Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

LEGO og Universal Music lader ungerne kreere seje musikvideoer

LEGO Vidiyo giver børn mulighed for at instruere, producere, optræde i og dele deres egne musikvideoer med sange fra Universal Musics store hitkatalog.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

LEGO Vidiyo er rettet mod børn i alderen 7-10 år og skal ifølge LEGOs pressemeddelelse skabe et trygt univers, hvor ungerne kan lege på kryds og tværs af den fysiske og digitale verden.

Vidiyo blander fysiske LEGO-figurer, musik og augmented reality i en platform, hvor børn kan eksperimentere med leg og musik. En kombination, der skal være med til at udvide deres evne til at skabe følelsesmæssige og kreative forbindelser med andre mennesker.

Vidiyo kræver forældresamtykke, anonymitet og ekstern kontrol af alt indhold, der uploades til app-feedet, så forældre kan vide sig sikre på, at deres børn er i trygge hænder.

Det fungerer cirka sådan her:

● Vælg en af de mange sange i appen, som tæller en lang række etablerede kunstnere, både de nyeste fra hitlisterne og de mest kendte klassikere.
● Dan dit eget band ved hjælp af en stor samling af nye, fysiske minifigurer, som kan tilpasses og vækkes til live i forskellige størrelser via AR-teknologi i VIDIYO-appen.
● Brug specialeffekter i form af "BeatBits", og placer dem på scanningsscenen. BeatBits er dekorerede kvadratiske 2 x 2 LEGO elementer, som efter scanning låser op for digitale effekter, der giver dig mulighed for at styre alt fra video- og musikstil til sceneeffekter. Skabere kan se deres vision blive til virkelighed ved at vælge alt fra sort-hvid blingeffekter til konfettiregn og røntgensyn. De kan også tilføje lydeffekter som f.eks. DJ-scratch, musestemme eller saxofonsolo samt sjove, karakteristiske figurbevægelser og gimmicks, lige fra breakdance til surfing på en haj…
● Sæt scenen. Fra parker til soveværelser og baggårde til klodsbyggede modeller. Musikvideoer fra LEGO VIDIYO kender ingen grænser. Din placering bliver scannet på bare tre sekunder, og derfra starter nedtællingen til produktionen.
● Ved at styre de udvalgte BeatBits i appen, tager de kreativ kontrol over deres egen musikvideoproduktion og aktiverer dansetrin og lyd-/videoeffekter i en fantastisk 60 sekunders optræden, som kan skæres ned til 5, 10, 15 eller 20 sekunders delbare klip.
● Klip kan derefter uploades til app-feedet, men først når indholdet er godkendt. Alt indhold, hvor der indgår personlige, identificerbare oplysninger, f.eks. hvis børn er med i videoen, vil ikke blive godkendt til upload i app-feedet, men det kan gemmes lokalt i appen, så man kan se det sammen med venner eller familie.

Udvides løbende

Der bliver regelmæssigt føjet musik, udfordringer og inspirerende indhold til appen, så der altid er noget nyt at opleve. Udfordringerne er designet til at hjælpe unge skabere med at forvandle deres videoer fra enkle optrædener til spændende og dynamiske produktioner, samtidig med at de sikrer, at børnene får fuldt udbytte af de mange funktioner.

“Vi ønsker at give næring til den næste generations fantasi ved at give børn et nyt lærred, hvor de kan udtrykke sig kreativt,” siger Julia Goldin, Chief Marketing Officer, LEGO Koncernen. "Undersøgelser viser, at mere end tre fjerdedele (79 procent*) af forældre verden over ønsker, at deres børn havde mere selvtillid, når det gælder kreativ udfoldelse, og derfor lancerer vi LEGO VIDIYO, så vi kan gøre drømmen til virkelighed. Vi ved, at børn altid er på jagt efter nye måder at eksperimentere kreativt, og LEGO Vidiyo giver alle børn med en passion for musik mulighed for at slippe kreativiteten løs gennem LEGO byggeleg og produktion af musikvideoer. Vi glæder os til at se, hvad de finder på!”

LEGO Vidiyo er det første samarbejde mellem LEGO Koncernen og Universal Music Group, efter at de to virksomheder offentliggjorde deres partnerskab i april 2020. UMG tilfører både lokale og globale superstjerner samt et suverænt katalog af indspillet musik på tværs af alle genrer og sprog til Vidiyo.

De første LEGO Vidiyo-produkter vil være tilgængelige i de fleste lande over hele verden fra den 1. marts.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere