Home » Andet » Linux-distributioner, find den rigtige
Linux-distributioner, find den rigtige

Linux-distributioner, find den rigtige

Share

På websitet DistroWatch.org vil du opdage en sand overflod
af Linux’er. De er alle forskellige og alligevel så ens – valget er dit. I
denne artikel har vi valgt fire af de store ud og testet dem mod hinanden

Set udefra virker det voldsomt med de mange forskellige Linux-distributioner (op mod 600 forskellige). Det virker nok anarkistisk, at Linux ikke er centralt styret, og at alle og enhver kan beslutte sig for at starte en Linux-distribution.

Men der er mange fordele ved at have forskellige distributioner. En typisk distribution har nemlig en målgruppe, og du kan med vælge efter, hvad du skal bruge din computer til. Tænker du efter, vil du se logikken i, at en distribution til mobiltelefoner ikke nødvendigvis behøver at understøtte supercomputere.

Ideen med distributioner går langt tilbage til tiden før Linux. UNIX har rødder tilbage til det datalogiske forskningsmiljø i 1970’erne. Selvom AT&T er oprindelsesstedet for UNIX, udviklede folk især på Berkeley (universitet nær San Francisco) en masse software til UNIX.

Da andre universiteter gerne ville bruge UNIX og Berkeleys software, samlede en gruppe studerende det hele på bånd og udsendte det under navnet Berkeley Software Distribution (BSD). Linux-distributionerne er på mange måder en fortsættelse af denne ”tradition”.

De fire udvalgte distributioner i denne artikel er alle generelle distributioner. Det vil sige, at deres målgruppe primært er slutbrugere med pc’er (x86 og x86_64 arkitekturerne). De forsøger, med mere eller mindre held, at gøre det let for en bruger uden den store Linux/UNIX-kompetence at installere og bruge en Linux-baseret computer.

Alle distributioner er afhængige af de mange open source-projekter, der findes ude på det store internet. Næsten al software kan udskiftes. Du kan sige, at selv Linux-kernen kan udskiftes, men så kræver det, at du skifter til for eksempel FreeBSD.

For at vise den store afhængighed af de store open source-projekter tales der sjældent om Linux, men oftere om GNU/Linux. GNU-projektet er til dato nok det største open source-projekt, der findes, idet det opfatter GNOME, runtime-biblioteker (GNU C Library, GTK+, etc.), en masse småværktøjer (bash, ls, cat, etc.) samt de oversættere (GNU Compiler Collection), som gør det hele muligt.

Flere og flere open source-projekter begynder at have en fast rytme for frigivelse af nye versioner. Linux-kernen kommer typisk tre til fire gange om året, men GNOME frigiver to gange om året. Det presser Linux-distributionerne til at frigive i en mere regelmæssig rytme. Sådan en rytme kan være svær at finde, da de fleste distributioner stadig er baseret på frivilligt arbejde.

Alle test af distributionerne i denne artikel er sket under KVM (open source virtualisering i Linux). De virtuelle maskiner har 6GB harddisk og 1GB hukommelse med én 32bit cpu (x86).

Fedora udspringer fra et af de oprindelige Linux-fimaer, nemlig Red Hat. Efter Red Hat valgte at droppe deres gratis version, opstod Fedora. Der er stadig en del medarbejdere fra Red Hat involveret i Fedora, og det er ikke forkert at sige, at Fedora delvist er sponseret af netop Red Hat.

Installationen af Fedora kræver, at du først starter med køre Linux fra cd’en. Du kan eventuelt prøve, om Fedora er noget for dig og derefter starte installationsprogrammet op. Du bliver guidet fint igennem installationen, og du behøver ikke at tage stilling til meget. Fedora beder både om roots adgangskode og oprettelse af den første bruger.

[pt id=’2005233′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Fedora har værktøjer til opsætning af SELinux og meget andet.”‘]

Fedora har værktøjer til opsætning af SELinux og meget andet.

Når installationsprogrammet har kopieret al software ind på din harddisk, er det tid til en reboot. Men efter reboot er der stadig noget post-konfiguration, som er påkrævet. Det betyder, at Fedora kræver to reboots, før du første gang kan komme til at bruge din nye installation.

Fedora bruger SELinux (Security Enhanced Linux) til at holde styr på sikkerheden. SELinux er meget avanceret og omfattende, og du kan styre ned til mindste detalje, hvilke brugere og hvilke programmer som må udføre hvilke handlinger.

Microsoft har forsøgt sig med noget lignende med Windows Vista, men heldigvis har Fedora-udviklerne gjort deres arbejde godt, så du kommer ikke til at mærke meget til SELinux. Der er også en række gode værktøjer, så du kan ændre på SELinux-opsætningen

Udviklerne bag Fedora er meget tæt knyttet til open source-samfundet. Det betyder, at de undgår software, som ikke er 100 procent open source. Du vil derfor opleve, at du skal gøre en større indsats for at få afspilning af dvd’ere og mp3-filer til at virke. Der findes open source-implementationer af Java, men de virker generelt ikke godt med danske netbanker.

OpenOffice.org bliver ikke installeret, hvilket betyder, at du er nødt til at gøre det selv bagefter. Det er naturligvis ikke en stor opgave, men det gør, at det tager lidt længere tid at have computeren klar.

Der findes ikke-GNOME udgaver af Fedora. I Fedora-verdenen går varianterne under navnet spins.

Næste version af Fedora er på trapperne – version 12 forventes frigivet en gang i november 2009.

OpenSuSE er Novells gratis udgave af deres kommercielle distributioner SLES/SLED. Novell købte firmaet SuSE for at få adgang til Linux, og med OpenSuSE har de en distribution som primært udvikles af frivillige.

Det kræver god tid at downloade OpenSuSE, idet der er tale om en hel dvd. Det er muligt at prøve distributionen før installation, men det er også muligt at få direkte adgang til installationen, hvis du er sikker i din sag.

[pt id=’2005235′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Det er let at vælge hvilken applikation du skal bruge i OpenSuSE.”‘]

Det er let at vælge, hvilken applikation du skal bruge i OpenSuSE.

Installationsprogrammet er logisk bygget op og har, efter min mening, et ganske flot udseende. Under installationen kan du vælge, om du vil have GNOME eller KDE installeret som det første valg af desktop-miljø. Til denne test har jeg valgt GNOME.

Udviklerne bag OpenSuSE har gjort lidt mere ud af brugergrænsefladen. Det er ikke bare den sædvanlige fra GNOME. Umiddelbart vil jeg tro, at langt de fleste Windows-brugere (især Vista-brugere) vil finde sig godt tilrette.

OpenSuSE bruger AppArmor som styring af sikkerheden. Det er et avanceret stykke software, som Novell har været meget aktive i udviklingen af. Fra gamle dage har OpenSuSE arvet værktøjet YaST til systemadministration, og

AppArmor kan styres helt ned i detaljerne fra YaST. Generelt er YaST et godt og omfattende værktøj, som sætter dig i stand til at udføre systemadministration ved hjælp af din mus.

Som allerede nævnt kommer OpenSuSE på en dvd. Det gør, at der er mulighed for at installere rigtig mange programmer fra start. Og den mulighed lader OpenSuSE-udviklerne heller ikke gå forbi. Applikationerne er opdelt i logiske grupper, og hver applikation har en kort beskrivelse i menusystemet.

Mandriva har eksisteret i mange år bare under andre navne, herunder Mandrake. Den er nok den mindst kendte distribution i denne test. Installationen er ligefrem, dog kan du vælge at prøve Mandriva uden at installere noget. Selve installationen sker fra en dvd, så du skal downloade en hel del, før du kan komme i gang. Det er muligt at vælge mellem GNOME og KDE under installation, og jeg har valgt GNOME til denne test.

Det virker som om, at Mandriva installerer færre programmer, men udvalget er tydeligvis rettet mod den avancerede hjemmebruger. Du finder nemlig både webbrowser, post, billedbehandling og videoredigering.

[pt id=’2005236′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Mandriva Control Center giver dig let adgang til al opsætning af din computer.”‘]

Mandriva Control Center giver dig let adgang til al opsætning af din computer.

Mandriva har et større værktøj (Mandriva Control Center) til styring af din computer. Du kan sætte alting op her, og det har en meget elegant og konsistent brugergrænseflade.

Du har mulighed for at opgradere din installation med en powerpack. Dette koster dog en vis sum penge (49 Euro). I denne powerpack får du en række ikke-open source-programmer, for eksempel Google Picasa, Adobe Reader og Skype. Endvidere får du mulighed for at se dvd’er samt en support-kanal, hvor du kan få hjælp.

Ubuntu har i de seneste år opnået en utrolig popularitet. Målet har hele tiden været at skabe den mest brugervenlige Linux-distribution i verden. Ubuntu er sponseret af firmaet Canonical, som, mod betaling, kan yde support. Endvidere er der opstået et stor community omkring Ubuntu.

Distributionen kommer på kun én CD. Det betyder, at en lang række valg er taget for dig. Det er muligt at vælge at prøve Ubuntu inden installation, eller du kan gå direkte til installationen, når du sætter CD’en i din computer. Du kan ikke vælge pakker, men du kan vælge land (keyboard, tidszone o. lign.), og hvordan du ønsker partitions/volumes på din harddisk sat op. Du vil også blive bedt om navn, brugernavn og adgangskode på den første bruger.

[pt id=’2005237′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Det er let at opdatere en Ubuntu-maskine.”‘]

Det er let at opdatere en Ubuntu-maskine.

Ubuntu er lidt specielt på et punkt: systembrugeren root bruges ikke. Naturligvis er root oprettet, da det ellers ikke er muligt at afvikle en lang række systemprogrammer. Men systembrugerens konto kan ikke bruges.

Derimod har Ubuntu-folkene valgt, at al systemadministration skal ske ved hjælp af programmet sudo. Tricket er, at sudo gemmer alt, hvad du udfører af systemadministration, i logfil. Der er også en tendens til, at roots adgangskode ikke er af høj kvalitet, da den bruges så sjældent, og derfor skal være let at huske.

Der kommer en ny udgave af Ubuntu Linux to gange om året. Frigivelserne fastsættes i meget god tid, og et roadmap med de ønskede funktioner offentliggøres. Frigivelserne ligger typisk i april og oktober hvert år, og det er ca. tre måneder efter GNOMEs halvårlige udgivelser. Det sikrer, at den seneste Ubuntu altid har den seneste GNOME, med op til tre måneders fejlrettelser.

Generelt er Ubuntu meget let at installere, og valgene af software er rigtig gode. Langt de fleste brugere vil kunne bruge en Ubuntu-installation til deres daglige opgaver som e-mail, web surfing, kontor, musik og billeder.

Det kræver lidt arbejde at kunne afspille dvd’ere og mp3-filer (og andre ikke-åbne formater). Ubuntu vil dog selv foreslå, hvilke pakker der skal installeres, hvilket gør det en del lettere.

Det mest almindelige er at installere GNOME-udgaven af Ubuntu, men der findes en lang række officielle og mindre officielle varianter. Ønsker du at bruge KDE, kan du med fordel bruge Kubuntu. Det er naturligvis muligt at installere KDE (eller XFCE eller LXDE) oven på en Ubuntu-installation.

Når du læser denne artikel, er nyeste version af Ubuntu sikkert 9.10 og ikke 9.04.

Med fire generelle Linux-distributioner er der en masse distributioner, der er blevet fravalgt. CentOS og Slackware er værd at nævne, da de henvender sig til de brugere, som kender noget til Linux, men stadig ønsker en installation med en grafisk brugergrænseflade.

Der er også en række meget kommercielle Linux-distributioner. Red Hat Enterprise Linux (RHEL) og SuSE Linux Enterprise Server (SLES) koster mange penge og henvender sig især til firmaer, som har brug for klare support-kanaler og formel uddannelse af deres medarbejde.

Det er dejligt at se, at der stadig sker en masse udvikling af Linux-distributionerne. Du har stadig en masse valgmuligheder, hvis du vil forsøge dig med Linux. Især Ubuntu, Fedora og OpenSuSE er gode valg, hvis du ikke har prøvet Linux før.

Hvis du har en stærk Windows-baggrund, skulle du nok starte med OpenSuSE, men har du mere behov for hjælp på dansk, er det Ubuntu, du skal installere. Har du ønsket om nyeste versioner, er Fedora klart at foretrække.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Få mere at vide

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


Fedora
  • Features
  • Brugervenlighed
3.5

Alt om DATA siger

En rigtig god Linux-distribution. Dog kræver den noget mere arbejde af brugeren for at få alt til at virke optimalt.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Fedora
linux
Mandriva
OpenSuSE
Ubuntu

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S