Home » Stationær computer » Lenovo P320 Tiny desktop [TEST]: Mikro-pc med monsterkræfter
Lenovo P320 Tiny desktop [TEST]: Mikro-pc med monsterkræfter

Lenovo P320 Tiny desktop [TEST]: Mikro-pc med monsterkræfter

Share

Lenovo P320 Tiny er den mindste desktop-pc, Alt om DATA nogensinde har testet. Ydelsen er på workstation-niveau – og det samme er prisen

”Tiny” er engelsk for ”lillebitte”, og ordet kunne ikke være meget bedre valgt til Lenovos nye familie af business-pc’er. I lodret position har en Tiny et fodaftryk på blot 36 x 183 mm, og den rager kun 178 mm op over skrivebordet. Udtrykt på en anden måde kan en komplet computer nu klemmes ned i et format, der svarer til et internt diskdrev i 5,25”-formfaktor. Men så har den hverken diskdrev eller mekanisk harddisk.

Specs i topklasse

Vi har set en skrabet Lenovo Tiny til under 4000 kroner, men opadtil er der næsten ingen grænser. Vi har prøvet en model ”med det hele”. Den koster lige under 15.000 kroner (vejl.) og er på de vitale punkter udrustet som en arbejdsstation.

Se også:  Bærbar med foldeskærm på vej fra Lenovo

Hardware-bestykningen begynder med en Intel i7-7700T quad core (2,9-3,8 GHz), 16 GB ddr4-ram og et lynhurtigt 512 GM M.2 ssd. På bundkortet er der Intel HD Graphics 630, og testmaskinen har desuden et Nvidia Quadro P600-grafikkort med 2 GB ram og fire miniDisplayPort-terminaler til lige så mange samtidige skærme – en valutahandlers drøm! Systemhukommelsen kan fordobles til 32 GB, men ellers er der absolut ingen interne udvidelsesmuligheder.

En Tiny syner ikke af meget og kan gemmes helt væk. Et VESA-beslag gør det muligt at hænge den op bag på en skærm via de gevindbøsninger, der ellers er beregnet til en særlig bordfod eller et standard vægbeslag.

Se også:  Lenovo Yoga 530 [TEST]: God til næsten alt

Lenovo vedlægger samme kablede tastatur/mus-sæt, som følger med deres andre desktop-pc’er. Dette sæt er ikke så grimt som et par af konkurrenternes, og det kan bruges, men det passer efter denne skribents mening til en pc i denne klasse som en Bilka-habit til Danske Banks direktionsgang.

Lenovo ThinkStation P320 30C2 Tiny desktop
  • Ydelse
  • Støjniveau
  • Elforbrug
  • Features
  • Pris
4.5

Sammenfatning

Alt om DATA siger:
»Topmodellen i Lenovos Tiny-familie er en meget stærk og hurtig desktop-pc, som optager minimal plads på skrivebordet, men kan fylde op til fire skærme med højopløst business-grafik. De mange tilslutninger gør, at de ikke-eksisterende udvidelsesmuligheder ikke bør være et problem til erhvervsformål.«

Nøgletal
Pris: 14.346 kr.
Processor: Intel Core i7-7700T
Ram: 16 GB ddr4 (kan opgraderes til 32 GB)
Grafikkort: Intel HD Graphics 630/Nvidia Quadro P600 2 GB
Drev: 512 GB M.2 ssd
Netværk: 1 x gigabit WAN
Tilslutninger: 6 x USB-A 3.0, 2 x DisplayPort, 4 x miniDisplayPort, hovedtelefon, mikrofon
Mål: (B x H x D): 178 x 36 x 183 mm
Vægt: 1,33 kg

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
lenovo
stationær computer
ThinkStation-serie

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S