Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan bliver du en pc-guru

Vi giver dig nøglen til at blive en ægte IT-ekspert ...

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ekspert er et relativt begreb. Flere af os har lang erfaring med at løse andres problemer med computere, og vi er vant til at blive kaldt eksperter. Sådan en er der faktisk i enhver familie.

Hvordan kvalificerer man sig til titel af ekspert? Man sørger for at være det yngste voksne menneske i en stue, der rummer en pc. Før eller siden fortæller mormor eller onkel eller svigersøster, at den bærbare maskine er i stykker, eller at iTunes bliver ved med at gå ned.

Forventningsfulde øjne hviler på en, og man føler sig forpligtet til at gøre noget ved sagerne. Om reparationen lykkes eller ej, er ligegyldigt – man er stadig familiens computerekspert. Man har trods alt netop tilbragt en frustrerende søndag eftermiddag med at downloade drivere eller boote ind i og ud af Fejlsikret tilstand, og derfor må man jo vide, hvad man gør.

Det er ikke nogen måde at leve sit liv på. Ingen har lyst til at være den form for ekspert. Det er ikke effektivt, og timelønnen er rædsom. Der findes mennesker, som nyder at spilde deres tid på computere, men det gælder ikke for dig, og det gælder heller ikke for os. Vi er mest interesserede i at bruge mindst mulig tid på at ordne computere og mest mulig tid på faktisk at arbejde med dem. Det spiller ingen rolle, om man skal ordne sin egen computer, eller om man gør en slægtning en tjeneste – eller for den sags skyld om man lever af det. Målet er altid at finde den hurtigste og enkleste måde at løse opgaven på.

Det er forskellen på en ekspert og en guru. En guru kan lytte til en lang, rablende liste over ubeslægtede symptomer og afgøre, hvilke der skal ordnes, og hvilke der ikke skal ordnes. En guru ved, hvordan man hurtigt googler og finder det rigtige svar. En guru forstår, hvornår man skal bruge tid på et problem, og hvornår man skal bruge penge. Og vigtigst af alt: En guru behøver ikke at bruge sin fritid på at udskifte ram eller geninstallere Windows – han bruger den på at spille pc-spil. En guru nyder al den hyldest, der følger med det at være ekspert uden noget besvær – og nu skal vi vise dig, hvordan du selv kan blive guru.

Lad os begynde med dine egne pc’er. Du skal bruge to: en desktopmaskine og en laptop. Laptoppen bør være billig, og desktopmaskinen skal være fra mellemklassen. Du føler dig måske fristet til at kombinere de to og anskaffe en dyr laptop. Lad være med det. Desktoppen er til spil, og det kræver en stor skærm, et fornuftigt grafikkort og en god cpu plus gode højttalere. Hvis du prøver at opnå det på en laptop, ender du med at betale langt mere for den samme ydelse. At bruge ekstern skærm, højttalere og mus på en laptop gør blot laptoppen til en klodset desktop. Man skal også kunne opgradere grafikkortet en gang i løbet af en spillemaskines levetid, og det er noget nær umuligt at gøre på en laptop.

Når du befrier din laptop for spillearbejdet, kan du med en model til 4000 kroner klare alle de dagligdags opgaver såsom sofa-surfing, e-mail, tekstbehandling og regneark. På den måde isolerer man den aktivitet, der er den hyppigste årsag til problemer med computeren (nemlig gaming) fra alle de andre sager, man bruger en computer til, og det betyder, at selvom en af dem bryder sammen, har man stadig en anden, der kan stå for
Google-søgninger.

Stil desktop-pc’en på bordet, ikke på gulvet, og anbring kabinettet sådan, at det vender siden fremad. Hvis du har den stående med forsiden udad, som de fleste gør, bliver bagsiden en ormegård af kabler, som aldrig bliver støvet af. Noget af støvet bliver trukket ind i kabinettet, hvor det lægger sig på bundkortet, og det fører til forringet ventilation.

Tag backup af begge dine maskiner en gang om måneden. Det vil sige komplette kloner af hele harddiske ved hjælp af f.eks. Acronis True Image (fra ca. 375 kroner, acronis.com) på et eksternt USB-drev, der er mindst lige så stort som det interne drev i pc’en. Brug et separat backupdrev til hver pc. Lad være med at opbevare dine dokumenter på dine interne harddiske. Læg dem i et cloud-lager som Microsoft OneDrive, Dropbox eller Google Drive. På den måde slipper du helt for at tage backup af de små, vigtige og hyppigt ændrede filer. Det er i forvejen den vigtigste grund til at tage backup. Disse klondrev skal kun bruges i tilfælde af katastrofe.

Overraskende råd

Hvis du giver råd til andre, bør du sige: “lad være med at lave din egen computer.” For ti år siden var hjemmebyggeri en god måde at lære en pc at kende på, men set fra et supportperspektiv gør man kun tingene sværere for sig selv. Det er også langt sværere at udnytte garantien, når noget ikke fungerer, idet alle producenterne vil beskylde hinanden for inkompatibilitet.
Du bør aldrig genformatere og geninstallere Windows.

Det er den absolut sidste udvej. Det tager evigheder, pc’en bliver aldrig den samme igen, og det løser ikke problemet. Hvis du er desperat nok til at geninstallere Windows, er du også desperat nok til at få en ny pc – det vil løse problemet. Lad også være med at opdatere dine drivere. Vi ved, at driveropdatering er nummer et på stort set enhver fejlfindingsliste, men efter 20 år er vi nået til den konklusion, at dette er en forhalingstaktik, der er udtænkt af kundehotlines med det formål at få os til at holde os væk i et par timer.

Medmindre man kender til en specifik programfejl i sin eksisterende driverversion, og dokumentationen til den nye version eksplicit nævner, at denne fejl er blevet rettet, opnår du kun at smide endnu en variabel ned i blandingen. Nye drivere kan omfatte lige så mange fejl som de gamle, og et højere versionsnummer er ikke nødvendigvis en fordel.

Nu skulle vi være fortrøstningsfulde og sikre på, at vores pc’er aldrig bryder sammen. Når de uundgåeligt gør det alligevel, vil du erfare, at alle computerproblemer tilhører en af fem kategorier.

“Den virkede fint, indtil jeg tabte den”.

Den første kategori er til computere, der pludselig går fra at virke til ikke at virke. Det kan være hele maskinen, der nægter at boote, eller den kan måske ikke få forbindelse til Steam, eller også er der vrøvl med teksturerne i Watch_Dogs. Det er ligegyldigt, hvad der er holdt op med at virke; det afgørende er, at det holdt op pludseligt.

Spontane traumer er det nemmeste problem, man kan diagnosticere. De indtræffer, fordi noget er ændret. Enten svigter en hardwarekomponent, eller også har man tilføjet noget, der ikke var kompatibelt med resten af maskinen. Find det sidste tidspunkt, hvor pc’en arbejdede ubesværet. Problemet knytter sig til noget, der er ændret siden da. Afinstaller ny software, eller gendan din pc til den forrige komplette backup, og se, om problemet forsvinder. Gentag så eventuelle Windows-opdateringer en efter en, indtil problemet dukker op.

Hvis du ikke har føjet noget til pc’en for nylig, og den alligevel bryder sammen, kan du være sikker på, at en hardwarekomponent har svigtet. Hvis pc’en ikke vil boote, kan du som regel se, hvilken komponent der er død, ud fra hvor langt ind i bootsekvensen pc’en kommer (se tekstboksen om den normale rækkefølge).

Men hvis du ikke er sikker, bør du blot udskifte ram, psu, grafikkort og harddisk – i den række-følge. På den måde tjekker du de nemmeste komponenter først, ikke de mest mistænkte. Din mistanke er sandsynligvis forkert, og du vil spare tid i det lange løb, hvis du vænner dig til at tjekke de nemmeste ting først. Du tror måske, at et spil med ødelagte teksturer kun kan hænge sammen med et fejlbehæftet grafikkort, men fejl i ram og psu kan også være årsagen, og det er meget billigere at udskifte disse komponenter.

Du vil uundgåeligt komme til at udskifte aldeles udmærkede komponenter på denne måde. Derfor bør du altid købe opgraderinger i stedet for egentlige erstatninger. På den måde fører alle dine forkerte gæt om ikke andet til en løbende opgradering af pc’en – og du kan beholde delene.

“Hver gang jeg prøver, bryder den sammen”.

Hvis du gentagne gange kan få en applikation til at gå ned eller generere en af de fejlmeddelelser, som ikke er beregnet til slutbrugerne, så tillykke! Du har fundet en bug.

Nogle tjener gode penge ved at finde bugs, og hvis det har moret dig at finde den, bør du overveje en karriere inden for software-kvalitetskontrol – men husk, at du foreløbig kun har fundet en, så der er ingen grund til jubel endnu. Man kan som regel ikke gøre andet ved en bug end at rapportere den til udviklerne (naturligvis forudsat at de gør det nemt for en at gøre det) og håbe på eller bede til, at det bliver ordnet i den næste version.

Det minder om at deltage i en folkeafstemning: Man har pligt til at gøre det, men det gør i praksis ikke nogen større forskel. I mellemtiden må man blot arbejde sig uden om den bug, men man behøver i det mindste ikke spilde mere tid på at lede efter en løsning. Det gør de fleste udviklere heller ikke (det var ment som satire).

“Det bliver værre og værre”.

At noget er slemt, betyder næsten altid, at pc’en bliver langsommere. Og normalt består løsningen i blot at finde sig i det. Vi ved godt, at det ikke er det, man lærer på internettet. Men det er som med løfter om evig ungdom og mirakuløst vægttab: De løsninger, man finder på nettet, og som formodes at sætte fart i pc’en, er alle fupnumre, der skal kapre de svage i ånden.

Der findes intet “mystisk trick”, som Microsoft har skjult, og som kan speede pc’en op. Microsoft er ekstremt interesseret i, at ens pc kører så godt som muligt, og hvis det hjalp markant at fjerne gammel tekst fra registreringsdatabasen, ville Windows forlængst have gjort det automatisk.

Man kan få pc’en til at køre lidt hurtigere ved at opgradere sin ram til det maksimale, der er understøttet, fjerne programmer fra startgruppen (især antivirus-software) og afinstallere programmer, man ikke har brug for. Men hovedparten af langsommeligheden skyldes den uundgåelige opblæsthed fra Windows-opdateringer, der med tiden bliver opbygget. Hvis man vil have en markant hurtigere pc, skal man enten købe en ny eller lave en selv.

Den anden ting, som folk klager over, er varmeudledning – navnlig fra en laptop. Ældre laptops bliver varmere, fordi de prøver at køre nyere spil på ældre hardware. Derfor kører cpu’en og grafikkortet på fuld kraft mere af tiden. Der bliver også samlet støv på bundkortet og på ventilatorbladene, og det påvirker afkølingen. Det eneste, man kan gøre ved det første problem, er at opgradere, og vi vil hævde, at man heller ikke kan gøre noget ved det andet. Vi har aldrig prøvet at skille en laptop ad og fornemmet, at det gik bedre bagefter.

Hvis din laptop bliver varmere, end den plejede, bør du lade være med at bruge den i sengen. Dynen blokerer ventilationsåbningerne. Og så kan du blot håbe, at grafikkortet ikke står af, før det er tid til at opgradere. Husk, at varme i sig selv faktisk ikke er noget problem.

“Sommetider strejker den uden nogen grund”.

Der findes tre former for vilkårlige fejl: løse forbindelser, overophedning og hukommelsesfejl. Det er ganske nemt at kende forskel. Hvis maskinen strejker, når man samler den op, er der en løs forbindelse: En komponent eller ledning indeni kan ikke levere den forbindelse, den skal, eller den gør det ikke driftssikkert.

Hvis den stejler, når du har set film eller spillet spil i et stykke tid (måske suppleret med overvældende ventilatorstøj), er problemet overophedning. Alt andet er en hukommelsessvipser, og den kan man ordne ved at udskifte ram. De to andre kan som regel ikke repareres. Men man stod alligevel over for at skulle skifte ram.

Vilkårlige særheder, der kun indtræffer med lange mellemrum, er det ikke umagen værd at gøre noget ved. Hvis en pc for eksempel genstarter spontant en gang om ugen, vil vi hellere trække vejret dybt et par gange og komme videre med vores liv end spilde flere dage på at lede efter en fejl, som man sandsynligvis ikke kan reproducere.

På den anden side: Hvis den genstarter fem gange om dagen, er problemet stort nok til ikke at falde under kategorien “vilkårlig”. Den hører mere til under “møgirriterende”. Denne form for fejl kan man behandle som beskrevet under “Spontane ulykker”.

“Jeg er sikker på, at jeg er inficeret”.

Når folk spørger os til råds om computere, lytter vi til symptomerne, ikke diagnosen. Nogle mennesker er overbeviste om, at deres pc er under konstant angreb. De betragter enhver uforklarlig adfærd eller fejlmeddelelse som tegn på en virusinfektion eller en hacker. Hvis du hører til den gruppe af mennesker, så hold op!

Forudsat at Windows bliver automatisk opdateret, og du har ændret admin-kodeord på din bredsbåndsrouter fra fabriksstandarden, er det at undgå vira og hackerangreb primært et spørgsmål om ikke at opføre sig som idiot, når man klikker på link.

Hvis din browser-standardside har ændret sig af sig selv, eller du ikke kan åbne google.com, er du sandsynligvis udsat for et angreb. Det er malware, men det er ikke en virus, og det er ikke ebola. Download Microsoft Malicious Software Removal Tool, og få det overstået.

“Jeg vil blot prøve den nyeste seje ting”.

En pc er som en figur i et computerspil. Når man begynder på første niveau, slås man med ulve. Med tiden opgraderer man sit udstyr og kan slås med flere ulve på en gang. Men uanset hvor stærk man bliver, vil der altid være nyt udstyr og forkromede ulve-mødre, som man kan udfordre.

Jagten på regnbuer består i, at man gør livet surt for sig selv ved at prøve at ordne problemer, der ikke eksisterer. For eksempel overclocking af pc’en blot for at få et højere tal ud af en test eller opbygning af et RAID0-array af diske til trods for, at harddiskydelsen ikke udgør nogen flaskehals. Mange spørgsmål af typen “Hvordan kan jeg bedst opgradere?” er eksempler på regnbuejagt.

Opgradering er generelt en god idé, men der er to faldgruber, man skal holde øje med. Lad være med at opgradere din pc uden grund. For det første: Opgrader, således at du kan køre ny software, der eksisterer nu, ikke fordi du vil være forberedt på ny software, der kommer engang i fremtiden. Man kan ikke vide, hvornår der kommer noget, som kræver ny hardware – og når det sker, er din opgradering måske ikke tilstrækkelig. For det andet skal du vide, hvornår man skal opgradere komponenter, og hvornår man skal opgradere pc’en.

Sådan gør vi: For hver anden Windows-version køber vi en ny desktop eller laptop med denne version installeret. Ved de ulige versioner af Windows opgraderer vi blot den eksiste-rende maskine. Når vi køber en pc, vælger vi ét niveau over den aktuelle mellemklasse for cpu og grafikkort og supplerer med så meget ram, som Windows på det tidspunkt understøtter. Vi får normalt den almindeligste harddiskstørrelse på det tidspunkt. Hvis vi et år efter vil køre en applikation, der kræver mere ram eller et hurtigere grafikkort, opgraderer vi. Hvis den fordrer en hurtigere cpu, køber vi en helt ny maskine. Vi har aldrig været ude for at løbe tør for harddiskplads på nogen pc.

Et meget almindeligt spørgsmål til guruen lyder “Hvad anbefaler du, når det gælder grafikkort/laptop/bundkort?” Det korrekte svar får man ved at læse den forrige stortest af det fortræffelige magasin, du sidder med lige nu. Vi skriver ofte om grafikkort, bundkort, cpu’er og komplette systemer og laptops. Så er der blot spørgsmålet om, hvor meget man skal betale for disse ting. Den rigtige pris for et grafikkort er ca. 2000 kroner.

For en laptop er den 4000 kroner for en hæderlig maskine og 10.000 kroner for en laber udgave. For et bundkort er prisen 1000 kroner, men den eneste grund til at opgradere bundkortet er, at processoren også bliver opgraderet, og hvis man gør det, kan man lige så godt overveje en helt ny maskine – så får man en meget bedre pc uden bøvl.

Hjælp til andre

Som pc-guru skal man kunne andet end at diagnosticere problemet. Man skal tage i betragtning, hvem der be-der om hjælp, og vælge den bedste løsning. Og med det mener vi den bedste løsning for dig.

Til familiemedlemmer skal du bruge den hurtigste løsning, for de vender tilbage og hjemsøger dig, hvis du ikke ordner sagerne i første omgang. En hurtig og sikker fremgangsmåde er at skifte ram-moduler, men genformatering og geninstallation af Windows svarer til at hugge et hoved af en hydra: Du fjerner måske det oprindelige problem, men der gror tre nye ud i stedet, når du prøver at genskabe alle driverne til den 15 år gamle printer og forældede lydkort.

Når det gælder venner, er du langt mindre hængt op. Her bør du om muligt altid anbefale nyt udstyr. Det er vores erfaring, at det er det, de håber, at du vil sige. Din anbefaling bliver brugt til at retfærdiggøre en stor udskrivning over for ægtefæller eller forældre. Hvis du derimod prøver at hjælpe dem med at spare penge, bliver de utilfredse med dig, og næste gang pc’en bryder sammen, bliver du bebrejdet, at du ikke gav den dødsstødet den forrige gang.

Hvis du reparerer computere for kunder, skal dit dominerende fokus ligge på sikring af deres data. Før du så meget som åbner Jobliste, bør du klone hele harddisken på et eksternt drev, som du selv ejer. Det vil føles som en latterlig forholdsregel hver eneste gang, indtil du faktisk får brug for den. Så vil det føles som det bedste råd, du nogensinde har fået. Husk: Hvis der går data tabt, mens du sad ved tastaturet, er det dig, der får skylden. Klonede harddiske er som gemte point: Du har råd til at løbe flere risici, hvis du ved, at du kan trykke F9 og genstarte.

Er det alt? Er du virkelig en pc-guru nu? Vel er du så! Guruer har ikke alle svarene, de ved blot, hvordan man bevarer roen under beskydning, mens de føler sig for. De ved, hvor de skal lede, og de kender svaret, når de ser det. Alt det kan du klare, og det eneste, du nu behøver, er tilstrækkelig selvtillid til at præstere det. Hvis nogen prøver at kalde dig ekspert, skal du for enhver pris benægte det. Men hvis de kalder dig en guru, skal du blot smile indforstået og ydmygt.

Det er ikke alt på internettet, der er sandt

Det er ikke altid særlig nyttigt at kende det rette svar. Det er langt bedre at kunne finde det rette svar, og evnen til at erkende, at svaret er rigtigt, er endnu bedre. ‘Google-fu’ er en kampsport, der vinder ved
øvelse, men her har du nogle tips, der kan forfine dine søgninger.
Lad være med at google spørgsmålet. Det er bedre at google svaret.

“Watch Dogs crasher vilkårligt” giver dig mange reaktioner fra knotne gamere, men svarene vil overvejende være en blanding af
indlysende råd, krav om detaljerede logfiler og forslag til løsninger, der ikke virker. Hvis du i stedet googler “Watch Dogs patch notes”, kan du hurtigt skimme listen over fejlrettelser og se, om en af dem
vedrører dit problem.

Ignorer søgeresultater i form af YouTube-videoer. De er næsten altid samlinger af forslag, der er sakset fra andre fora, men det er meget sværere at skimme en video hurtigt, og kommentarsektionen er ikke til megen hjælp, når man skal vælge en løsning, der virker.

Undgå også slideshows. “8 tip til at få Watch_Dogs til at køre glat” skal blot generere visninger for kommercielle sites. Seks af disse tip vil være generiske ligegyldigheder som “Opgrader din ram” og “Installer de nyeste drivere”, og de to sidste har intet med dig at gøre.

Brug massernes visdom. Lad være med at søge efter en enkelt forumpost med et indiskutabelt “rigtigt” svar. Skim alle sites på de første par side, og led efter fælles-træk. Hvis den samme løsning bliver anbefalet på flere forskellige sites, er der større sandsynlighed for, at den er pålidelig. Find ud af, hvilke sites man kan stole på. Søgeresultater fra stackexchange.com er særlig nyttigt, fordi man her bruger et stramt stemmesystem til svarene. Spiludviklerfora og answers.microsoft.com er næste trin ned på stigen. Sites som answers.yahoo.com og answers.com er ragelse.

Sådan slipper man for at blive hjemsøgt af velmenende ignoranter

Manden i butikken er ikke computerekspert; han er blot en veltalende person, der kan det mest grundlæggende. Hvis din mor vil oprette en Gmail-konto i Windows Live Mail, kan han hjælpe. Hvis du opsøger ham med din underlige blå fejlmeddelelse, får du noget misvisende snak og bliver opfordret til at købe noget nyt.

Kvinden i callcentret er heller ikke ekspert. Hun arbejder ud fra et fejldiagram med enkle løsninger på de mest almindelige problemer. Hendes mål er at slippe af med en så hurtigt som muligt, så hun kan opfylde sin kvote af opringninger. Disse folk er ikke onde, de er blot ikke de troldmænd, man har brug for.

Sandheden er, at der faktisk ikke er nogen eksperter nogen steder. Der er kun folk, som har oplevet det samme problem som du, og folk, der ikke har prøvet det, men som gætter støjende. Hvis man vil være guru, skal man begynde at filtrere denne støj fra. Den eneste grund til at besøge en computerbutik er at se, om man kan lide tastaturet på en bestemt laptop. Den eneste grund til at ringe til kundesupport er at klage over en regning eller over problemer med bredbåndsforbindelsen. Alt andet kan man klare selv, blot ved hjælp af internettet.

Online er faktisk det eneste sted, man kan støde på ærlige svar. I den virkelige verden er de mennesker, der kender disse svar, stuvet af vejen i velbetalte jobs langt fra knarvorne kunder. Men online kan man få deres hjælp gratis. Lad imidlertid være med at spilde tid på at opsøge hjælpen direkte. Du kan nøjes med at skimme foraene og finde tilsvarende spørgsmål, hvorefter du kan udlede løsninger fra de bedst underbyggede svar. Hvis dit problem er tilstrækkelig udbredt, har andre allerede spurgt. Hvis det ikke er det, finder du ikke svaret ved at skrive ind.

Det er som Pilates for hjernen

Programmering er en ekstremt nyttig færdighed for en pc-guru. Masser af kommandolinje-handlinger bliver nemmere, hvis man kan lidt programmering, især i Linux – men nok så vigtigt er det, at man lærer, hvad en computer egentlig er.

Programmører er som Neo: De ser ikke filer og ikoner, de ser ressourcerne. Hukommelse er ikke kun en mængde som benzin i tanken, det er en samling af diskrete heltal, floats og strings. Når du forstår, hvordan huset er bygget, ved du hvilke mure du roligt kan fjerne, og hvilke der får loftet til at falde ned i hovedet på dig.

Programmering betyder debugging, og den holdning du skal have, når du sporer en kringlet bug, er nøjagtig den samme som den, du skal bruge til at diagnosticere ethvert andet computerproblem. Programmering er som klassisk musikteori for computer-fejlfinding. Du kan lære dig selv at spille nogle akkorder uden den, men du bliver aldrig en stor musiker på den måde.

Når du kan skrive et simpelt program, mister mere komplicerede programmer mystikken. Og hvis du kan skrive en blot nogenlunde anvendelig app eller en mod til et spil, bliver din computer afmystificeret i en grad, som vanskeligt lader sig overdrive. Programmering er en så utrolig nyttig færdighed, at den burde være obligatorisk for alle femårige, for ikke at tale om kommende pc-guruer.

Heldigvis er det nemmere at lære programmering end nogensinde før. Python er et godt sprog at lære først – det er vidt udbredt og seriøst, men det er lavet med henblik på at være letlæseligt og enkelt.

Du kan lære det grund-læggende gratis på et par weekender på developers.google.com/edu/python og learnpythonthehardway.org. Lad dig ikke skræmme af “the hard way”. Hvis du kan løse en sudoku, kan du også lære Python.

Forstå en normal bootsekvens, og find anomalier

Når din pc er slukket, men sluttet til lysnettet (eller laptop-batteriet) modtager bundkortet stadig standby-strøm. Den giver energi til det kredsløb, der styrer tænd/sluk-knappen. Når du trykker på denne knap, får bundkortet besked om at bede strømforsyningen (psu) tænde maskineriet og indstille spændingen til 0 V på cpu’ens reset-pin. Det sætter cpu’en i en kendt tilstand, hvor værdierne bliver indlæst i alle registrene, og indstiller maskinens instruction-pointer til BIOS’ startadresse.

Mellem 0,1 og 0,5 sekunder senere er spændingen fra psu’en stabiliseret, og det signalerer den ved at lægge +5 V på Power Good-linjen (pin 8 på ATX-connectoren). Det instruerer bundkortet om at frigive reset-linjen, der går tilbage til +5 V.

Nu eksekverer cpu’en Power On Self Test (POST) i BIOS- eller UEFI-kode. Det initialiserer ram og pci-bussen. Hvis der er noget problem her, får man en serie af bip, der indikerer problemet: Et enkelt bip er et pas, og styringen overgår til videokortet, der afvikler sin egen video-initialise-ringsrutine. Når video-undersystemet arbejder, vender styringen tilbage til BIOS eller UEFI, og man får enten en oversigts-skærm eller en pæn splash-skærm.

Når dette bliver vist, bliver hvert drev tjekket i rækkefølge, indtil der kommer et, som er bootbart. Styringen overgår nu til bootloader-programmet, der ligger på denne disk, og som kopierer Windows-kernen og basale drivere ind i ram. Derefter fremkommer Windows-logoet, bootloaderen kopierer registreringsdatabasen ind i ram og ind-læser de øvrige drivere. Når det er sket, overlader bootloaderen scenen til Windows-kernen, og login-skærmen kommer frem.