Home » Projektor » LG CineBeam HU80KSW [TEST]: Kast biografbilledet op i loftet
LG CineBeam HU80KSW [TEST]: Kast biografbilledet op i loftet

LG CineBeam HU80KSW [TEST]: Kast biografbilledet op i loftet

Share

LG’s mobile projektor er oppe at køre på få minutter og viser 4K-indhold, hvor det passer dig. CineBeam er en ægte drømmegadget, men prisen ligger også på den anden side af 20.000 kroner

En hjemmebiograf er ikke længere forbeholdt velhavende filmelskere. For de, der ønsker en storskærmsoplevelse foran sofaen, er markedet spækket med bærbare projektorer til omkring prisen på en take away-middag. I den anden ende af spektret kan du for et par tusser eller tre opbygge et fint begynder-system.

Men hvad nu, hvis du vil have et 4K HDR-billede med samme funktionalitet som på et smart-tv og med indbyggede højttalere, der ikke giver tinnitus, og det hele uden at ofre bekvemmeligheden ved at kunne pakke det væk i kosteskabet efter hver film?

Se også:  Epsons bærbare miniprojektor er genial til ferien

Løsningen hedder LG CineBeam. Enheden tager kampen op mod enhver dedikeret projektor til samme pris, men du får oven i et komplet hjemmebiografsystem i en bærbar kasse, du kan flytte rundt, som var det en Libratone-højttaler i lettere overstørrelse. Selv strømkablet er tilsluttet og viklet ind i enhedens bund, så du behøver ikke slæbe ekstra ledninger efter CineBeam.

Fyldes med apps

Indhold streames eller føres i kablet form over i CineBeam og kan derefter projiceres op på en ryddet flade, hvad enten det er loftet, væggen eller en dør. Fokus og zoom styres af drejeknapper på toppen af CineBeam. Du kan projicere et billede overalt mellem 66 og 150 tommer.

Se også:  BenQ TK800 [TEST]: God tv-projektor til attraktiv pris

Lysstyrken er 2500 lumen, og LG hævder, at levetiden på laseren er 20.000 timer. For at sætte det i perspektiv kan du se en to-timers film hver dag i 28 år, før du skal ud og finde en erstatning.

CineBeam har en række fysiske indgange til kablede enheder som for eksempel en Blu-ray-afspiller eller output fra en bærbar computer. Ellers kan du bruge LG’s smart hub, hvorfra du kan downloade apps som Netflix, Amazon Prime og YouTube samt apps til flow-tv on-demand. CineBeam kan også spejle skærmen fra din smartphone, tablet eller bærbare uden kabler.

LG CineBeam HU80KSW
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner:
  • Ydelse
  • Pris
4.5

Summary

Testholdet mener:

Trods kompakt form formår CineBeam at levere god lyd. Billedet er også imponerende og livagtigt. Projektoren slår ikke de førende i samme
klasse, men udvidelsesmulighederne og det mobile design gør CineBeam til noget særligt.

Teknisk set:

LG CineBeam HU80KSW
Pris: 22.850 kr.
Format: 4K, HDR10
Opløsning: 3840 x 2160 px
Tilslutninger: 2 x HDMI, 2 x USB, Wi-Fi, Miracast
Lysstyrke: 2500 lumen
Vægt: 6,7 kg

TAGS
hjemmebio
LG
Projektor

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S