Home » Skærm » LG 27UK850 [TEST]: 4K-opløsning på godt og ondt
LG 27UK850 [TEST]: 4K-opløsning på godt og ondt

LG 27UK850 [TEST]: 4K-opløsning på godt og ondt

Share

Her får du testens højeste opløsning. Det er en dyr skærm, der kan bruges til mange opgaver

Denne skærm koster næsten dobbelt så meget som flere af testens øvrige deltagere. Men den leverer også fire gange så høj opløsning på samme skærmformat. Det giver en enorm pixeltæthed. Prøv at tænke på, at du på 27” har samme opløsning som med et tv på 50-75”. Det giver en detaljeringsgrad, som er enestående og stiller i øvrigt høje krav til skærmen i almindelighed. LG har da også et kraftigere panel til at lyse de mange millioner pixels op end gennemsnittet i denne test.

I praksis betyder den høje opløsning, at ikoner og tekst i Windows står meget småt. Du kan sagtens ændre opløsningen, så du har mindre opløsning til nogle opgaver og fuld opløsning til andre. Men er du i et program som Photoshop, hvor det giver mening at bruge den højeste opløsning, så vil de vinduer og den tekst, du bruger samtidig, være meget små. Så det er en speciel oplevelse.

Se også:  LG 65SM9800PLA [TEST]: I for stærkt selskab
Skarpt og rent over det hele

Når det er sagt vil vi skynde os at rose LG. For skærmen står ultraskarpt og meget rent over hele billedet. Helt ud i hjørnerne er den lige så skarp og ren i lysstyrken som på midten. Skifter du til en lavere opløsning, så du får større tekst, står skærmen stadig skarpt. De mange pixel betyder, at skærmen sagtens kan fremvise skarp tekst, selvom du går under dens naturlige opløsning.

Prisen for skærmen er som sagt ret høj, så du skal tænke dig om, inden du køber. Men vælger du LG’en, så kan du glædes over en skærm, der har et enkelt og lækkert design og fin ergonomi. Skærmen kan justeres op og ned – ikke med samme elegance som hos Dell, men du kan nemt justere, som du lyster. Og så er den høje opløsning altså ret blæret, når der arbejdes med billeder, og du kan zoome helt ind og stadig have masser af billedpunkter at arbejde med.

Se også:  Guide: Få styr på pc’ens strømforbrug


LG 27UK850
  • Kvaitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
3.5

Sammenfatning

Testholdet mener:

LG 27UK850 er testens dyreste skærm, og den lever op til prisen med et ultraskarpt og lysstærkt billede over hele panelet. Designet er flot, og det er nemt at justere skærmhøjden. Opløsningen er 4K med de plusser og minusser, det giver.

Specifikationer:

Producent: LG
Navn: 27UK850
Skærmstørrelse: 27”
Opløsning: 3840 x 2160 px
Format: 16:9
Betragtningsvinkel: 178 /178
Lysstyrke: 350 cd/m2
Responstid: 5 ms
Tilslutninger: DisplayPort, HDMI
Dimensioner (m. fod): 316 x 560 x 234 mm
Vægt (m. fod): 6,1 kg
Pris:4782 kr.

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på LG 27UK850 27"
TAGS
LG
pc
skærm

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S