Home » AOD Pro » Ledelser ser stort på cybersikkerhed – de er meget værre end medarbejderne
Ledelser ser stort på cybersikkerhed – de er meget værre end medarbejderne

Ledelser ser stort på cybersikkerhed – de er meget værre end medarbejderne

Share

De seneste år har der været stort fokus på, at topledelsen i virksomheder og organisationer skal gå forrest i kampen mod cybersikkerhed. Men ledere er mere tilbøjelige til at gå uden om netop de regler, de selv bør efterleve

Højtstående ledere mener i høj grad, at cybersikkerhed er vigtigt for organisationen. Men de efterlever ikke altid egne idealer Det viser en ny australsk undersøgelse foretaget af Barracuda Networks. Den bygger på svar fra 504 australske IT-chefer og andre medarbejdere i virksomheder med mindst 50 ansatte.

I undersøgelsen angiver 66 procent af lederne, at de er ekstremt opmærksomme på betydningen af cybersikkerhed mod 53 procent af de øvrige medarbejdere i organisationen. Dog er lederne mere tilbøjelige til at undgå eller ignorere sikkerhedsprocedurerne, udføre egne softwareopdateringer eller sikkerhedskopieringer.

Se også:  At betale ransomware er ikke garanti for at få dine data igen

Eksempelvis siger 52 procent af lederne, at de bruger uautoriserede software- eller cloud-services fra tredjeparter til at udføre deres arbejde mod 44 procent af de øvrige medarbejdere.

“Som leder er du en vigtig kulturbærer for en organisation. Hvis ledernes handlinger afspejler, at cybersikkerhed ikke er vigtigt, kan det sende helt forkerte signaler til medarbejderne. Det er heldigvis mit indtryk, at de fleste danske ledere tager cybersikkerhed alvorligt – også i praksis. Ikke desto mindre peger undersøgelsen på interessante spørgsmål om, hvordan forskellige dele af en organisation kan se på cybersikkerhed,” siger Peter Gustafsson, chef for Barracuda Networks i Norden.

Sikkerhed gør arbejdet ineffektivt

Undersøgelsen viser, at IT-sikkerhedssystemer påvirker ansatte i den højtstående ledelse mest i deres dagligdag, hvor 58 procent siger, at det hindrer deres evne til at arbejde effektivt. Næsten hver femte (19 procent) af de højtstående ledere siger, at de “ofte” omgår reglerne for sikkerhed for at opnå bedre arbejdsresultater.

Se også:  Undgå it-katastrofer på ferien: Her er 10 gode råd

“At arbejde med et højt sikkerhedsniveau bør ikke være en hindring i det daglige arbejde. Så er der noget galt. Det gælder især nu, hvor mange virksomheder arbejder med hybride arbejdspladser. Hvis IT-sikkerhed skal fungere, så skal det være en problemfri og integreret del af arbejdet. Ellers ender man hurtigt i en situation, hvor medarbejderne finder deres egne løsninger, hvilket igen skaber muligheder for cyberkriminelle,” siger Peter Gustafsson.


TAGS
ledelse
sikkerhed

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S