Home » Internet » Libra: Alt du skal vide om Facebooks nye penge
Libra: Alt du skal vide om Facebooks nye penge

Libra: Alt du skal vide om Facebooks nye penge

Share
Hvad Facebook hævder

Facebook hævder, at forældede finansielle regulativer har begrænset handelen – for eksem-pel forbuddet mod, at hovedparten af bankerne handler med kryptovaluta. Firmaet siger, at Libra tilbyder rigtig innovation og frigør kapital hurtigt og nemt, hvor der er brug for den, i stedet for at den er bundet i banksystemet, hvor det kan tage flere dage at foretage en simpel overførsel.

Vi har stadig til gode at se, hvordan Libra vil blive reguleret. Det kommer til at gøre en stor forskel, om den bliver behandlet som en bank eller som et vekselbureau. Facebook siger, at Libra supplerer eksisterende finansielle systemer, og at den ikke er nogen bank, fordi den ikke interagerer med sine brugere. Det spørgsmål må sagførerne tage stilling til.

Libras wallet-app, Calibra, i aktion. Det skulle blive næsten lige så nemt at sende penge, som det er at sende tekst.

Vi kan forvente mere tovtrækkeri, men det vil kræve mere end nogle få kongresmedlemmers åbne breve, før denne udvikling stopper. Facebook er det største firma, der har involveret sig i kryptovaluta på en så stor skala. Vi kan forvente en hidtil uset grad af undersøgelser for lanceringen, og konsekvenserne vil sprede sig over hele verden. Ethvert fremtidigt lignende projekt vil blive berørt.

Kryptovalutaer bliver ofte udsat for svindel og hacking, og det har kostet millioner af dollars. Libra bliver ikke immun; den bruger open source-software og giver mulighed for tredjeparts-wallet-applikationer, og det kan give problemer. Der findes allerede mange eksempler på svindelagtige sider på Facebook og Instagram, der tilbyder at sælge Libra, ofte med en fristende rabat. Facebook forfølger dem, men det er en kamp, som firmaet aldrig helt kan vinde.

Send flere penge

Libra Association understreger muligheden for at sende små beløb internationalt.

Et af de tidligt definerede mål for brugerne af Libra er de migrant-arbejdere, der sender penge hjem for at forsørge deres familier. Selvom de individuelle beløb ikke er store, udgør de samlede overførsler enorme summer.

Se også:  En skidt storm: Kom de sociale medier eller folkets vrede først?

Verdensbanken anslår, at 715 milliarder dollars hvert år bliver flyttet rundt i verden, og at pengene går til at brødføde 800 millioner mennesker. Disse penge udgør store bidrag til økonomierne i mange lande. De etablerede overførselstjenester såsom Western Union tager deres bid af kagen.

Det globale gennemsnit for overførselsafgifter er 7 procent, og det er ikke så lidt: Syv kroner for hver hundrede surt tjente kroner forsvinder, når man blot vil sende penge hjem. I dag er der kun få muligheder for at undgå disse afgifter, og de har en uforholdsmæssig indflydelse på velstanden. UNESCO (FN’s organisation for undervisning, videnskab, og kultur) har opfordret til, at denne afgift bliver reduceret til maksimalt 3 procent med det formål at hjælpe udviklingslandene.

Den infrastruktur, Libra skal bruge, er allerede på plads – brugen af smartphones er udbredt, selv i lande, der mangler andre grundlæggende tjenester. Det er ikke usædvanligt, at folk har smartphones, selvom de ikke har adgang til en bankkonto. En smule hovedregning viser også, hvorfor dette er så fristende et projekt for Libra.

Hvis Facebook formår at skaffe sig halvdelen af markedet og forlanger en mere rimelig afgift på 2,5 procent, svarer det til 9 milliarder dollars om året. Det er en af grundene til, at man har planlagt at lancere Libra i lande som Indien – selvom dette i øjeblikket er strandet på regulativer. At tilbyde gratis eller billige pengeoverførsler er også en glimrende metode til at skaffe Facebook adgang på gryende udenlandske markeder.

Det er ikke svært at få øje på ironien her – Libra omfatter rigtige penge, som kræver tillid, og Facebooks verden myldrer med svindlere i forskellige afskygninger. Selv den platform, som Facebook bruger til at promovere Libra på, er ikke troværdig. Omkring 5 procent af alle Facebook-konti er falske. Tidligere på året forsøgte Facebook sig med en oprydning og slettede ikke færre end 2,19 milliarder konti. Selvom mange var profiler, der blev fjernet, da de blev oprettet, er tallet alligevel alarmerende højt.

Se også:  4 gode råd til at undgå identitetstyveri på Facebook

Facebook er nødt til at blive langt bedre til at identificere og fjerne falske Libra-sider og reklamer. Det har Facebook prøvet før – der var så mange svindelnumre med kryptovaluta, at man blokerede for alle deres reklamer i januar sidste år. Firmaet lempede sine regler lidt i det forløbne forår og tillod, at beslægtede produkter og tjenester bliver promoveret, men man kan stadig ikke sælge kryptovalutaer eller ICO’er (initial coin offerings) på Facebook.

Kan det gå helt galt?

Det er en skræmmende tanke. Hvis det hele begyndte at skride, hvem ville så komme til hjælp? Ingen regering har pligt til at gøre det. Nogle pessimister siger, at Facebook risikerer at udvikle et system, der bliver for stort til, at man kan lade det gå under, og at det bliver decentraliseret i en grad, så ingen er forpligtet til at gribe det, hvis det sker. Vi må vente og se, om Facebook har lavet sin research grundigt.

Den har potentiale til at ramme mange store internationale organisationer, som disruptionsteknologier ofte kan gøre. Imidlertid er den også næsten uundgåelig, og hvis truslen ikke kommer fra Facebook, så vil andre alternative utvivlsomt dukke op. Der er ingen grund til at tro, at Libra beholder markedet for sig selv ret længe.

Libra er sandsynligvis klar til lancering næste år, men nøjagtig hvor og med hvilken tjeneste står ikke klart. I mellemtiden forestår meget forarbejde. Myndighederne og Facebook må forhandle sig frem til, hvordan Libra skal reguleres og implementeres. I løbet af få år spørger vi måske, hvad alt postyret drejede sig om.

Grundideen er i hvert fald solid, praktisk og særdeles anvendelig – en stabil verdensvaluta, der fra begyndelsen er beregnet til at blive brugt i en digital verden. Nu bliver det spændende at se, hvordan projektet udvikler sig, og hvor stor opbakning det får.

TAGS
Facebook
finans
Libra
Virtuel bank

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S