Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Mobilen er den første model i den nye V-serie og er udviklet til at give en enestående multimedieoplevelse.
"LG V10 er udviklet til at være en multimedie-smartphone, der giver brugerne mulighed for at dele deres oplevelser i den bedst mulige kvalitet," siger Thomas Wering, nordisk marketingchef for Mobile Communications hos LG Electronics. "Der har længe været tvivl om, hvorvidt en kameratelefon har været tiltrækkelig for at dække en feries behov, men med G4 og dens avancerede indstillinger ændrede vi den opfattelse. Med V10 håber vi at gøre det samme for video, som G4 gjorde for foto, en smartphone du tør at tage med dig."
En ekstra skærm
Med V10 introduceres Second Screen, en OLED-skærm placeret over den 5,7 tommer QHD-skærm. Den ekstra skærm fungerer helt uafhængigt af, eller i forbindelse med, hovedskærmen. Mens hovedskærmen anvendes, viser den ekstra skærm notifikationer samt ikoner for vejr, tid, dato og batteri. Det kan også konfigureres som start-menu med dine foretrukne apps, når hovedskærmen er tændt og bruges til at vise indgående opkald eller tekstbeskeder uden at blokere, hvad der vises på den store skærm.
Holdbart design
Den robuste Dura Guard-konstruktion beskytter telefonen fra hårde slag, mens hjørnerne er ekstra forstærket. Designet er lavet af rustfrit stål (SAE klasse 316L), det samme materiale der eksempelvis bliver brugt i high-end ure og kirurgiske instrumenter.
Bagsiden og bunden af V10 er beskyttet af et blødt, men slidstærkt Dura Skin, der er behageligt at holde og som beskytter telefonen mod ridser. Desuden har den et mønster på ryggen, som er specielt udviklet til at give et sikkert greb, når du er på farten. Uafhængige MET Laboratories har testet V10 gentagne gange og tabt telefonen fra omkring 120 centimeters højde og fra forskellige vinkler. Testen viser, at modellen opfylder kravene til chok-resistens i overensstemmelse med "MIL-STD-810G Transit Drop Compliant".
Vilde videofunktioner
LG V10 er den første smartphone til at have fuld manuel mode til videooptagelse. Teknologien blev først indført i LG G4 og er blevet yderligere videreudviklet til at håndtere filmoptagelser. Med manuel optagetilstand, kan du nemt skyde filmklip i professionel kvalitet ved at justere lukkehastigheden, billeder per sekund, ISO, hvidbalance og fokus, når du optager. Du kan optage video i tre forskellige opløsninger - HD, FHD eller UHD samt to forskellige billedformater - 16: 9 eller 21: 9. Dertil kommer en lang række avancerede videofunktioner.
Mobilen kan håndtere hukommelseskort på op til to terabyte, så du kan skyde store mængder 4K-indhold. Det kraftige 3000 mAh batteri er nemt at skifte batteriet, når det er nødvendigt under optagelser. Derudover kan du med hjælp fra Qualcomm Quick Charge-teknologi oplade batteriet til 50 procent på bare 40 minutter.
For at give den absolut bedste lydoplevelse er V10 udstyret med 32-bit Hi-Fi DAC fra ESS Technology.
V10 er også det første kommercielle produkt på markedet, som udnytter Qualcomms antenneforstærkningsteknologi TruSignal, som giver optimeret signalstyrke, så du slipper for at ’tabe’ opkald, få hurtigere dataoverførsel og bedre dækning, uanset hvordan du holder telefonen.
En ny fingeraftrykslæser låser og vækker telefonen på samme tid. Fingeraftrykslæseren arbejder også sammen med Android Pay på udvalgte markeder som USA.
LG V10 bliver lanceret på det danske marked i januar med en cirkapris på 5.490 kroner.