Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lenovo lancerer futuristisk gaming-sortiment

Med kunstig intelligens åbner Lenovos nye Legion-maskiner op for nye spiloplevelser og flere valgmuligheder til gamerne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Gaming har været en af de hobbyer, som mange unge har tyet til under coronakrisens nedlukning. Og Lenovo er nu klar med nye Legion-produkter, der får både casual gamers og professionelle til at juble.

Lenovo har med deres nye Legion sortiment arbejdet målrettet på at skabe helt nye spiloplevelser for gamerne. Det kommer til udtryk i fire nye maskiner, som de spilleglade kan få fingrene i her til foråret.

Det drejer sig om de to 16-tommer Lenovo Legion 7 og Lenovo Legion 5 Pro, der er verdens første 16-tommer QHD 165Hz gaming-bærbar samt Lenovo Legion Slim 7 og Lenovo Legion 5, der kommer i to skærmstørrelser. Samtidig kommer Lenovo med en ny opladerhub til blandt andet trådløse mus og headset, Lenovo Legion S600 Gaming Station, og to nye headsæt Lenovo Legion H600 Wireless Gaming Headset og Legion H200 Gaming-headset, der alle bliver præsenteret på årets CES.

Derudover præsenterer Lenovo Legion Coldfront 3.0 – et nyt nedkølingssystem, der øger luftstrømmen i de bærbare pc’er med op til 18 procent og giver dig den højeste ydelse. Alle bærbar pc’er understøtter den seneste opdatering fra Lenovo Vantage, der er kendt for at levere personlige computeroplevelser og tilbyder nu øget kontrol med strømforbruget, nemmere tilpasning af håndfrie login-metoder og skærpet sikkerhed gennem Vantage Smart Performance Services.

Ydeevne på højeste blus

Gamere bruger mere tid foran skærmen, og det stiller krav til gaming-oplevelsen. Lenovos nye Legion 7 har næsten kantløs 16-tommers skærm, 100 procent sRGB-farveskala og et større skærmformat på 16:10 (11 procent mere skærmudsyn).

Der er indbygget kunstig intelligens i softwaren, Lenovos nye Coldfront 3.0 nedkølingssystem samt AMD Ryzen Mobile Processorer og et solidt batteri med strømkapacitet på 80WHr.

Legion 7 tilbyder desuden NVIDIA GeForce RTX Series Laptop, ekstraudstyr i form af et Wi-Fi 6 Killer AX1650, der giver dig bedre tilkoblingsmuligheder, samt et indbygget webcam.

Lenovos teknikere har med Legion 7 sigtet efter at skabe en forbedret skærmoplevelse for gamerne. Pixeltætheden er sat på højeste blus, og med 90 procent større skærm i forhold til kabinettets størrelse tilbyder denne IPS-panel, lysstyrke på helt op til 500 nit og en lynhurtig opdateringshastighed på 165Hz. Legion 7 understøtter desuden Dolby Vision og NVIDIA G-SYNC.

Den tyndeste i klassen

Er du på udkig efter en slank og ultralet bærbar pc, som giver dig mulighed for at spille overalt? Så er det Lenovo Legion Slim 7, du skal skrive på ønskelisten. Det er den til dato tyndeste og letteste gaming-bærbar i Lenovo Legion-sortimentet. Trods en skærmstørrelse på 15,6 tommer vejer Legion Slim 7 kun 1,9 kg og kommer med seneste generations AMD Ryzen-processorer samt 4K-opløsning (3840 x 2160 pixels).

Det er en kvik lille sag med en opdateringshastighed på 60Hz og 100 procent Adobe RGB samt Dolby Vision. Den er udstyret med de nyeste nedkølingssystemer og kommer med hvidt baggrundsbelyst tastatur, en fingeraftrykslæser ved tænd/sluk-knappen, webkamera (720p) og Wi-Fi 6-understøttelse.

Lenovo Legion Slim 7 kan desuden købes med NVIDIA GeForce RTX, der med Ray Tracing og Tensor Cores øger den grafiske ydelse.

Få endnu flere hestekræfter

Sigter du efter at blive den næste e-sportsstjerne på niveau med Zywoo eller S1mple? Så er det Lenovo Legion 5 Pro, du skal gå efter. Her skal du hverken bekymre dig om hakkende spilgrafik eller en maskine, der overopheder.

Med stort luftindtag, et heftigt ventilationssystem, de nyeste AMD Ryzen-processorer samt seneste generations NVIDIA GeForce RTX-grafikkort, er Legion 5 Pro rustet til at kunne klare selv de tungeste spil og spillesessioner til langt ud på natten.

Den byder på en 16-tommer QHD (2560 x 1600) IPS-skærm med lysstyrke på 500 nit, billedformatet 16:10, Dolby Vision og NVIDIA G-SYNC. Legion 5 Pro kommer desuden med et større touchpad, Lenovo Legion TrueStrike-tastatur og nyt webcam, der især vil vække glæde hos livestream-gamers.

Gør mere med mindre besvær

Fra strategispil til Battle Royales – spilverdenen byder på noget for enhver smag, og det samme gør sig gældende udvalget af gaming-computere. Lenovo Legion 5 er en minimalistisk fryd for øjet, der kommer med Windows 10 med en 15,6-tommer skærm og en 17,3 tommer skærm.

Begge bærbare pc’er er bygget med nyeste generations AMD Ryzen Mobile processorer og NVIDIA GeForce RTX-GPU’er. De er udstyret med den nyeste spillehardware og kobbervarmerør fra Coldfront 3.0, der lydløst holder din computer støjsvag.

Legion 5 med 15,5 tommer skærm har Full HD-opløsning (1920 x 1080 pixels) og vejer 2,4 kg. Den fås også i en udgave med 17,3-tommer skærm, der ligeledes leverer et billede i Full HD-opløsning (1920 x 1080 pixels).

Ny trådløs gaming station

Lenovo Legion S600 er en trådløs gaming station med opladningshub til din mus, dit headset eller din telefon, som alle bliver opladet, selv når din computer er slukket. Gaming Station vejer blot 919 gram og har to USB A-porte i bunden, så du uden problemer kan tilslutte og oplade den i din computer.

Lenovo præsenterer desuden de to trådløse headset Legion H600 og Legion H200. Førstnævnte er et trådløst headset med en modtagerafstand på op til 12 meter. De kommer med en støjreducerende mikrofon med ’flip-to-mute-funktion’, som giver dig mulighed for at interagere med dine medspillere. Legion H600 er et par fleksible høretelefoner med et selvregulerende hovedbånd og justerbare ørepuder lavet af memoryskum og dækket af åndbart stof, der giver dig den bedste spillekomfort. Og så taler headsettet sammen med den trådløse gaming station, så du nu har en fast plads til dem.

Lenovo præsenterer samtidig Legion H200 Gaming-headset, som former sig til dine ører og er lavet med åndbare materialer, så dine ører ikke bliver for varme.

Priser og tilgængelighed

Lenovo Legion Slim 7 kommer på markedet til marts, og priserne starter ved €1.299

Lenovo Legion 7 kommer på markedet til marts, og priserne starter ved €1.499

Lenovo Legion 5 kommer på markedet til marts, og priserne starter ved €1.099

Lenovo Legion 5 Pro kommer på markedet til marts, og priserne starter ved €1.099

Lenovo Legion S600 Gaming Station kommer på markedet til marts, og priserne starter ved €99,99

Lenovo Legion H600 Wireless Gaming Headset kommer på markedet i slutningen af februar, og priserne starter ved €99,99

Lenovo Legion H200 Gaming Headset kommer på markedet til april, og priserne starter ved €49,99

IdeaPad Gaming 3 kommer på markedet til maj, og priserne starter ved €699




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere