Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Lenovo Yoga Creator 7: Stivbenet Yoga til skaberne

Behagelig og velkørende maskine med kræfter til det kreative. Meget yoga er der dog ikke over den.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi forbinder Yoga-maskinerne med smidig og fysisk fleksibilitet. Sådan er Creator 7 ikke. Den er ikke voldsomt fleksibel i designet.

Skærmen kan godt nok lægges fladt bagover, men ikke drejes hele vejen rundt. Og der er heller ikke touchskærm, som på mange af de øvrige Yoga’er.

Trods den lidt vildledende branding har Lenovo Yoga Creator 7 dog masser af fine kvaliteter.

Med en 15,6” full HD-skærm er Creator 7 blandt de store testdeltagere. Den har et fint billede, omend ikke helt så dybt i farverne som Acers model eller så lysstærkt som HP’s. Lyden er heller ikke på niveau med HP, men den er velbalanceret, klar og med lidt Dolby Atmos surroundtrylleri.

Klar til kreativitet

Tastaturet er af velkendt Lenovo-kvalitet.

Sammen med Huawei tager det prisen som testens bedste. Der er også en glimrende touchpad med multifinger-understøttelse.

Du logger nemt ind med ansigtsgenkendelse. Mulighed for fingeraftryk er der ikke.

Ydelsen fejler intet. Det er den stærkeste maskine i testen på såvel processor som grafik. Så uanset, om du vil lave videoredigering, tegne 3D-tegninger eller spille computerspil, er kræfterne der til det.

Udvalget af forbindelser fejler heller ikke noget. Der er ikke bare Thunderbolt 3 med understøttelse af Displayport, men også tilslutninger som HDMI, USB 3.2 i fuldt format og ikke mindst en kortlæser.