Home » Transport » Lej en elcykel for 2 kroner i minuttet – intet startgebyr
Lej en elcykel for 2 kroner i minuttet – intet startgebyr

Lej en elcykel for 2 kroner i minuttet – intet startgebyr

Share

Bolts elcykler kommer nu til København. Prisen for en tur er kun to kroner i minuttet, og der er intet startgebyr. Bolt er allerede til stede i København med sine elløbehjul, og de nye elcykler skal styrke Bolts økosystem af mobilitetsløsninger til københavnerne

Det skal være nemt, billigt og bæredygtigt at leje en elcykel i København. Derfor lancerer Bolt nu elcykler i hovedstaden, der sammen med Bolts elløbehjul skal styrke alternativet til privatbilisme.

Bolt sender lidt mere end 1600 elcykler på gaden, der nemt kan findes og bookes via Bolt-appen. I appen kan brugerne samtidig få et overblik over parkeringszoner i byen og lære mere om de danske færdselsregler.

“København kæmper med tung biltrafik og få p-pladser, og er samtidig en af de smukkeste cykelbyer i verden. Vi vil med vores elløbehjul og nu også vores elcykler bidrage til en mere klimavenlig og fleksibel transport i København, da det bestemt ikke altid er den bedste løsning at komme rundt i bil,” siger Christian Thomassen, Bolts nordiske Public Policy Manager, og tilføjer:

“Vi er rigtig glade for den dialog, vi har med Københavns Kommune, og vi er glade for, at vi kan være en del af løsningen, når det gælder den store trængsel, som vi oplever i trafikken. København skal være en grøn by med en dynamisk og fremtidssikret infrastruktur, der gør det let og sikkert at komme fra A til B for både borgere og turister”.

Se også:  Vild rækkevidde i Mercedes nye elbil

Prisen for en tur på Bolts nye elcykel er blot to kroner i minuttet, og der er intet startgebyr. Det gør det nemt for alle at hoppe på en elcykel, der fx kan køre fra Amalienborg til Rådhuspladsen for ca. 18 kroner, fra Kgs. Nytorv til Refshaleøen for ca. 22 kroner eller fra Valby Station til Rigshospitalet for ca. 40 kroner.

Hvis man ønsker at låne cyklerne mere regelmæssigt, kan man købe et månedskort for 268 kroner, der giver op til 30 minutters køretid om dagen.

Stort fokus på trafiksikkerhed

Udover selve lanceringen af elcykler har Bolt desuden igangsat en række initiativer, der skal styrke trafiksikkerheden for brugerne af deres elcykler og andre trafikanter. I Bolts app kan man fx finde et ‘Safety Toolkit’, der indeholder sikkerhedstips for begyndere og vigtige oplysninger om lokale færdselsregler i Danmark. Elcyklerne kommer derudover med en såkaldt “Beginner Mode”, der begrænser den maksimale hastighed, så nye brugere får muligheden for at lære elcyklerne at kende i et roligere tempo.

Se også:  Audi afslører vild elbil med usynligt rat

“Sikkerhed er en topprioritet hos Bolt, og vi arbejder konstant med sikkerhedsinnovation, der skal sikrer, at brugerne kører hensigtsmæssigt og overholder de danske færdselsregler. De fleste danskere er vant til at cykle, men for mange turister er cyklen en ny transportform. Derfor er det vigtigt, at de har mulighed for en nem introduktion, så de får en god og sikker cykeloplevelse”.

Et bæredygtigt alternativ

Bolt ønsker med lanceringen af elcykel-flåden at nedbringe privatbilismen i byerne, så vi kommer til at opleve mindre trængsel, forbedret luftkvalitet og alt i alt en mere bæredygtig transportsektor. Bolts elcykler har en forventet levetid på mere end 60 måneder, eller mere end fem år, og har et samlet klimaaftryk på mindre end 45 gram CO2 per kørt personkilometer, hvilket gør elcyklerne grønnere end elbiler.

Bolt ser elcykler og elløbehjul som en naturlig del af et integreret transportsystem, der skal spille sammen med andre offentlige og private rejseformer.


TAGS
bolt
elcykel
elektriske transportmidler

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S