Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Libratone klar med ultrabærbare Bluetooth-højttalere

Med flagskibet One Click i spidsen lancerer Libratone en helt ny generation af ultrabærbare Bluetooth-højttalere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”I dag er vi alle sammen audiofile. For rigtig mange er det naturligt at tage sin egen playliste og Bluetooth-højttaler med, når vi mødes med vennerne i parken, tager på ferie eller til fest. Soundtracket til vores liv bliver skabt, når vi udforsker verden, lever vores liv, og er sammen med venner og familie. Det er derfor, vi har skabt tre ultrabærbare Bluetooth-højtalere. Vores nye produkter er skabt til at hænge på cyklen, stå i græsset eller komme med på stranden, så musikken i endnu højere grad bliver en del af hverdagens oplevelser,” siger Jan McNair, CEO hos Libratone.

Lyden i centrum

Med Libratone One Click i spidsen lancerer Libratone en helt ny serie af ultrabærbare Bluetooth-højttalere, der ikke går på komprimis med lyden.

Jan McNair fortsætter:  ”I dag er mange udendørs Bluetooth-højttalere designet til at modstå ekstreme vejrforhold og går derfor i mange tilfælde på kompromis med kvaliteten af lyden. Vi havde den modsatte tilgang med Libratone ONE CLICK og satte spørgsmålstegn ved, hvad det rent faktisk betyder at sætte lyden i centrum for hverdagens aktiviteter på farten.”

Løsningen blev Libratone One Click, der har en stødabsorberende ramme, hvor en strop og en krog/lås kan klikkes af og på, alt efter hvad omgivelserne kræver. Der vil løbende blive tilføjet nye accessories til serien, så højttalerne kan bruges på endnu flere måder. For eksempel introduceres der snart en lang strop, så højttaleren også kan bæres som en taske over skulderen.

Libratone One Click og Libratone One Style er formet som bøger, så de nemt glider ned i en rygsæk eller skuldertaske. Libratone Too har form som en vandflaske og passer ned i siden på mange rygsække.

På Libratone One Click kan den støddæmpende ramme med et enkelt klik udskiftes med et håndtag i toppen eller en lille lås/krog, så du kan hænge den på et cykelstyr, en krog på badeværelset eller lignende.

To Libratone Bluetooth-højttalere kan linkes og dermed give en endnu større musikoplevelse. Inden for nærmeste fremtid vil det også blive muligt at linke til Zipp og Zipp Mini.

Bluetooth-højttalerne kan bruges som speakerphones, så du kan besvare et opkald via højttaleren. 

Alle tre er vandafvisende, så du kan du lytte til musik, selv hvis regnen kommer. 

Batterilevetiden er mindst 12 timer. 

360° FullRoom-teknologi, så sikrer at lyden spredes i hele rummet.

Det er muligt at koble to enheder til den samme Bluetooth-højttaler, så brugerne kan skiftes til at sætte musik på. Højttalerne betjenes enten via Libratones app eller touchpanelet på højttaleren.

De tre højttalere kan købes nu. Prisen for One Click er 1.499 kroner, mens One Style sælges til 1.499 kroner og One Too til 1.199 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere