Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

LG klar med første buede oled-TV i 4K

Buede skærme, oled-teknologi og 4K-opløsning er det hotteste inden for TV i øjeblikket. LG samler det hele i deres nyeste modeller.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

På IFA-messen vrimlede det med TV’er, der enten var kurvede, havde 4K-opløsning eller var udstyret med den knivskarpe oled-teknologi. Få producenter kunne dog prale af at have det hele på én gang. Men det har de to nye 65EC970V og 77EC980V fra LG.

Her er tale om de første, kommercielt tilgængelige oled-TV’er med 4K-opløsning (3840 x 2160 pixels). De har størrelse på henholdsvis 77 og 65 tommer og er baseret på et avanceret skærmpanel fra LG Display med LG’s egenudviklede WRGB-teknologi, hvor en hvid subpixel føjes til de eksisterende røde, grønne og blå oled-pixels. Med denne teknologi skal TV’erne være i stand til at vise virkelighedstro farver med et stort kontrastforhold. Pixels med indbygget belysning gør det muligt at skabe rigere, lysere og mere naturlige toner og en dybere sort. Derudover kan TV'erne gengive bevægelser uden flimmer eller sløring. Dette, sammen med den let buede skærm, skal ifølge LG skabe en biograflignende seeroplevelse hjemme i stuen.

”LG’s 4K OLED-TV er et teknisk vidunder og en model, der vil ændre næste generations TV-marked”, siger Erik Åhsgren, nordisk produktchef for Home Entertainment i LG Electronics. ”Den ekstreme billedkvalitet i vores 4K OLED-TV er så tæt på virkeligheden, som man overhovedet kan komme i dag, og giver en helt enestående værdi for forbrugeren”.

Lyd fra Harman Kardon

Den slanke, buede skærm på TV’erne er holdt op med et bladformet, blødt bøjet stativ, men det er også muligt at vægmontere dem. Det indbyggede LG Ultra surroundsystem er designet i samarbejde med Harman Kardon, og skal være i stand til at skabe et rigt lydmiljø.

LG’s 4K oled-TV’er styres via Smart+ TV-platformen, som er bygget på webOS-systemet. webOS tilbyder en række features og funktioner, der er udviklet omkring de centrale begreber Simple Connection, Simple Switching og Simple Discovery.

De nye 4K oled-TV’er modeller kommer på markedet i efteråret. Priserne er endnu ikke offentliggjort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere