Lenovo Miix 510 [TEST]: Stilsikker Surface-konkurrent til fornuftig pris

Lenovo Miix 510 [TEST]: Stilsikker Surface-konkurrent til fornuftig pris

Share

Lenovo Miix 510 minder ikke så lidt om Microsofts populære 2-i-1’er, men den er billigere, og så kommer tastaturet med som en fast del af pakken

Microsofts Surface maskiner er lækre, men hunde-dyre. Ikke mindst hvis du også vil have tastatur med. Så er du hurtigt oppe omkring de ti tusind kroner.
Er du tøvende ved at slippe så mange penge, så er Miix 510 et rigtig glimrende alternativ.

Raffineret design

Designet er stort set identisk med Surface Pro 4, dog har Lenovo sat sit eget diskrete præg på maskinen i form af det velkendte urremshængsel, som man kender fra bærbare i Yoga-serien.

Se også:  Lenovo ThinkPad X1 Yoga [TEST]: Gedigen arbejdshest

Det ser ganske raffineret ud og har rent funktionelt også sin ret, da det giver en god, solid fornemmelse i den udklappelige stander trods den trinløse bevægelse i højdeindstillingerne.

Tastaturet følger med

Skærmen måler 12,2”, cirka det samme som Surface, dog er opløsningen lidt lavere end Microsofts maskine, og det ses faktisk. Full HD er på ingen måde en ringe opløsning, men skærmbilledet er ikke desto mindre en anelse pixeleret, når man sidder på nært hold.

Det er dog til at leve med uden problemer, og farverne står dog flot, så man får en glimrende oplevelse ikke desto mindre. Skærmen har touch, og der følger også en pen med, så man kan tegne og skrive mere detaljeret på skærmen. Den er lidt plastikagtig, men fungerer fint.

Se også:  2-i-1-computere [TEST]: Surface-klonerne tager kampen op
Del denne