Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lille Nokia-dims beskytter mod tyveri og glemsomhed

Nokia Treasure Tag er lige til at sætte i nøgleringen og hindrer, at du taber, glemmer eller får stjålet dine ejendele.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kun 30x30x10 mm stor, 13 gram tung og lige til at sætte i nøgleringen, tasken eller andre ting, som du vil passe på. Nokia Treasure Tag giver alarm, når den kommer for langt fra din mobil, så hvis du eksempelvis er på vej til at gå hjemmefra uden dine nøgler, som har et Treasure Tag tilkoblet, så starter alarmen på telefonen for at fortælle dig, at du skal gå tilbage efter nøglerne. Og ligeledes den anden vej.

”Nokia Treasure Tag kan også være med til at beskytte mod tyveri. Hvis en tyv skulle snuppe en taske med et Treasure Tag, så går alarmen, når tasken bliver fjernet fra ejeren, som derved bliver gjort opmærksom på tyveriet. Med held kan man derved nå at gribe ind”, siger Edvard Bergström, kommunikationschef for Nokia i Skandinavien.

Fungerer også med Android og iPhone

Først parrer man sit Nokia Treasure Tag med sin Lumia-smartphone, enten via NFC eller Bluetooth. Når de to parrede enheder bliver skilt fra hinanden, går der en alarm i gang på begge enheder.

Nokia Treasure Tag anvendes sammen med Nokia Treasure Tag app, man kan hentes i Windows Phone Store. Meget passende foreslår Treasure Tag, at man henter appen, første gang man parrer Nokia Treasure Tag med sin smartphone. Treasure Tag kan også bruges på iOS og Android.

Find dine ejendele på et kort

Nokia Treasure Tag fungerer også sammen med andre af Nokias apps. Eksempelvis kan man i korttjenesten HERE se sidste sted, Treasure Tag og smartphonen var sammen, så hvis man har overhørt alarmen kan man gå ind via HERE og se, hvor man sidst havde de to sammen.

Det er muligt at parre op til fire forskellige Nokia Treasure Tags med sin Lumia. Hver enkelt Treasure Tag har en farvekode, og man kan tildele hver af dem et individuelt ikon for at gøre det lettere at holde styr på dem. Eksempelvis ét ikon for sine nøgler, ét ikon for sin taske og ét ikon for sin computertaske eller tabletcover. Hver Treasure Tag kan placeres på telefonens startskærm i form af en Live Tile, som giver opdateringer om, hvor hver Tag senest ”blev set”.

Nokia Treasure Tag har en batterilevetid på op til seks måneder. Den kommer i fire forskellige farver; cyan, gul, hvid og sort og har en vejledende pris på 300 kroner. Nokia Treasure Tag forventes at være tilgængelig i løbet af årets andet kvartal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere