Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: LG UltraFine Ergo 27UN880-B: Pladsbesparende og ergonomisk

Denne skærm optager minimal plads på bordet. Den er uden fod og al tilslutning kan ske med ét USB-C-kabel.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Normalt skal der afsættes en pæn mængde bordpplads til skærmen, da foden fylder en del. Men ikke med UltraFine Ergo 27UN880-B. Her har LG droppet foden. I stedet monteres skærmen på en arm, der skrues fast på kanten af bordet. Det betyder at al den plads, der normalt indtages af foden, er fri til andre ting. Samtidig har du større frihed til at indstille positionen, sammenlignet med almindelige skærme.

Ikke stram nok

Du kan justere afstand, højde og hældning samt dreje skærmen rundt i alle retninger. På den måde kan du opnå en optimal ergonomisk position, så arbejdsstillingen bliver behagelig.

Armen er robust og velbygget. Dog er det sært, at skruemekanismen, ikke kan lukke tæt nok til, at skærmen på vores ellers ret normale skrivebord kunne spændes ordentlig fast. Vi måtte sætte lidt pap imellem.
Skærmen har et mat og behageligt billede, med rolige, stærke farver samt flot skarphed.

Fornuftig lyd

De indbyggede højttalere præsterer også helt fint, men kan selvfølgelig ikke erstatte gode pc-højttalere.
Der er to HDMI og DisplayPort, men bruger du USB-C-porten i stedet, kan du ikke bare overføre billede, men også oplade din bærbare pc samtidig og sende data via de to USB-porte bagpå skærmen.