LG 40UH630V [TEST]: Valuta for pengene

LG 40UH630V [TEST]: Valuta for pengene

Share

Ganske enkelt fremragende til prisen, og derfor kan vi let tilgive småfejlene

3500 kroner for et mærkevare-tv med UHD-opløsning, tre tv-tunere (kabel, antenne og parabol), smart-tv og i øvrigt en ganske nydelig byggekvalitet og et fint design. Det er meget godt gået. Specifikationerne er nærmest som et tre gange dyrere tv, og i praksis klarer LG sig da også godt.

Designet 

Først og fremmest er LG 40UH630V ret pæn med en flot sort metalramme omkring skærmen. Tv’et er ikke ultratyndt – det er tv i denne prisklasse ikke. Men som testvinderen er kvalitetsindtrykket ret godt prisen taget i betragtning. Modsat testvinderen Panasonic er fødderne af plastik og finishen ikke helt i samme standard. Men prisen er jo også noget lavere.

Se også:  Tre OLED-tv'er i test: Billedkvaliteten er forrygende
Funktionalitet

Når du sætter strøm på, toner LG´s Web OS frem, styresystemet, som både organiserer smart-tv-delen og tv’et generelt. Som hos Panasonic er smart-tv’et og de generelle tv-indstillinger smeltet sammen, så du ikke føler, det er to separate features.

Det er altså meget rart, for det er vel ligegyldigt, om du vil se tv fra Netflix eller DR1. Det vigtige er, at alt er tilgængeligt, hurtigt og enkelt. Den gammeldags facon, hvor man starter smart-tv-delen op som en separat feature er væk her, og det er fint.

Del denne