Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lenovo lancerer ny edge-løsning med AI

Lenovo er klar med en ny edge-server med AI, som skærper dataanalyserne der, hvor data bliver skabt.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

75 procent af al data bliver i 2025 bearbejdet dér, hvor den opstår. Sådan lyder vurderingen fra analyseinstituttet Gartner. Udviklingen stiller store krav til virksomheders digitale infrastruktur, hvis de til fulde vil udnytte deres data og være i stand til hurtigt at udlede konklusioner og tendenser til at træffe kvalificerede forretningskritiske beslutninger.

Den infrastruktur kan virksomheder nu styrke med Lenovos nye edge-server ThinkEdge SE450. Serveren byder på en AI-platform, der netop accelererer bearbejdningen af data med henblik på at skabe indsigter der, hvor dataen bliver skabt – hvilket er væsentligt i blandt andet detailhandlen, produktion, intelligente byer og telebranchen.

"Virksomheder af alle størrelser har i dag brug for kraftfulde infrastrukturløsninger for at kunne løse de udfordringer, de står over. Løsningerne kan hurtigere skabe forretningsmæssige indsigter og føre til konkurrencedygtige forretningsstrategier," siger Charles Ferland, Vice President and General Manager, Edge Computing and Communication Service Providers hos Lenovo ISG.

Accelererer forretningsindsigt på kanten

Edge computing er i mange brancher kernen i den digitale tranformation, fordi teknologien optimerer behandlingen af data i nærheden af det fysiske sted, hvor dataen bliver genereret – fx på fabriksgulve, detailhylder og i bygader.

Med ThinkEdge SE450 er virksomheder i mindre grad end tidligere begrænset af serverens placering, og så får de computerkraft til at udføre flere AI-worklaoads simultant. Serveren er en af de første Nvidia-certificerede edge-systemer og byder blandt andet på Nvidia gpu’er og den seneste generation af Intel Xeon Scalable-processorer med Deep Learning Boost-teknologier.

Selve serveren er desuden fysisk hårdfør og rummer en række tilslutnings- og sikkerhedsmuligheder. Det omfatter blandt andet en ny låsemekanisme, der forhindrer uautoriseret adgang samt robuste sikkerhedsfunktioner for bedre databeskyttelse.

Da edge-installationer ofte er ubemandede og svære at tilgå, installeres og administreres ThinkEdge SE450 automatisk med Lenovo Open Cloud Automation (LOC-A) og konfigureres nemt med Lenovo XClarity Orchestrator-software. Løsningen tilbydes as-a-Service gennem Lenovo TruScale.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere