Home » Internet » Libra: Alt du skal vide om Facebooks nye penge
Libra: Alt du skal vide om Facebooks nye penge

Libra: Alt du skal vide om Facebooks nye penge

Share

Giganten blandt sociale medier går ind i finansverdenen med Libra

Facebooks Libra nærmer sig sin lancering, og hvis planerne bærer frugt, bliver det spændende at følge dens udvikling. Lad os begynde med det, som Libra ikke er. Den er ikke en krypto-valuta, man kan ikke drive minedrift, og den er ikke en mulighed for spekulation eller investering. Den bruger tilsvarende blockchain-teknologi (se tekstboksen “Blockchain”), men der er tale om et lukket system, som er udviklet til at være stabilt.

Det er også udviklet til at være hurtigt, og det er noget, bitcoin døjer med (den kan knap nok klare syv transaktioner i sekundet; Libra begynder ved 1000). Den er heller ikke en bankkonto, og det er noget, Facebook af juridiske årsager lægger stor vægt på. Det betyder, at man hverken får renter eller kredit på sin konto.

Libra er udviklet til at være en stabil og privat digital blockchain-valuta, og man får adgang til den gennem Facebook-applikationer. Den kan i brug minde om en PayPal-konto, men der er ikke noget link til ens bankkonto. Facebook har oprettet datterselskabet Calibra til at håndtere Libra. Man vil kunne lagre Libra-“mønter” (eller hvad Libra-enhederne kommer til at hedde; det er endnu ikke klarlagt) på Calibras wallet-applikation, der linker til WhatsApp og Messenger.

Libra vil også blive tilgængelig via Google Play. Når en konto er blevet verificeret ved hjælp af et regeringsudstedt ID, vil man kunne bruge kolde kontanter til at købe Libra, enten elektronisk eller ved at aflevere pengesedler hos de planlagte deltagende indleveringssteder. Facebook forhandler med butikskæder med henblik på at gøre ind- og udbetaling nemt tilgængelig.

Dernæst kan man sende sine Libra-”mønter” til en anden Libra-wallet eller bruge dem til at betale for varer og tjenester på nettet. Endelig vil man med telefonen kunne betale for sin kaffe, sin taxitur eller hvad man nu ønsker. Man kan også omsætte valutaen til hård valuta. Det står endnu ikke klart, om denne omsætning kommer til at involvere en afgift, men det forekommer sandsynligt. Det er ikke meningen, at Libra skal være et sted, hvor man anbringer sine penge; den er udviklet til selv at blive brugt som penge.

Der er også planer om at gøre det muligt at købe Libra ved pengeautomater. Eventuelle afgifter bliver lave og afgjort markant lavere, end når man bruger traditionelle finansielle tjenester. Vi ved dog ikke, hvor lave de bliver. Libras website nævner “lave eller ingen” afgifter og de potentielle belønninger og bonusser, man vil få, hvis man vælger at handle med Libra. Som det bliver udtrykt på Libras website: “Libras mission er at muliggøre en simpel global valuta og finansiel infrastruktur, der gavner milliarder af mennesker”. Det er store ord, men Facebook har også en forkærlighed for at præsentere sine projekter i en grandios sprogbrug.

Se også:  Hvorfor ser du dette opslag? Nu afslører Facebook grunden
Reservefond

Når man køber en Libra-mønt, køber man sig ind i Libras reserve-fond, der i øjeblikket omfatter aktiver med en værdi af omkring en milliard dollars. Denne reserve-fond består af større internationale valutaer og obligationer fra amerikanske statsobligationer, der traditionelt set er ret stabile. Eftersom risikoen bliver spredt, burde værdien af en Libra-mønt forblive relativt stabil. Og da man sandsynligvis køber ind og dermed bruger sine Libra-mønter hurtigt, er en eventuel langsigtet ændring relativt uvigtig. Til at begynde med vil en Libra-mønt være cirka en dollar værd.

Libra bliver meget mere end hipsters, der køber hvide jeans over telefonen. Det eneste, man skal bruge, er en smartphone, så har man adgang til banklignende tjenester. Og det er noget, som næsten to milliarder mennesker ikke har. Libra kan håndtere den form for mikrotransaktioner, der gør hele forskellen i udviklingslande. Det potentielle marked er enormt: Der er 100 millioner mennesker alene i Pakistan, som ikke har adgang til en bankkonto. Markedet for internationale
pengeoverførsler er også et mål (se tekstboksen “Send flere penge”). Libra har potentialet til at gøre lidt gavn – foruden at skaffe en masse penge til Facebook.

Hvad er blockchain?

Det er fristende at sige, at Blockchain er en mængde kompliceret matematik, som man ikke behøver at forstå. Grundlæggende er den en elektronisk hovedbog, der sporer digitale enheders bevægelser gennem wallets – apps, som lagrer disse enheder. Enhederne kan repræsentere alt: for eksempel ejendomsret til en aktie eller til et identitetsbevis. Hver transaktion bliver verificeret og tilføjet listen eller kæden.

Wallets har to kryptografiske nøgler, en privat og en offentlig. En transaktion bliver krypteret ved hjælp af den private nøgle og modtagerens offentlige nøgle. I den anden ende kan man gentage processen bagfra, således at den kun kan forstås af den relevante modtager, og vedkommende ved, at den er dig. Scramblingen involverer den komplicerede matematik, vi nævnte ovenfor. Hver transaktion bliver del af helheden, fordi den er matematisk knyttet til tidligere transaktioner og derfor er bogstavelig talt umulig at pille ved. Det er et fikst system, der kan køre på et distribueret netværk (traditionelle kryptovalutaer) eller private systemer.

Libra bruger meget af den underliggende teknologi som bitcoin, men den bruger den anderledes. Mønter bliver oprettet som ønsket og “brændt” (ødelagt), når de forlader systemet. Det er helt anderledes end bitcoin, der har et begrænset antal mønter, som i teorien aldrig bliver brændt, selvom en estimeret mængde på en fjerdedel af alle bitcoins er tabt for evigt. Selvom den hedder Libra Blockchain, bruger den ikke blokke af data, men behandler i stedet disse data som en helhed.

Se også:  Guide: Få bedre sikkerhed i skyen

Det forenkler sagerne, og det går hurtigere. Det er også grunden til, at enhver overgang til en distribueret model vil være meget vanskelig på trods af den ide, at Libra bliver lukket op i fremtiden. Facebook har karakteriseret Libra som en “decentraliseret programmerbar database,” og det kaster ikke meget mere klarhed over tingene. Der er kommet mange meddelelser om, at der er tale om en indledende transak-tionshastighed på 1000 pr. sekund.

Hvis det holder stik, virker det lidt utilstrækkeligt, medmindre der er noget batch-processing med i billedet. Visa kører i gennemsnit 150 millioner transaktioner pr. dag, og det svarer til cirka 1700 i sekundet. I betragtning af Libras forventede brug af flere mikrotransaktioner og størrelsen på den brugerbase, man håber på, må man på et tidspunkt udvide kapaciteten.

Bankverdenen har brugt blockchainteknologi i årevis, men den har været gemt af vejen bag kulisserne, hvor den for eksempel har styret business to business-overførsler, clearing og settlement-transaktioner mellem banker. Det er den eventyrlige bitcoin med de skøre forventninger, der har stjået overskrifterne, men blockchain-systemer i baglokalerne har fået plads i storkapitalens servere.

Libra bliver nok revolutionerende for det finansielle marked, men det er teknologien faktisk ikke. Den udbredte brug af internettjenester og udviklingen af blockchain-hovedbogen har gjort det uundgåeligt, at Libra eller noget lignende ville dukke op før eller siden. Det at bruge penge på internettet var tidligere en besværlig proces – hvis du kan huske tiden før PayPal og debitkort, ved du det. Libra er det logiske næste skridt, hvor penge bliver konverteret til sporede, overførselsbare data, mens blockchainen holder styr på, hvem der har hvor meget. Ens penge kan sendes rundt om kloden sammen med de endeløse sms’er og selfier.

Kryptovalutaer har altid været både en trussel mod Facebook og en kolossal mulighed. Facebook tjener sine milliarder ved at sælge reklamer, der påvirker det, folk køber. Enhver virksomhed, der kunne udvikle en vellykket og stabil kryptovaluta, ville true dette marked ved at opbygge et værdifuldt sæt af data, der sporer folks betalingsvaner – og det er lige, hvad annoncørerne ønsker. Hvis denne virksomhed havde en udbredelse og en magt som for eksempel Google, kunne den kapre en anselig del af Facebooks forretning. Libra medfører, at Facebook kan holde transaktionerne i en kontrolleret række af Facebook-apps, hvilket gør det endnu mere interessant for en virksomhed at købe reklamer der.

Se selv: Man kan sende penge, mens man cykler. En vulgær, men smart reklame fremhæver Libras enkelhed og globale natur.

De fleste teknologivirksomheder tiltrækker kun lidt opmærksomhed fra den omgivende verden. Facebook blev ved med stilfærdigt at fyre op under udbredelsen af sociale medier i årevis, før lovgiverne blev opmærksomme på det. Det fremgår klart, at Libra er speciel, idet den har udløst kommentarer fra finansfolk i G7-landene flere måneder før, den ser dagens lys.

TAGS
Facebook
finans
Libra
Virtuel bank

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S