Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lille, lækker og kostbar

Samsungs Galaxy Tab er ikke ny, men stadig hot.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den lille tavle-pc har en skærm på kun 7” og er dermed meget handy – lettere at have med rundt end en iPad. Men dens force er også dens akilleshæl. For de 7” giver naturligvis begrænset plads, og så gør det mindre, at den lille tavle-pc virker frisk og hurtig med sit Android styresystem. Ret beset er den en forvokset mobiltelefon – men en lækker af slagsen.

Ret skal være ret, og den lille maskine er faktisk en, vi er ret glade for. Det lille, virtuelle tastatur virker bedre, end du forventer. Og bruger du den med eksternt tastatur, virker det også fint.

Men har du brugt den en hel dag som computer, bliver du træt af begrænsningerne. Skal du have en tavle-pc, er Apples iPad2 trods alt bedre og kun lidt dyrere i 3G-versionen. Kan du undvære 3G er den reelt billigere og noget bedre end Galaxy Tab.

DATATID MENER:

Lækker, lille tavle-pc, men reelt kun et supplement til en ægte bærbar.

Fakta:

Processor: 1 GHz
Skærm: 7”
Styresystem: Android 2,2
Hukommelse: 16 GB
Gps: Ja
3G: Ja
Størrelse: 190x120x12 mm
Vægt: 385 g