Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lego åbner stort digitalt kontor i København

Lego-Koncernen har i dag åbnet et nyt digitalt kontor i Indre By i København. Kontoret er det seneste i rækken af fire digitale Lego kontorer på verdensplan, og de kreativt indrettede lokaler skal være arbejdsplads for op til 400 ansatte inden udgangen af 2023.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

“Vores digitale omstilling er en af de største enkeltstående investeringer, LEGO Koncernen vil gennemføre i en generation. Vi har blandet fysiske og digitale oplevelser i mange år og er begejstrede over de fremskridt, vi ser. Men vi har større ambitioner, så nu accelererer vi vores investering og udvider vores tech-teams,” siger Atul Bhardwaj, Chief Digital & Technology Officer og fortsætter: “Lego-klodsen vil altid være kernen i vores forretning, men vi oplever stor succes i vores arbejde med at gøre Lego brandet digitalt i alt fra leg til shopping og samarbejder med forhandlere.”

Det digitale bliver en større del af legen

Lego-koncernens milliardinvestering i en langsigtet, digital omstilling genererer allerede vækst gennem investeringer i blandt andet e-commerce og nye produkter som fx Lego Super Mario (læs vores anmeldelse her), der i flere år har drevet tocifrede vækstrater.

Det nye kontor i Indre By i København er designet til at fremme digitale måder at arbejde på og afspejle virksomhedens glæde ved legen og Koncernens mission om at inspirere og udvikle børn gennem leg.

“Hvert eneste trin i kontorets designproces er taget i samarbejde med vores digitale teams, så kontoret kan inspirere dem til at yde deres bedste hver eneste dag. Holdet har således givet værdifuld sparring på, hvordan vi kunne skabe den ideelle arbejdsplads, som vil hjælpe dem til at fokusere, skabe rum til at samarbejde og lege – og så selvfølgelig et top-notch gamer-rum,” forklarer Tim Ahrensbach, der er er Head of LEGO Ways of Working.

Kontoret huser fra start 100 ansatte, men det tal bliver snart væsentligt forøget. LEGO Koncernen optrapper sine digitale investeringer bredt over alle arbejdsområder fra produkt over shopping til teknologisk infrastruktur og har derfor intensiveret jagten på talentfulde ingeniører, UX/UI designere, Technical Program Managers, digitale sikkerhedsspecialister, Data Scientists og Product Managers. En rekrutteringskampagne igangsættes derfor samtidig med kontoråbningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere