Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kommer de intelligente tv'er

En af årets store tv-tendenser kan blive kunstig intelligens. LG er klar med ThinQ-teknologi, der åbner op for avanceret stemmestyring og intelligente tjenester.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I næste uge starter den store CES-messe. Her vil LG Electronics introducerer ThinQ, der er en teknologi til kunstig intelligens, samt en avanceret billedprocessor. Begge teknologier implementeres i de nye OLED og SUPER UHD fjernsyn.

ThinQ-teknologien gør det muligt for brugere at implementere hundredvis af stemmekommandoer ved hjælp af LG’s åbne smart-platform samt via tredjeparts AI-tjenester.

Centrum for dit smarte hjem

Med AI-funktionaliteten i de nye fjernsyn kan LG-kunder tale direkte til fjernbetjeningen for at bruge alle de praktiske funktioner, som en avanceret voice assistent-teknologi kan tilbyde.

Et LG ThinQ-fjernsyn fungerer også som hub for dit intelligente hjem og giver adgang til andre smarte enheder såsom robotstøvsugere, klimaanlæg, luftrensere, intelligente pærer, højttalere og mange andre enheder, der kan oprette forbindelse til tv'et via Wi-Fi eller Bluetooth.

Ved at benytte Natural Language Processing får brugeren mulighed for intelligent stemmeaktivering og opkobling til andre enheder. Med en strømlinet installationsproces kan brugere nemt og hurtigt oprette forbindelse til spillekonsoller og eksterne soundbars. Du kan søge efter oplysninger, billeder eller videoer med stemmestyring via tv'ets fjernbetjening, som f.eks. "Vis mig alle de film, denne skuespiller har spillet i" eller "Vis mig yoga-videoer".

LG-fjernsyn med ThinQ understøtter tjenester baseret på Electronic Program Guide. EPG giver dig information i realtid og mulighed for at skifte til en kanal baseret på din stemmekommando. Du kan eksempelvis instruere fjernsynet til at "søge efter lydsporet til denne film" eller "sluk for fjernsynet, når dette program er overstået" uden at gentage navnet på programmet eller indtaste et bestemt tidspunkt.

Ny intelligent processor

LG’s nye intelligente processor, α 9, giver livagtige billeder med rige farver, skarphed og dybde. Avancerede kortlægningsfunktioner gengiver farverne tættere på det oprindelige indhold. Den forbedrede farvekorrigeringsalgoritme giver mulighed for mere naturlige farver ved at ekspandere farvereferencekoordinaterne syv gange sammenlignet med tidligere. α 9 er udviklet til at understøtte en høj billedfrekvens, hvilket betyder glattere og klarere bevægelsesbilleder ved 120 billeder pr. sekund. Funktionen gengiver hurtigt indhold bedre som for eksempel sport og actionfilm. Et resultat af den nye billedprocessor er, at alle LG’s 2018 OLED-modeller kan vise indhold i maksimal kvalitet.

Et centralt element i α 9 er en 4-trins proces med støjreduktion, hvilket er dobbelt så mange trin som i konventionelle teknikker. Algoritmen giver mulighed for større finesse i støjreduktionen og klare billeder, der ikke påvirkes af distraherende genstande.

Alle LG’s SUPER UHD-modeller fra 2018 vil komme med et væld af teknologiske fordele, herunder forbedret sortniveau, billedgengivelse og skyggedetaljer samt en mere præcis farve fra brede vinkler.

Dette års SUPER UHD-fjernsyn med FALD har også tættere baggrundsbelysningszoner fordelt på skærmen i modsætning til kantbelysning, der placerer baggrundsbelysning på kanterne bag tv-panelet. LG’s teknologi forbedre sortniveauet og billedmål ved uafhængigt at tænde og slukke for individuelle LED-lamper, hvilket eliminerer tab af skyggedetaljer og lysblødninger for øget kontrast og dybde.

4K HDR-biografoplevelse

LG’s OLED- og SUPER UHD-fjernsyn fra 2018 understøtter Advanced HDR by Technicolor, der bygger på en arv af at arbejde sammen med de bedste HDR-formater – fra premium Dolby Vision til HDR10 og HLG (Hybrid Log-Gamma) – som alt sammen giver adgang til stor variation af HDR-indhold af høj kvalitet.

Dolby Vision tilbyder en end-to-end-løsning og findes på alle LG OLED- og SUPER UHD-fjernsyn. LG’s unikke afkodingsproces analyser billeder dynamisk for at sikre den højeste billedkvalitet, mens Dolby Atmos’ objektbaserede surround sound leverer den bedst mulige audiovisuelle oplevelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere