Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Lenovo Ideacentre Y900-34: Diskret gamingcomputer

Lenovo Ideacentre Y900-34 er en forholdsvis stor stationær gamingcomputer, der dog stadig har en rimelig diskret fremtoning for typen. Den er stærk, men har ikke helt de andres styrke i spil. Glimrende computer for dem, der ønsker at udvide senere.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er ingen tvivl om, at Lenovo Ideacentre Y900 har det rette gaming-gen. Den er veludstyret, stylingen er moderne og inkluderer et vindue i venstre side. Gaming-referencerne er åbenlyse med blandt andet Y-formet LED-lys, dog er der stadig tale om et forholdsvis afdæmpet kabinet.

Det tilsendte testeksemplar har den lille svaghed, at den modsat de andre deltagere er udstyret med et Nvidia GTX980- grafikkort. Den kan selvfølgelig også fås med GTX1070/1080. Hvis man er heldig, kan ulempen dog veksles til en lavere pris, end hvad en tilsvarende model med de nyere grafikkort koster.

Kabinettet kan åbnes uden brug af værktøjer, og det er et af de få her i testen, hvor der er eksterne drevpladser. Den ene er optaget af det optiske drev. Der er desuden rigeligt plads til to grafikkort og en del drev. Der er også adgang til at installere flere indstikskort, hvis ønsket.

Der er også godt med tilslutningsmuligheder, heraf fire USB-porte samt en kortlæser øverst på fronten, hvor de er lette at komme til. Når det kommer til støj, kan den selvfølgelig høres, når der bliver gået til sagen, men den hører alligevel til blandt de humane på det felt her i testen.

Vi er heller ikke så hårde ved deltagerne på dette punkt som vanligt, man må forvente et vist nedre støjniveau af en gamingcomputer.
På grund af at der er brugt et grafikkort fra forrige generation, er energiforbruget lidt højt i forhold til ydelsen, når man sammenligner med restens af feltets Pascal- baserde grafikkort. Energiforbruget havde været endnu værre, hvis der havde været tale om et GTX980 Ti-grafikkort.

Når vi taler om ydelse

 Y900 er en kraftig gamingcomputer, der kan det meste. Den er udstyret med en stærkt Core i7-6700K-processor, og den er som kun en ud af to udstyret med hele 32 GB ddr4- ram. Skiftede man grafikkortet ud, ville man få en computer, der ville minde om HP Omen i ydelse og til en lignende pris.

Computeren vil også klare sig fremragende til allround brug. Den er udstyret med en hurtig SATA-baseret ssd samt en 2 TB harddisk, så når det kommer til lagring, er det en af de bedste i testen.

Spilydelsen, som jo er det centrale, er god, der er dog sket et stort hop fra Max-well-arkitekturen til Pascal-arkitekturen. Som det ses, er der en markant forskel på Y900 og de GTX1070-baserede konkurrenter. Det er dog stadig på et højt niveau, i full HD-opløsning er den stærk, i 2560 x 1400-opløsning klarer den det også rimeligt. Kan man finde en til nedsat pris som denne her, er den ikke så tosset.

Produkt: Ideacentre Y900-34	 Producent: Lenovo Produkt: Ideacentre Y900-34
Producent: Lenovo

[irp]