Libra: Alt du skal vide om Facebooks nye penge

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Facebooks Libra nærmer sig sin lancering, og hvis planerne bærer frugt, bliver det spændende at følge dens udvikling. Lad os begynde med det, som Libra ikke er. Den er ikke en krypto-valuta, man kan ikke drive minedrift, og den er ikke en mulighed for spekulation eller investering. Den bruger tilsvarende blockchain-teknologi (se tekstboksen “Blockchain”), men der er tale om et lukket system, som er udviklet til at være stabilt.

Det er også udviklet til at være hurtigt, og det er noget, bitcoin døjer med (den kan knap nok klare syv transaktioner i sekundet; Libra begynder ved 1000). Den er heller ikke en bankkonto, og det er noget, Facebook af juridiske årsager lægger stor vægt på. Det betyder, at man hverken får renter eller kredit på sin konto.

Libra er udviklet til at være en stabil og privat digital blockchain-valuta, og man får adgang til den gennem Facebook-applikationer. Den kan i brug minde om en PayPal-konto, men der er ikke noget link til ens bankkonto. Facebook har oprettet datterselskabet Calibra til at håndtere Libra. Man vil kunne lagre Libra-“mønter” (eller hvad Libra-enhederne kommer til at hedde; det er endnu ikke klarlagt) på Calibras wallet-applikation, der linker til WhatsApp og Messenger.

Libra vil også blive tilgængelig via Google Play. Når en konto er blevet verificeret ved hjælp af et regeringsudstedt ID, vil man kunne bruge kolde kontanter til at købe Libra, enten elektronisk eller ved at aflevere pengesedler hos de planlagte deltagende indleveringssteder. Facebook forhandler med butikskæder med henblik på at gøre ind- og udbetaling nemt tilgængelig.

Dernæst kan man sende sine Libra-”mønter” til en anden Libra-wallet eller bruge dem til at betale for varer og tjenester på nettet. Endelig vil man med telefonen kunne betale for sin kaffe, sin taxitur eller hvad man nu ønsker. Man kan også omsætte valutaen til hård valuta. Det står endnu ikke klart, om denne omsætning kommer til at involvere en afgift, men det forekommer sandsynligt. Det er ikke meningen, at Libra skal være et sted, hvor man anbringer sine penge; den er udviklet til selv at blive brugt som penge.

Der er også planer om at gøre det muligt at købe Libra ved pengeautomater. Eventuelle afgifter bliver lave og afgjort markant lavere, end når man bruger traditionelle finansielle tjenester. Vi ved dog ikke, hvor lave de bliver. Libras website nævner “lave eller ingen” afgifter og de potentielle belønninger og bonusser, man vil få, hvis man vælger at handle med Libra. Som det bliver udtrykt på Libras website: “Libras mission er at muliggøre en simpel global valuta og finansiel infrastruktur, der gavner milliarder af mennesker”. Det er store ord, men Facebook har også en forkærlighed for at præsentere sine projekter i en grandios sprogbrug.

Reservefond

Når man køber en Libra-mønt, køber man sig ind i Libras reserve-fond, der i øjeblikket omfatter aktiver med en værdi af omkring en milliard dollars. Denne reserve-fond består af større internationale valutaer og obligationer fra amerikanske statsobligationer, der traditionelt set er ret stabile. Eftersom risikoen bliver spredt, burde værdien af en Libra-mønt forblive relativt stabil. Og da man sandsynligvis køber ind og dermed bruger sine Libra-mønter hurtigt, er en eventuel langsigtet ændring relativt uvigtig. Til at begynde med vil en Libra-mønt være cirka en dollar værd.

Libra bliver meget mere end hipsters, der køber hvide jeans over telefonen. Det eneste, man skal bruge, er en smartphone, så har man adgang til banklignende tjenester. Og det er noget, som næsten to milliarder mennesker ikke har. Libra kan håndtere den form for mikrotransaktioner, der gør hele forskellen i udviklingslande. Det potentielle marked er enormt: Der er 100 millioner mennesker alene i Pakistan, som ikke har adgang til en bankkonto. Markedet for internationale
pengeoverførsler er også et mål (se tekstboksen “Send flere penge”). Libra har potentialet til at gøre lidt gavn – foruden at skaffe en masse penge til Facebook.

Hvad er blockchain?

Det er fristende at sige, at Blockchain er en mængde kompliceret matematik, som man ikke behøver at forstå. Grundlæggende er den en elektronisk hovedbog, der sporer digitale enheders bevægelser gennem wallets – apps, som lagrer disse enheder. Enhederne kan repræsentere alt: for eksempel ejendomsret til en aktie eller til et identitetsbevis. Hver transaktion bliver verificeret og tilføjet listen eller kæden.

Wallets har to kryptografiske nøgler, en privat og en offentlig. En transaktion bliver krypteret ved hjælp af den private nøgle og modtagerens offentlige nøgle. I den anden ende kan man gentage processen bagfra, således at den kun kan forstås af den relevante modtager, og vedkommende ved, at den er dig. Scramblingen involverer den komplicerede matematik, vi nævnte ovenfor. Hver transaktion bliver del af helheden, fordi den er matematisk knyttet til tidligere transaktioner og derfor er bogstavelig talt umulig at pille ved. Det er et fikst system, der kan køre på et distribueret netværk (traditionelle kryptovalutaer) eller private systemer.

Libra bruger meget af den underliggende teknologi som bitcoin, men den bruger den anderledes. Mønter bliver oprettet som ønsket og “brændt” (ødelagt), når de forlader systemet. Det er helt anderledes end bitcoin, der har et begrænset antal mønter, som i teorien aldrig bliver brændt, selvom en estimeret mængde på en fjerdedel af alle bitcoins er tabt for evigt. Selvom den hedder Libra Blockchain, bruger den ikke blokke af data, men behandler i stedet disse data som en helhed.

Det forenkler sagerne, og det går hurtigere. Det er også grunden til, at enhver overgang til en distribueret model vil være meget vanskelig på trods af den ide, at Libra bliver lukket op i fremtiden. Facebook har karakteriseret Libra som en “decentraliseret programmerbar database,” og det kaster ikke meget mere klarhed over tingene. Der er kommet mange meddelelser om, at der er tale om en indledende transak-tionshastighed på 1000 pr. sekund.

Hvis det holder stik, virker det lidt utilstrækkeligt, medmindre der er noget batch-processing med i billedet. Visa kører i gennemsnit 150 millioner transaktioner pr. dag, og det svarer til cirka 1700 i sekundet. I betragtning af Libras forventede brug af flere mikrotransaktioner og størrelsen på den brugerbase, man håber på, må man på et tidspunkt udvide kapaciteten.

Bankverdenen har brugt blockchainteknologi i årevis, men den har været gemt af vejen bag kulisserne, hvor den for eksempel har styret business to business-overførsler, clearing og settlement-transaktioner mellem banker. Det er den eventyrlige bitcoin med de skøre forventninger, der har stjået overskrifterne, men blockchain-systemer i baglokalerne har fået plads i storkapitalens servere.

Libra bliver nok revolutionerende for det finansielle marked, men det er teknologien faktisk ikke. Den udbredte brug af internettjenester og udviklingen af blockchain-hovedbogen har gjort det uundgåeligt, at Libra eller noget lignende ville dukke op før eller siden. Det at bruge penge på internettet var tidligere en besværlig proces – hvis du kan huske tiden før PayPal og debitkort, ved du det. Libra er det logiske næste skridt, hvor penge bliver konverteret til sporede, overførselsbare data, mens blockchainen holder styr på, hvem der har hvor meget. Ens penge kan sendes rundt om kloden sammen med de endeløse sms’er og selfier.

Kryptovalutaer har altid været både en trussel mod Facebook og en kolossal mulighed. Facebook tjener sine milliarder ved at sælge reklamer, der påvirker det, folk køber. Enhver virksomhed, der kunne udvikle en vellykket og stabil kryptovaluta, ville true dette marked ved at opbygge et værdifuldt sæt af data, der sporer folks betalingsvaner – og det er lige, hvad annoncørerne ønsker. Hvis denne virksomhed havde en udbredelse og en magt som for eksempel Google, kunne den kapre en anselig del af Facebooks forretning. Libra medfører, at Facebook kan holde transaktionerne i en kontrolleret række af Facebook-apps, hvilket gør det endnu mere interessant for en virksomhed at købe reklamer der.

Se selv: Man kan sende penge, mens man cykler. En vulgær, men smart reklame fremhæver Libras enkelhed og globale natur.

De fleste teknologivirksomheder tiltrækker kun lidt opmærksomhed fra den omgivende verden. Facebook blev ved med stilfærdigt at fyre op under udbredelsen af sociale medier i årevis, før lovgiverne blev opmærksomme på det. Det fremgår klart, at Libra er speciel, idet den har udløst kommentarer fra finansfolk i G7-landene flere måneder før, den ser dagens lys.

Hvorfor alt det postyr?

Fordi penge er magt, og Libra styrer uden om så megen regulering, og det har konsekvenser. Hvis Libra bliver så stor, som Facebook håber, vil en meget stor mængde magt bliver lagt i hænderne på de folk, der styrer den. Libra kan lyde libertær – og er det også i mange henseender – men den har i sig også potentiale til at være påtrængende og det, der er værre. At den drivende kraft bag Libra er Facebook, har heller ikke været med til at fremme de positive reaktioner. Firmaet har et forfærdeligt omdømme, når det gælder privatlivets fred, og for få måneder siden fik det en bøde på 5 milliarder dollars for at videregive private data.

De oplysninger, som bliver genereret af Libra, bliver opbevaret af Calibra, og de kan ikke blive delt med Facebooks servere uden autorisation fra et samtykke-system. Men der er planer om en vennefinder-søgefunktion, der kræver linkning af Calibra-transaktioner med Facebook-konti. Meningen synes at være at få brugerne til at give tilladelsen til deling af information via visse incitamenter. Indsamling af data er det, som Facebook lever af, og Libra bliver en del af den proces.

Calibras wallet app linker ind i WhatsApp og Messenger.

Dine økonomiske data er en guldgrube for annoncører. Kan vi stole på, at Facebook ikke vil udnytte dem? Facebook klarer sig slet ikke godt i brugerundersøgelser. En nyere undersøgelse, der er lavet af NBC og Wall Street Journal viste, at 60 procent af de adspurgte ikke stolede på Facebook, når det gælder personlige data. Det er dobbelt så mange som det tal, der gælder for Amazon. Selvom vi måske ikke stoler på Facebook, er vi ikke holdt op med at bruge tjenesten. Og disse økonomiske data er ikke kun et labert mål for virksomhederne – sikkerhedsstyrker vil også være meget interesserede.

Fremkomsten af Libra har udløst omfattende opmærksomhed fra USA’s kongres. Bankerne udgør en solidt reguleret branche, mens teknologifirmaer generelt har fået en mildere behandling. Det kan se ud til at ændre sig. Facebook har her begivet sig ud på et anderledes område. I juli i år afholdt USA’s Banking Committee høringer, hvor man udspurgte lederen af Libra-projektet, David Marcus, i to dage.

Det var ikke det mest kammeratlige møde. Ohios senator sagde, at firmaet udviste en “forbløffende arrogance”, og at Libra var “opskriften på firmaets voksende magt over markeder og forbrugere”. Facebook benægter, at virksomheden er en bank, og at den derfor skal fritages for bankreguleringer. Og det kan ikke undre, idet et medlem af komiteen sagde: “Hvis I er en bank, skal vi nok regulere jer sønder og sammen”.

I Kongressen hersker der ikke megen kærlighed til Facebook. Firmaet har ikke kunnet give konkrete svar på, hvordan man vil indføre foranstaltninger imod hvidvask af penge. Det har også udløst megen kritik, at organisationen har fået sæde i Schweiz (se tekstboksen “Libra Association”). David Marcus hævder, at placeringen er valgt for at give Libra et “internationalt sted”, ikke for at omgå regulativerne. Facebook har også sagt, at man ikke vil lancere Libra, før problemerne vedrørende regulativer er blevet løst.

Ikke kun i Amerika

Det er ikke kun i USA, at Libra møder modstand. Den franske finansminister, lederen af Bank of England og den schweiziske forbundsminister har alle udsendt udtalelser, der understreger behovet for regulering. Mange lande har love, der forbyder eller begrænser brugen af kryptovalutaer; håbet om et enormt marked for Libra i Indien er foreløbig blevet knust.

Risikoen for kriminalitet er en anden bekymring, der ofte er blevet nævnt. Der findes stramme bankregulativer, som skal stoppe hvidvask af penge – hvad har Libra? Løfter – og de har hidtil været temmelig vage. Selvom Libra kommer under schweiziske regler, hævder man, at den vil leve op til alle USA’s regler for skat, hvidvask af penge og svindel. Herunder finder man FinCEN (Financial Crimes Enforcement Network), der har til formål at stoppe finansiering af terrorister og hvidvask af penge ved at analysere data, der bliver indsamlet under finansielle transaktioner.

Libra Association

Facebook skal ikke styre Libra direkte, men via datterselskabet Calibra bliver firmaet partner i den organisation, der skal stå for styringen: Libra Association. Det skal være en uafhængig organisation, der ikke arbejder for profit, og som har til formål at køre, kontrollere og promovere Libra, samtidig med at den skal håndtere reservefonden. Af flere årsager har Facebook ikke gået enegang, og en af dem er tillid.

Som projektleder David Marcus har indrømmet: “Hvis det var os, der styrede det, ville kun meget få mennesker tage det til sig”. Organisationen har 28 stiftende medlemmer, og blandt dem finder man store navne som PayPal, MasterCard, Visa, eBay, Uber og Spotify. Der er også navne, som man ikke ville kende, medmindre man er bekendt med blockchain-udvikling og venturekapital. Dette er blot begyndelsen – man forventer, at rækken er vokset til over 100 medlemmer, når Libra går i luften.

Hvert af de stiftende medlemmer har betalt mindst 10 millioner dollars for at sidde med ved bordet. Beslutninger om styringen af Libra bliver truffet ved afstemning, og intet enkelt medlem får mere end én stemme eller 1 procent af de samlede stemmer (afhængig af, hvad der er størst). Meningen er, at Libra ikke må blive domineret af nogle få af de største medlemmer (i hvert fald i teorien). Hvert af de stiftende medlemmer er ansvarlig for at køre en validator-node, der sikrer blockchainens integritet.

Medlemmerne får renter af de penge, de har stående i systemet – Libra-mønter eller enheder, der er oprettet, men endnu ikke brugt – som kan bliver til et anvendeligt beløb, hvis systemet vokser så meget, som man håber. Beløbet kan også bruges til at betale for at køre blockchainen: Servertid er kostbar.

Libra Association har til huse i Schweiz. Hvorfor? Fordi Schweiz spiller en central rolle for internationale pengeoverførsler, og Schweiz’ regler for bankvæsen adskiller sig fra alle andre landes. De er berygtede for deres hemmelighedsfuldhed. Schweiziske banker har også været berygtede for hvidvask af penge, navnlig efter anden verdenskrig.

Heldigvis har landet ryddet betydeligt op siden da, men det er stadig et af de sikreste steder i verden, man kan opbevare penge. Man har anslået, at en fjerdedel af alle multinationale aktiver befinder sig der. Libra forventes at blive reguleret af de schweiziske finansmyndigheder, men forhandlingerne er kun lige begyndt. Libra har også til gode at levere oplysninger til myndigheder-ne vedrørende databeskyttelse.

Libra vil angiveligt også leve op til de internationale regulativer imod hvidvask af penge (AML).De omfatter bekræftelse af folks rigtige identiteter og afsendelse af wallet-ejeres identitet til de relevante offentlige myndigheder. Facebook har også ansøgt om en eksporttilladelse og har gennemgået en række andre juridiske krumspring. Det har ikke forhindret, at folk har agiteret for, at projektet bliver stoppet, indtil ethvert problem er blevet løst.

Hvad Facebook hævder

Facebook hævder, at forældede finansielle regulativer har begrænset handelen – for eksem-pel forbuddet mod, at hovedparten af bankerne handler med kryptovaluta. Firmaet siger, at Libra tilbyder rigtig innovation og frigør kapital hurtigt og nemt, hvor der er brug for den, i stedet for at den er bundet i banksystemet, hvor det kan tage flere dage at foretage en simpel overførsel.

Vi har stadig til gode at se, hvordan Libra vil blive reguleret. Det kommer til at gøre en stor forskel, om den bliver behandlet som en bank eller som et vekselbureau. Facebook siger, at Libra supplerer eksisterende finansielle systemer, og at den ikke er nogen bank, fordi den ikke interagerer med sine brugere. Det spørgsmål må sagførerne tage stilling til.

Libras wallet-app, Calibra, i aktion. Det skulle blive næsten lige så nemt at sende penge, som det er at sende tekst.

Vi kan forvente mere tovtrækkeri, men det vil kræve mere end nogle få kongresmedlemmers åbne breve, før denne udvikling stopper. Facebook er det største firma, der har involveret sig i kryptovaluta på en så stor skala. Vi kan forvente en hidtil uset grad af undersøgelser for lanceringen, og konsekvenserne vil sprede sig over hele verden. Ethvert fremtidigt lignende projekt vil blive berørt.

Kryptovalutaer bliver ofte udsat for svindel og hacking, og det har kostet millioner af dollars. Libra bliver ikke immun; den bruger open source-software og giver mulighed for tredjeparts-wallet-applikationer, og det kan give problemer. Der findes allerede mange eksempler på svindelagtige sider på Facebook og Instagram, der tilbyder at sælge Libra, ofte med en fristende rabat. Facebook forfølger dem, men det er en kamp, som firmaet aldrig helt kan vinde.

Send flere penge

Libra Association understreger muligheden for at sende små beløb internationalt.

Et af de tidligt definerede mål for brugerne af Libra er de migrant-arbejdere, der sender penge hjem for at forsørge deres familier. Selvom de individuelle beløb ikke er store, udgør de samlede overførsler enorme summer.

Verdensbanken anslår, at 715 milliarder dollars hvert år bliver flyttet rundt i verden, og at pengene går til at brødføde 800 millioner mennesker. Disse penge udgør store bidrag til økonomierne i mange lande. De etablerede overførselstjenester såsom Western Union tager deres bid af kagen.

Det globale gennemsnit for overførselsafgifter er 7 procent, og det er ikke så lidt: Syv kroner for hver hundrede surt tjente kroner forsvinder, når man blot vil sende penge hjem. I dag er der kun få muligheder for at undgå disse afgifter, og de har en uforholdsmæssig indflydelse på velstanden. UNESCO (FN’s organisation for undervisning, videnskab, og kultur) har opfordret til, at denne afgift bliver reduceret til maksimalt 3 procent med det formål at hjælpe udviklingslandene.

Den infrastruktur, Libra skal bruge, er allerede på plads – brugen af smartphones er udbredt, selv i lande, der mangler andre grundlæggende tjenester. Det er ikke usædvanligt, at folk har smartphones, selvom de ikke har adgang til en bankkonto. En smule hovedregning viser også, hvorfor dette er så fristende et projekt for Libra.

Hvis Facebook formår at skaffe sig halvdelen af markedet og forlanger en mere rimelig afgift på 2,5 procent, svarer det til 9 milliarder dollars om året. Det er en af grundene til, at man har planlagt at lancere Libra i lande som Indien – selvom dette i øjeblikket er strandet på regulativer. At tilbyde gratis eller billige pengeoverførsler er også en glimrende metode til at skaffe Facebook adgang på gryende udenlandske markeder.

Det er ikke svært at få øje på ironien her – Libra omfatter rigtige penge, som kræver tillid, og Facebooks verden myldrer med svindlere i forskellige afskygninger. Selv den platform, som Facebook bruger til at promovere Libra på, er ikke troværdig. Omkring 5 procent af alle Facebook-konti er falske. Tidligere på året forsøgte Facebook sig med en oprydning og slettede ikke færre end 2,19 milliarder konti. Selvom mange var profiler, der blev fjernet, da de blev oprettet, er tallet alligevel alarmerende højt.

Facebook er nødt til at blive langt bedre til at identificere og fjerne falske Libra-sider og reklamer. Det har Facebook prøvet før – der var så mange svindelnumre med kryptovaluta, at man blokerede for alle deres reklamer i januar sidste år. Firmaet lempede sine regler lidt i det forløbne forår og tillod, at beslægtede produkter og tjenester bliver promoveret, men man kan stadig ikke sælge kryptovalutaer eller ICO’er (initial coin offerings) på Facebook.

Kan det gå helt galt?

Det er en skræmmende tanke. Hvis det hele begyndte at skride, hvem ville så komme til hjælp? Ingen regering har pligt til at gøre det. Nogle pessimister siger, at Facebook risikerer at udvikle et system, der bliver for stort til, at man kan lade det gå under, og at det bliver decentraliseret i en grad, så ingen er forpligtet til at gribe det, hvis det sker. Vi må vente og se, om Facebook har lavet sin research grundigt.

Den har potentiale til at ramme mange store internationale organisationer, som disruptionsteknologier ofte kan gøre. Imidlertid er den også næsten uundgåelig, og hvis truslen ikke kommer fra Facebook, så vil andre alternative utvivlsomt dukke op. Der er ingen grund til at tro, at Libra beholder markedet for sig selv ret længe.

Libra er sandsynligvis klar til lancering næste år, men nøjagtig hvor og med hvilken tjeneste står ikke klart. I mellemtiden forestår meget forarbejde. Myndighederne og Facebook må forhandle sig frem til, hvordan Libra skal reguleres og implementeres. I løbet af få år spørger vi måske, hvad alt postyret drejede sig om.

Grundideen er i hvert fald solid, praktisk og særdeles anvendelig – en stabil verdensvaluta, der fra begyndelsen er beregnet til at blive brugt i en digital verden. Nu bliver det spændende at se, hvordan projektet udvikler sig, og hvor stor opbakning det får.