Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lego Dimensions – så skal der bygges!

Elsker du computerspil, hvor du sender en fysisk figur op på tv-skærmen, så er LEGO Dimensions måske den helt rigtige leg for dig. Udover at bygge løs med klodserne, får du uanede muligheder for at blande gamle arcadespil med for eksempel Batman og Gandalf.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nu skal virkeligheden og computeren mixes sammen. I hvert fald er spil, som foregår både i computeren og med fysiske figurer, blevet en dundrende succes, og oktober i år bliver den måned, hvor LEGO udgiver sit bidrag til den nye trend, nemlig Lego Dimensions. FONA er et af de få steder, hvor det nye spil kommer til salg.

Spillet bliver en fuldstændig fri blanding af figurer, fartøjer og udstyr fra intet mindre en 14 forskellige universer, som vi allerede kender fra populære spil og film. Historien begynder, da Lord Vortech bryder ind i alle Legos dimensioner i jagten på verdensherre-dømmet. Superskurken tilkalder de ledeste vaneforbrydere fra alle kendte universer, og nu er det op til de gode kræfter at stå sammen, tage turen gennem den store portal til fantasilandet Oz og bekæmpe den truende fare.

Wonder Woman, Den onde Heks fra Vest og Chell fra computerspillet Portal har intet problem med at mødes, for i Lego Dimensions kan alt lade sig gøre. Wonder Woman, Den onde Heks fra Vest og Chell fra computerspillet Portal har intet problem med at mødes, for i Lego Dimensions kan alt lade sig gøre.

Ligesom andre spil i genren kommer LEGO Dimensions til at bestå af en grundpakke med et par figurer og en portal (selvfølgelig i legoklodser), som skal transportere de fysiske figurer og deres våben og kørertøjer ind i spillet og op på din fladskærm.

I løbet af 2015 og 2016 kommer der endnu flere pakker med flere baner, figurer og udstyr til spillet.

Figurer fra kendte universer
Umiddelbart kan det lyde som noget, vi alle-rede kender blandt andet fra computerspil som Skylanders og Disney Infinity, men det bliver det langt fra. Selv om udgangspunktet er det samme, nemlig konceptet der i dag kendes som Toy-to-life (”Legetøj vækkes til live”), så har Lego-udviklerne alligevel et par esser op i ærmet.

Lego har nemlig den fordel, at alt består af byggeklodser, som spilleren sikkert vil hygge sig med at bygge, og at firmaet kan bruge sine allerede eksisterende verdner såsom Chima og Ninjago.
Dernæst har Lego forhandlet aftaler på plads med en stærk buket af populære universer og figurer. Først og fremmest DC Comics. Så ud over Nattens Ridder, Batman, som følger med i startpakken, vil en lang række superhelte gøre deres entre i den kreative verden – fra Superman til Wonder Woman.

Det bliver også muligt at spille med kendte figurer fra blandt andet filmen Oz, Lord of The Rings, i første omgang Gandalf, og tv-serien The Simpsons med Homer i spidsen, og du kan gå på opdagelse i den forunderlige verden i Jurassic World.

Legos rumfart-serie er også med i LEGO Dimensions. Her møder de Doctor Who og hans tidsmaskine. Legos rumfart-serie er også med i LEGO Dimensions. Her møder de Doctor Who og hans tidsmaskine.


Gensyn med elskede verdner
Lego har også grebet dybt i nostalgiskuffen. Dimensions bliver nemlig et kært gensyn med figurer og universer fra film- og seriehits som Ghostbusters, Tilbage til Fremtiden (Back to The Future) og Doctor Who. Sidstnævnte komplet med tidsmaskinen TARDIS.

For fans af Tilbage til Fremtiden-filmene bliver det særlig sjovt, da spilleren kan bruge det futuristiske svævebræt og tage en tur i The DeLorean Time Machine.
Mere nostalgi dukker op i 2016, hvor LEGO Dimensions får endnu en pakke, kaldet Midway Arcade, som gør det muligt at spille et større udvalg af gamle arcadespil fra Gountlet til Defender. Det eneste, du skal gøre, er at samle den lille arcademaskine og placere den på platformen.

Kan du ikke få nok af computerspil kommer der allerede i år en pakke, hvor du kan dykke ned i det nervepirrende spilunivers Portal samme med hovedpersonen Chell. Umiddelbart kan det lyde som lidt af et skævt sats, da rene computerspilsverdner normalt ikke indgår i Legos udvalg af film, spil og samlesæt, men Portal og Portal 2 er egentlig perfekte Lego-universer, når man tænker over det. Ligesom i klodsernes verden gælder det nemlig i Portal om at omdanne omgivelserne, hvilket er den eneste mulighed for at komme videre i spillet.

Indtil videre har Lego annonceret forskellige temaer og pakker frem til marts 2016, så der kommer med garanti en pakke med et tema, en figur eller en verden, som passer til dig.

Legolas fra Ringenes Herre tager lige en tur på en raptor fra Jurassic World. Legolas fra Ringenes Herre tager lige en tur på en raptor fra Jurassic World.

Så mange pakker kan du få
Lego Dimensions lanceres som en grundpakke med tre figurer: Batman, Gandalf og Graffititøsen samt en portal, der skal bruges til at ”sende” figurerne ind i spillet.

Derefter kommer der løbende en lang række pakker til spillet. Det kan være en pakke med et team, altså et hold (for eksempel skurkene Jokeren og Harley Quinn), en pakke med nye baner til spillet eller såkaldte fun-packs med en figur og ekstra udstyr fra et bestemt univers.

Køretøjerne og udstyret kan ændres af spilleren, så de får nye funktioner. Blandt andet Batmans bil, som kan bruges som køretøj eller mobilt våben.

Doctor Who gæster også Lego-spillet, og han har naturligvis taget TARDIS med: en tidsmaskine forklædt som en telefonboks. Doctor Who gæster også Lego-spillet, og han har naturligvis taget TARDIS med: en tidsmaskine forklædt som en telefonboks.

Sådan fungerer det
At sende en fysisk ting ind i et spil kræver en særlig trådløs teknologi. Når du sætter en figur eller en genstand på spillets platform, aflæses den særlige datachip inde i figuren af elektronikken i spillepladen. Spillepladen er forbundet til spillekonsollen med et kabel, og derfor dukker figuren nu straks op på din tv-skærm. Konceptet hedder ”toy-to-life”, fordi det gør dit legetøj levende på en tv-skærm eller på en håndholdt konsol. Skylanders-spillene fra 2011 var de første. Siden udkom Disney Infinity og Nintendo Amiibo.

QM06_lego02

LEGO Dimensions startpakke
Byg din egen spilverden
Ingen regler gælder i kampen mod Lord Vortech. Saml portalen af Legoklodser, og placer dine figurer på den særlige Toy Pad. Med et snuptag er Gandalf, Batman og Grafittøsen pludselig med i de forrygende kampe på din fladskærm. Du kan konstant få flere figurer og mere udstyr i form af udvidelsespakker, der udgives løbende. Så hvorfor ikke lade Doctor Who tage en tur på svævebrættet, sende Scooby-Doo på forbryderjagt eller lade Emmet fra The Lego Movie løse spillets gåder med alle sine magiske redskaber?

Fakta
Produkttype: Computerspil med fysiske figurer
Udvikler: Travellers Tales
Distributør: Warner Bros.
Platform: Xbox 360, Xbox One, PS3, PS4, Wii U
Udkommer: 2. oktober

QM06_lego06