Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Lifeprint: Digitalalderens Polaroid-kamera?

En ny mobil foto- og videoprinter kan både fremstille analoge farvebilleder og indgå i sociale netværk. Endnu en forglemmelig it-gimmick eller årets must-have produkt?.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med målene 74 x 23 x 117 mm er Lifeprint den mindste farveprinter, denne AOD’er har testet. Ophavspersonernes egoer er til gengæld kolossale. Vi citerer fra firmaets pressemeddelelse:

Lifeprint er skabt ud fra en vision om at befri verdens billeder fra de digitale skærme og give folk mulighed for at holde deres digitale minder i hånden.

Lifeprint er både en app, et verdensomspændende socialt printer-netværk samt en bærbar printer, der skaber en usammenlignelig fotooplevelse. Printeren og appen gør det muligt at skabe augmented reality-fotos, der nemt kan printes direkte fra en smartphone.

Hvert billede fortæller en historie ved hjælp af teknologien Augmented Reality Hyperphoto, der bringer fotografier ind i det nye årtusinde.

Polaroid 2018

Nogle af os er tilstrækkeligt gråhårede til at have oplevet de analoge instant-kameraer med – dyre! – film, som kunne konverteres til – små! – farvebilleder på ret få sekunder.

Polaroid-teknologien blev udfaset i 2008, men den oplever nu en slags renæssance. Man kan i hvert fald købe instant-kameraer igen, men Lifeprint tager udgangspunkt i de noget mere udbredte digitale skærme og befrier verdens billeder fra dem.

Selve printeren minder enormt meget om lignende produkter fra Polaroid og HP. Den arbejder med ZINK (Zero Ink) ”sticky” (selvklæbende) fotopapir i formatet 2” x 3” (50 x 76 mm). 10 ark er med i prisen, og derefter skal man slippe 199 kroner eller 279 kroner for henholdsvis 30 eller 50 ark. Det synes jeg er dyrt, selv om der ikke skal bruges blæk.

Jeg har udskrevet det samme motiv på Lifeprint og på godt fotopapir i en ældre Canon blækprinter, der har kostet et par hundrede kroner. Kvaliteten fra Canon er i mine øjne omvendt proportionel med prisforskellen på fire gange.

Snagende app

For at man kan blive oprettet som bruger, insisterer Lifeprint på at få flere personlige oplysninger, end jeg til dato har oplevet i forbindelse med køb af et stykke hardware. Hvad rager mit køn og min alder sådan et firma? Og appen fungerer ikke, før den har adgang til det meste af min smartphone, heriblandt alle kontaktpersoner.

Det sidste bruger den til at dele alle de billeder, man printer, hvis man ikke husker at slå denne funktion fra – hvad man skal gøre hver eneste gang.

Hvis jeg havde købt denne printer i en onlinebutik, ville jeg skynde mig at pakke den ned igen og returnere den blot på grund af denne snagen. Men hvad gør man ikke for bladets læsere?

Appen med versionsnummeret 0.34 er i øvrigt ret sløv. Det kan være svært at finde ud af, om den skynder sig langsomt eller er gået i stå.

Usammenlignelig fotooplevelse

Indrømmet! Oplevelsen ved at stå med et godt og vel post-labelstort foto med flade farver kan ikke sammenlignes med ret meget – og slet ikke til den pris. Det stærkeste ved de små print er nok den ”sticky” bagside, når beskyttelsespapiret er taget af. Sæt sådan et billede på køleskabsdøren, og det løber absolut ingen steder.

En morsommere gimmick er muligheden for at printe en video. Hvis jeg har forstået det rigtigt, skal man uploade en video til Lifeprints system og udvælge et billede, som man skal printe. Når man derefter bruger smartphonen til at se det udprintede billede, finder appen den tilhørende video frem og viser den.

Lifeprint kalder dette Hyperphoto, og jeg har efter ringe evne prøvet at få teknikken til at virke. Når man sætter smartphonen til at scanne forsiden af brugermanualen – omtrent ligesom en vinetiket med Vivino – afleverer firmaets CEO et budskab på skærmen.