt spørgsmål, før beskeden kan læses.

Raffineret, men man skal hoste op med 35 dollar om året. Der findes dog også en gratis version. Her må man nøjes med en lagergrænse på 25 MB, og man skal løbende logge ind.
En anden måde er at kryptere mail, der bliver sendt via webmailkonti som Gmail, Outlook og Yahoo. Man bruger blot en e-mailklient som Mozilla Thunderbird plus nogle få andre redskaber.

Se også:  Hvad synes du om overvågning?

Når Thunderbird er installeret og konfigureret som din e-mailklient, downloader og installerer du den gratis GNU Privacy Guard-krypteringssoftware (www.gnupg.org) og downloader udvidelsen Enigmail Thunderbird (www.enigmail.net) og følger konfigurationswizarden. Hvis det lyder lovlig besværligt for blot at sende et par anonyme beskeder, kan du i stedet overveje en midlertidig e-mailadresse. Guerilla Mail (www.guerrillamail.com) og Mailinator (https://mailinator.com) er begge gode og giver mulighed for hurtigt at sende og modtage anonym mail uden suspekte registreringsprocesser eller indholdsscanning.

Kryptering kan også sikre instant messaging. Applikationer som Cryptocat (https://crypto.cat) kan samarbejde med Chrome, Firefox og Opera og leverer et krypteret chat-room, hvor man kan kommunikere med andre Cryptocat-brugere. For at minimere sporbarhed er der ingen statiske brugerkonti, og man opretter derfor et dynamisk brugernavn, hver gang man kobler sig på. Når man er på, kan man begynde sin egen konversation eller skrive titlen på en, der allerede er aktiv. Ingen gruppekonversationer er private, og alle, der beder om ens konversationsnavn, kan frit deltage. Man kan imidlertid vælge en individuel deltager til en privat samtale, og man kan sende krypterede filer og fotos.

Med en simpel udvidelse som Disconnect kan du se, hvem der sporer dig.

Med en simpel udvidelse som Disconnect kan du se, hvem der sporer dig.

Den store stygge verden
Eksponering og blokering af annoncører eller kryptering af e-mail kan afgjort være med til at øge den enkeltes kontrol, men det er ikke nok til at holde dig og din placering skjult. Når din computer er forbundet direkte til internettet, flyver du højt over radaren, medmindre du har taget forholdsregler for at skjule din ip-adresse.

Man kan naturligvis gemme sin ip-adresse på mange måder. Men først må man spørge sig selv, om det virkelig er nødvendigt. Dine oplysninger er i hænderne på din internetudbyder. Men i den vestlige verden vil udbyderen næppe slå alarm, hvis du har hentet din foretrukne Justin Bieber-sang, selvom det nok burde være tilfældet af æstetiske årsager.

Man kan dog sagtens komme ud for ubehageligheder, hvis man downloader ulovligt. I USA og Storbritannien har man en ordning, der indebærer, at internetudbyderen sender et brev til den, der tilsyneladende har downloadet ulovligt. I USA kan man få seks sådanne breve om året; i UK er tallet fire. En lignende ordning har været på tale i Danmark, men den har mødt modstand fra Forbrugerrådet og Enhedslisten. Argumenterne har været, at den medfører øget overvågning af danskernes internetvaner, og at den nok i alt væsentligt er et slag i luften. Ikke desto mindre har et dansk advokatfirma udsendt breve til en række danskere med et krav på 1500 kr., fordi de ulovligt har downloadet filmen Dallas Buyers Club. Netop denne film har udløst lignende aktioner i andre lande, blandt andre USA og Australien.

Det er imidlertid svært at se, om brevene har nogen virkning. Hvis modtageren ikke reagerer, er alternativet retssager, og det er en både dyr og besværlig løsning.
Beløbsstørrelsen virker i øvrigt noget arbitrær. Hvorfor 1500 kr.? I Tyskland har man udsendt skrivelser med krav om 10.000 kr. Claus Bülow Christensen, udviklingsdirektør i Zibra Digital Media Group, har til Ekstra Bladet sagt, at beløbet er meget bevidst valgt: “Beløbets størrelse er meget smart. Det ligger nær en fartbøde, og derfor vil flere nok betale den, fremfor et urealistisk højt niveau”.

Det er nok muligt, at risikoen for at blive retsforfulgt er lille, men det er næppe klogt at lægge beskyttelsen af sin identitet i hænderne på internetudbyderen. Formentlig tøver de fleste udbydere med at viderebringe oplysninger (at sladre til politiet er ikke den bedste måde at tiltrække kunder på), men før eller siden kan de blive nødt til at give efter. Det så man som nævnt i forbindelse med filmen Dallas Buyers Club. Og selvom truslen om retssag måske ikke holder i retten, kan det blive bekosteligt at forsvare sig.

Vi må hellere slå fast, at vi bestemt ikke billiger overtrædelse af copyright-regler. Det er uvist, hvor stor økonomisk skade piratvirksomhed har på underholdningsbranchen (den synes at leve i bedste velgående), men det nytter ikke at tillade undtagelser for nogle få snydere. Det er imidlertid ikke alle torrents, der krænker rettighederne, og derfor får du her et par metoder til at sikre anonymiteten.

Cryptocat ser værre ud end den oprindelige MSN Messenger, men den er glimrende til anonym IM.

Cryptocat ser værre ud end den oprindelige MSN Messenger, men den er glimrende til anonym IM.

Torrenting
Du skal bruge en seedbox. Det er en fjernserver, som man kan logge ind på via en webside og bruge til at downloade og uploade torrents. Færdige torrents kan derefter blive overført fra seedboxen til din computer via ftp, hvilket forhindrer, at torrent-trafik bliver direkte forbundet med din hjemme-ip-adresse. Der er dog nogle seedboxe, der ikke tillader forbindelser til offentlige torrent-trackers, og man bliver derfor henvist til private trackers. Du må sandsynligvis af med i hvert fald 5 dollar om måneden for at bruge sådan en, men frihed har som bekendt altid kostet noget.

En anden mulighed er at bruge en proxyserver såsom BTGuard (https://btguard.com). De fungerer ved at skjule din ip-adresse for andre medlemmer af en torrent-swarm ved at sende torrent-trafik via en proxyserver-computer. Hvis nyfigne øjne følger ip-adresser, der er forbundet til en bestemt torrent, vil de se din proxys ip, ikke din egen. Og fra den anden ende kan internetudbyderen kun se, at du er forbundet til en proxytjeneste, ikke til en torrent-tracker.

Det er dog ikke et helt vandtæt system, for selve proxyserveren kan være et svagt led. Hvis din udbyder registrerer brugere og trafik, kan dokumentationen måske føre tilbage til dig. Det er derfor afgørende, at du forbereder dig grundigt, før du vælger proxy, navnlig når du betaler en månedlig pris, der svarer til et seedbox-abonnement. Der findes også gratis proxyservere, men de har sandsynligvis lav båndbredde og stor nedetid. Og man skal ikke forvente, at de kæmper bravt, hvis de bliver afkrævet oplysninger om dig.

Proxyservere er ifølge deres natur ikke kun nyttige til anonymisering af torrent-trafik. Din webbrowser kan også nemt blive konfigureret til at være forbundet med websider via en proxyserver. På den måde bliver din ip-adresse skjult, og du kan omgå websiteblokeringer, som udbyderen har oprettet. Det kan endda være muligt at se landespecifikke videostreaming-tjenester fra udlandet.

Men  JavaScript- eller Flash-implementeringer kan hjælpe udbyderne med at finde din rigtige ip-adresse og nægte dig adgang. Det peger også på et generelt problem med proxyservere: De indsætter en forhindring, der besværliggør sporing, men de skjuler ikke hele din internettrafik fra kilde til skærm.

Tors hammer
En metode til at komme tættere på dette sikkerhedsniveau består i at bruge Tor, også kaldet The Onion Router. Hvis der er ét element på internettet, der deler vandene – endnu mere end vittighederne på Sickipedia – er det Tor. Hvis man bor i Shanghai og vil have adgang til alle vestlige websites, er det en gave. Men hvis man er en af formand Maos disciple eller en vestlig politiker, der er bange for, hvad proletariatet kan finde på, hvis det ikke bliver overvåget, er Tor omtrent lige så velkommen, som Bill Cosby er for tiden.

Tor har i praksis den samme virkning som en proxyserver: Det narrer overvågningssystemer ved at fake computerens lokation. Det øger anonymiteten ved at sende internet-datapakker gennem talrige krypteringsservere (nodes), før de kommer frem på det åbne internet (clearnet) og fortsætter til dit ønskede website.

Eftersom din ip-adresse bliver skjult af så mange krypteringsservere, får du talrige lag af beskyttelse i stedet for blot en enkelt proxyserver-barriere, og resultatet svarer til de enkelte lag i et løg. Men ligesom løget kan Tor bringe tårerne frem i ens øjne. De mange krypteringsservere, der forsinker dine data i Tor-netværket, forårsager uundgåeligt flaskehalse. Og da det bliver kørt af frivillige overstiger efterspørgslen som regel den tilgængelige båndbredde. Man kan heller ikke gå på Tor-netværket via en hvilken som helst gammel browser, for Tor kræver sin egen modificerede browser. Den udspringer dog af Firefox.

Hertil kommer, at selvom Tor gør det meget svært for myndighederne at gennemføre trafikanalyser, er det ikke fuldstændig sikkert. Den endelige Tor-node, som en pakke bliver sendt igennem, før den går ud på clearnettet, bliver kaldt en exit-node. Der er mere end 1000 af dem, der er aktive på et givet tidspunkt. Og selvom det er usandsynligt, er det teoretisk muligt at smugkikke på en exit-node, fordi dens data er ukrypterede.

   Freenet er et privat peer to peer-netværk, der er helt under radaren.

Freenet er et privat peer to peer-netværk, der er helt under radaren.

Freenet
Et alternativt anonymt netværk uden denne svaghed er Freenet. Det adskiller sig fra Tor, idet det ikke er en hjælp til at komme anonymt på clearnettet, men snarere et sikkert netværk, hvori man kan kommunikere og dele filer med kontaktgrupper, man har tillid til. Freenet bruger en peer to peer-model og allokerer en portion af harddisken til at gemme Freenet-data og sende dem til netværket. Det er krypteret ligesom alle de data, der kører rundt om Freenet, og takket være en omfattende end to end-kryptering er det næsten umuligt at gennemtrænge Freenet. Det er ideelt til anonym kommunikation og fildeling.

Se også:  Persontælling og flow-control sikrer, at forsamlingsforbuddet overholdes

Brugerne kan også oprette Freesites, der er statiske websites, som er hostet i og kun tilgængelige fra Freenet. Der findes også plugins til anonym e-mail, sociale netværksagtig kommunikation og forumkontakt. Imidlertid gælder det her som med andre peer to peer-fildelingssystemer, at overførselstider og internethastighed ikke er lynhurtig.

Virtuelt net
Selvom netværk som Tor og Freenet er nyttige til beskyttelse, gør deres langsomme og begrænsede funktionalitet dem ikke ligefrem ideelle til daglig, anonym internetbrug. Hvis man vil være totalt inkognito med de færrest mulige begrænsninger eller ulemper, skal man have et vpn (Virtual Private Network).

Tjenester som BTGuard skjuler torrent-trafik, og Tor anonymiserer webbrowsing, men et vpn skjuler al din internettrafik i en krypteret tunnel. Vpn’er er normalt blevet brugt af firmaer til sikre forbindelser mellem ansatte, der arbejder uden for firmaet, til et privat firmanetværk. I dag er de i stigende grad populære hos almindelige mennesker, der vil værne om privatlivets fred. Før man kan oprette et vpn, skal man først hoste op med mindst 5 dollar om måneden for et abonnement hos en af de talløse vpn-udbydere, der findes. Man skal også installere denne udbyders klientsoftware, således at man kan få adgang til sin vpn-tunnel. Inden i denne tunnel bliver data krypteret i forskellige grader, afhængig af kvaliteten af den vpn, man vælger. Men det er ikke det eneste anonymitets-aspekt, man skal overveje.

Tor-gemte tjenester bruger ikke nemme URL’er. Her er Wikileaks’ mundrette adresse: http://wlupld3ptjvsgwqw.onion

Tor-gemte tjenester bruger ikke nemme URL’er. Her er Wikileaks’ mundrette adresse: http://wlupld3ptjvsgwqw.onion

Ligesom med den potentielle svaghed hos Tors exit-node er de svageste led i en vpn-tunnel dens indgangs- og udgangspunkter. Vpn-serveren kan se alle de data, der passerer gennem tunnelen. Hvis man vil sove roligt uden frygt for, at PET får nys om ens planer om at sende Lars Løkke Rasmussen hen, hvor peberet gror, skal man vende hver en sten for at sikre, at vpn-udbyderen ikke logger nogen brugeroplysninger eller overvåger trafik. Det er også klogt at vælge et firma, der modtager betaling i Bitcoin. På den måde undgår man potentielle sikkerhedsbrud, der kan opstå ved betaling med plastikkort eller PayPal. Du kan finde flere oplysninger om vpn-udbydere inklusive omfattende anmeldelser på
www.bestvpn.com.

Når du har denne grad af beskyttelse på plads, er du godt og grundigt under radaren. Hvis du alligevel er paranoid og bange for, at dine mindste bevægelser bliver registreret, er tiden nok inde til at flytte ud i skoven og helt holde dig fra digital kommunikation.

Før du vælger et Virtual Private Network, bør du læse anmeldelserne på www.bestvpn.com.

Før du vælger et Virtual Private Network, bør du læse anmeldelserne på www.bestvpn.com.

Paranoid eller klog?

For flere år siden havde man svært ved at finde en dartskive i Pentagon uden et billede af Julian Assanges ansigt. Det ændrede sig i 2013, da hans rolle som efterretningstjenesternes ærkefjende blev snuppet af en medarbejder ved det amerikanske National Security Agency. Hans navn er Edward Snowden. Snowden downloadede og lækkede op til 1,7 millioner fortrolige dokumenter, der afslørede udbredelsen af masseovervågning i USA og hele verden.

Blandt disse afsløringer finder man oplysninger om PRISM: et partnerskab mellem NSA og mindst syv større internetfirmaer, herunder Google, Apple, Microsoft, Yahoo og Facebook. PRISM giver NSA adgang til e-mails, dokumenter, fotos og personlige oplysninger om en hvilken som helst ikke-amerikansk borger fra de deltagende firmaer (uden nogen konsekvenser for firmaerne). Den eneste smule trøst i denne forbindelse er, at NSA øjensynlig skal bestille oplysningerne uden at have direkte serveradgang. De holder sig imidlertid ikke tilbage: Facebook alene modtog cirka 10.000 henvendelser fra NSA i andet halvår af 2012.

Edward Snowden. Utroligt tapper eller utroligt dum?

Edward Snowden. Utroligt tapper eller utroligt dum?

Snowdens lækager afslørede også, at den britiske regerings Government Communications Headquarters (GCHQ) opsnapper fiberoptiske kabler, der sender globale internet- og telefondata på op til 600 millioner kommunikationer om dagen. Efterretningerne deler briterne med NSA i et program ved navn Tempora – der også omfatter telekommunikationsselskaber som Vodafone og Verizon – og som kan lagres i 30 dage med henblik på analyse.

Hvad med Danmark? Er vi også med? Øjensynlig. Snowden leverede i 2014 en erklæring til Europaparlamentet, og her nævner han specifikt Danmark: “… at NSA ganske enkelt opfanger kommunikationerne fra de tyske borgere, når de passerer Danmark, og de danske borgere, når de passerer Tyskland, alt imens de anser det for at være fuldstændig i overensstemmelse med deres aftaler.”

Det er tankevækkende, at overvågningen også omfatter personer, der ikke er under mistanke om noget kriminelt.

Google ser dine veje

Google er glad for at kende til vores færden. Det er ikke blot et udslag af, at Googles grundlæggere, Sergey Brin og Larry Page nærer omsorg for vores ve og vel. Det hænger snarere sammen med, at d’herrer omsætter vores personlige oplysninger til reklameindtægter. Og det er da heller ikke småting, Google indsamler om os. Vil du vide, hvad Google har liggende på dig?

Lad os begynde med søgehistorik:
history.google.com

Her kan du se, hvilke søgninger du har foretaget i et givet tidsrum. Jeg har åbenbart præsteret 65 søgninger i dag.
Så er der kontohistorik:
https://www.google.com/settings/accounthistory

Her kan du se en slags portal over de indstillinger, Google har registreret om dig. Jeg har åbenbart slået de fleste funktioner fra. Paranoia, uden tvivl.
Placeringshistorik:
maps.google.com/locationhistory

Her kan du se de steder, du har været. Lad mig se … har jeg egentlig været i Kuala Lumpur?
Nu til reklameindstillinger:
https://www.google.com/settings/u/0/ads/authenticated

Også her er jeg decideret kedelig (“Du har ikke nogen interesser …”). Du er måske mere interessant?
Og endelig er der en add-on, der kan forhindre Google i at bruge vores data i Google Analytics:
https://tools.google.com/dlpage/gaoptout

Ud med tredjepartscookies
Vil du gerne undgå de tredjepartscookies, der gør, at du bliver bombarderet med reklamer, som pudsigt nok virker skræddersyede til dig? Tro mig, det hjælper stærkt på paranoiaen at slippe for “Søde thaipiger i Skagen og omegn”. Men husk, at nogle websites ikke vil lukke dig ind, hvis du blokerer deres cookies. Det problem kan du løse ved at have to browsere: En, der blokerer, og en, der ikke gør det.

Hvis du bruger Chrome, skal du klikke på ‘Indstillinger’ foroven til højre. Vælg ‘Avancerede indstillinger’. Vælg ‘Indstillinger for indhold’. Sæt flueben ud for ‘Bloker tredjepartscookies og websitedata’.

På taenk.dk (Forbrugerrådet) kan du se, hvordan du blokerer cookies i de andre browsere.
http://taenk.dk/gode-raad/tema/privacy-beskyt-dine-private-oplysninger-paa-nettet/cookies-paa-nettet

Darknet

Det er en skam, at darknettet har fået så dårlig presse. Det er da ellers et labert navn. Darknettet er en del af det, der kaldes deep web. Deep web-begrebet omfatter enhver del af internettet, der ikke kan indekseres af søgemaskiner – det kan være sider med skiftende indhold, sider der kræver login, sider der ikke bliver linket til fra andre sider og andre uskyldige ting. Darknettet adskiller sig ved at være anonymt, og man kan ikke få adgang via en almindelig webbrowser.

I de senere år er Tor blevet det mest berygtede darknet-netværk. Dels fordi det kan omgå myndighedernes censur, dels på grund af dets skjulte tjenester. De er som regel websites og bliver indstillet til kun at være tilgængelige fra forbindelser, der bliver ledet gennem Tor-krypterings-nodes fra Tor-browseren.

AOD15_radar09

Det kan ikke overraske, at skjulte tjenester ofte er organisationer med en interesse i anonymitet. Derfor kan man se, at The Pirate Bay har en skjult tjeneste på Tor, og den del af Wikileaks, der rummer følsomme dokumenter, er også gemt her. Det er mere overraskende, at Facebook også har en Tor-tjeneste, men den retter sig mere mod at lade undertrykte syrere kommunikere med omverdenen end mod at lade din skinsyge ekskæreste spore dig.

Men den skjulte tjeneste, der for alvor gjorde Tor kendt, er den nu afdøde Silk Road. Tor er det ideelle sted at anbringe livets mere dunkle sider, og Silk Road var en global markedsplads, der specialiserede sig i narkohandel. Den blev drevet af en mand ved navn Ross William Ulbricht. Han blev fanget, og Silk Road blev lukket. Det hang dog ikke sammen med svagheder i Tor-netværket, men med, at Ulbrichts sjuskede promovering af Silk Road i åbne internetfora førte til e-mailadressen rossulbricht@gmail.com. Man mangler hoveder at tage sig til.

 

 


TAGS
Online
overvågning
radar

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S