Home » Styresystem » Linux og Windows i smuk harmoni: Den nyvundne kærlighed er godt nyt for alle
Linux og Windows i smuk harmoni: Den nyvundne kærlighed er godt nyt for alle

Linux og Windows i smuk harmoni: Den nyvundne kærlighed er godt nyt for alle

Share

Styresystemer i Duel

Linux har altid prøvet at håndtere Windows’ særheder, og på trods af uenigheder er det gået ganske udmærket.

Ejere af et moderne UEFI-system bør kunne annullere alle uønskede ændringer, der skyldes installation af et nyt operativsystem, forudsat at man kan komme ind i UEFI-indstillingerne. UEFI booter en afbildning fra EFI-partitionen eller live-mediet, og userspace-værktøjer (både på Windows og efimgr på Linux) kan ændre bootrækkefølgen og i nogle tilfælde lave ulykker.

Man forventer som regel (selvom det ikke nødvendigvis er at foretrække), at et nyligt installeret styresystem lægger sig selv øverst i bootrækkefølgen. Det betyder ofte, at Windows booter straks, og man kan kun komme til UEFI-indstillingerne og ændre rækkefølgen ved at holde Shift-tasten nede, mens man lukker ned fra startmenuen. Det bør fremkalde en mulighed for at genstarte til indstillinger.

Vores erfaringer var dog heldigvis smertefri. Vi opgraderede Windows 10 på en tiende-generations-Dell XPS, der var indstillet til at boote i Ubuntu, og sandelig om ikke det oprindelige bootvalg var intakt.

Se også:  Så er det slut med opdateringen af tre Windows-styresystemer

Ikke blot bootede Ubuntu korrekt, den gamle Grub-test til kædeindlæsning af Windows fungerede også. Vi var vist heldige her, men selvom vi ikke var det, er boot af Windows blot et spørgsmål om at definere UEFI-indstillingerne eller fremkalde en bootmenu ved start. Hvis UEFI ikke giver os dette valg, kan vi genstarte til firmware-opsætningen med

$ systemctl reboot –firmware-setup

Situationen er anderledes for ældre BIOS-maskiner. Hvert harddiskdrev kan have sin egen Master Boot Record (MBR), og installerede styresystemer kan lægge deres bootloadere her. I hvert fald den første af deres bootloadere, idet MBR kun udgør omkring 440 bytes, og moderne bootloadere såsom Grub er komplicerede, og derfor indeholder MBR et basisprogram, der fortæller maskinen, hvor på harddrevet resten af bootloader kan findes.

Moderne UEFI gør det svært for Windows at forhindre Linux i at boote.

Grub version 1 havde også en Stage 1.5, der fyldte omkring 30 kB, umiddelbart efter MBR. Den indeholdt filsystem-drivere til den partition, som indeholdt Stage 2. Grub v2 behøver ikke Stage 1.5, fordi Stage 1 peger direkte til den logisk blok-adresse, som indeholder Stage 2 (uden hensyn til filsystemer), og Stage 2 indlæser også den centrale configfil /boot/grub/grub.cfg.

Se også:  4 fantastiske gratis-programmer

Vi har længe anbefalet at holde separate styresystemer på separate drev, og en af de vigtigste grunde er at undgå, at et styresystems bootloader træder et andets over tæerne. Det er lige så meget et problem mellem forskellige Linux-distroer, som det er det mellem Linux og Windows. Linux-distroer er normalt gode nok til at give brugeren en bootmenu, men anvisninger til sekundære distroer respekterer ikke nogen af instillingerne i /etc/default/grub, og det kan udløse problemer.

Hvis en af disse distroer er Arch Linux, bliver den ofte ikke genkendt af grub-install -scripts. Installation af pakken lsb-release på Arch-siden burde løse dette problem. Windows har ingen anfægtelser over at ignorere enhver anden bootloader på sit drev. Det er nemt nok at få Grub tilbage, når dette sker, men det er bedre at undgå, at problemer opstår, ved at give Windows sit eget drev.

TAGS
linux
Microsoft
styresystem
Windows

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S