Af Peter Hyldahl, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
LG producerer stort set alle de OLED-paneler, som du finder i de OLED-tv’er, der er på markedet. Alligevel er der stor forskel i billedkvaliteten fra de forskellige tv-apparater. Det skyldes især, at kvaliteten af billedprocessoren er stærkt varierende.
LG har den fordel, at de kan være først med det nyeste, og i dette LG C9-tv har man monteret det nyeste panel, og det giver under testen i flere situationer et billede, der slår benene væk under os. Især via streaming er det tydeligt, at tv’ets HDR-filtre og Dolby Vision fungerer fremragende.
Der er en glød og dybde i billedet, som kun sjældent matches hos konkurrenter. Du kan også se, at billedprocessoren arbejder på højtryk, hvorfor der indimellem kan ske lidt ændringer i billedet – for eksempel når du ser en scene, som er mørk og indimellem bliver lidt lysere. Men det er småting. Når vi kigger på et almindeligt tv-signal, er billedet også godt, men knap så imponerende som via streaming. Der er stadig saft og kraft i gengivelsen, især hvis du bruger de gode billedindstillinger, der er til rådighed. Der er professionelle ISF-indstillinger, som kan vælges både til mørke og lyse omgivelser. Her kommer du tæt på det optimale. De øvrige indstillinger som ”Sport”, ”Standard” osv. bliver ofte til en omgang farvelade, der ødelægger billedet. Så vælg ISF eller filmindstillingerne.
Samtidig leverer LG-tv’et en lydgengivelse, der er sjældent god for et tv. Der er ikke tale om kvalitet som fra en god lydbar, men der er bund og styrke i lyden, og især stemmer har den tyngde, der gør lytningen behagelig, ligesom lydsporet fra en film kommer rigtig ud i stuen. Godt gået!
Betjening giver grå hår
Helt så positive kan vi desværre ikke være, når det handler om den daglige betjening og om opsætning. Det kan foregå med tale via fjernbetjeningen. Men her er det ret ulogisk, hvor knapperne til de mange funktioner skal findes. Når du bruger betjeningen, kommer der en markør frem på skærmen, og det kræver lidt tilvænning – en funktion, der deler vandene.
Men selve opsætningen af de essentielle funktioner er gjort langt mere besværlig, end det bør være. For eksempel kræver tilslutning af ekstern lydbar eller et eksternt lyd-anlæg via HDMI ARC, at du gennemgår en menu – det burde altså bare være at tilslutte et HDMI-kabel, og så var du kørende.
For at gøre sagerne værre kunne vi ikke få LG-tv’et til at tale sammen med forskellige eksterne enheder. Faktisk måtte vi slukke for strømmen på væggen for at kunne komme videre i opsætningen med nogle af enhederne. Det samme gælder tilslutning af harddisk til optagelse. Her bliver du guidet, men kommer ind i menuer, hvor du skal tage stilling til for eksempel formateringsformatet på harddisken. Det hører fint hjemme i en Windows-computer, men ikke i et topmoderne tv.
Du skal nok blive dus med betjeningen, som tiden går, men det er lidt ærgerligt med denne skønhedsplet, når nu billedet er så suverænt flot, og selv lydgengivelsen imponerer.
Prisen er for first movere med pengepungen i orden. Du skal give lige under 20.000 kroner. Det er mange penge for et 55”-tv, hvis ikke lige du synes, at markedets bedste billede er det vigtigste kriterium, når tv’et derhjemme skal udskiftes næste gang. Trods disse indvendinger må LG OLED55C9 have vores anbefaling.
Godt alternativ: Panasonic TX-55FZ800
Et af markedets bedste tv, som kun på få punkter overgås af det nye LG. Billedkvalitet og THX billede-indstilling gør det til et særdeles godt alternativ til en noget lavere pris på 11.495 kroner.