Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Libratone lægger stilen om

Zipp-serien opdateres med et nyt look, en billigere pris og ny SoundSpaces-teknologi. Det er første skridt i en større relancering af Libratone.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ved en lille eftermiddagsseance i går fik Datatid fornøjelsen af at stifte bekendtskab med de helt nye medlemmer af Libratone-familien.

At de ikke slægter de ældre medlemmer så voldsomt meget på blev hurtigt klart. Den runde form er bevaret, men det velkendte ulddesign er  til fordel for udskiftelige covers i syntetiske materialer.

På toppen er en touchknap, der giver mulighed for at styre musikken, ændre lydstyrke og at få hurtig adgang til forskellige funktioner.

Den nye Zipp-linje er de første produktlanceringer, siden Libratone sidste sommer fik nye investorer og ny brandstrategi. Selvom 360° FullRoom-lydteknologien er ført videre fra den tidligere Zipp, er det tydeligt, at Libratone ønsker at markere en ny linje med lanceringerne, hvilket også ses på prisen, som har taget et væsentligt dyk i forhold til de tidligere Zipp-højttalere.

”Indtil nu har den klassiske Zipp været vores bedst sælgende produkt. Den har gang på gang vundet tests og priser for både teknologi og design, bl.a. International CES Innovations Design og Engineering Award. Alligevel ser vi de nye Zipp-højttalere som vores mest vellykkede produkter til dato, og vi er rigtig glade for at kunne tilbyde dem til lavere priser end forgængerne”, fortæller Libratones CEO, Jan McNair.

Flyt dem som det passer dig

Lanceringen af Zipp-linjen markerer premieren på Libratones nye fleksible lyttekoncept SoundSpaces. “Almindelige multirumshøjttalere er designet til at være stationære. SoundSpaces giver dig frihed og forbindelse til at flytte dine højttalere fra rum til rum og spille på en eller flere højttalere, præcis som det passer dig. Så nu kan man som forbruger endelig sætte musikken i centrum”, siger Jan McNair.

Den nye Zipp-linje omfatter Libratone Zipp (100 W) og Zipp Mini (60 W). Begge højttalere indeholder udelukkende specialkomponenter – ingen standardkomponenter – og kan spille via både WiFi og Bluetooth. Blandt de nye features er desuden kompatibilitet med Spotify Connect og Apple Music, speakerphone, streaming og lagring af op til fem internetradiostationer, der betjenes direkte på højttaleren. Alle features sættes op og betjenes via Libratone-app’en, der kan hentes i AppStore og GooglePlay. Batterilevetiden er 8-10 timer.

Personligt farvevalg

Libratone Zipp koster 2.399 kroner, mens Zipp Mini koster 1.899 kroner. Højttalerne har en slidstærk, hvid bund og cover i en diamantformet vævning, der fås i fire forskellige farver: Cloudy Grey, Graphite Grey, Deep Lagoon og Victory Red. Ekstra covers kan fås i Atlantic Deep, Signal og Sangria til 229 kroner. Begge højttalere er tilgængelige online og hos forhandlerne i slutningen af oktober.

De gamle Zipp-modeller udgår, når der er tømt ud af lageret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere