Home » Guide » Lav en Linux-router
Lav en Linux-router

Lav en Linux-router

Share

Omdan din trofaste Linux-boks til verdens mest fleksible router

De nyeste og dyreste routere har så mange funktioner, at man kunne tro, at de snarere var pc’er end netværksenheder. Den tanke bør få en til at spekulere over, om man ikke kan bruge en almindelig pc til at udføre den samme opgave. Takket være Linux er svaret, at det kan man, og det er til al overflod meget nemt.
Der findes mange forskellige Linux-distributioner, der er specielt beregnet til at gøre din maskine til en router eller en gateway.

Vores favorit hedder ClearOS. Den er et fantastisk valg af router til ens netværk, fordi den er relativt smertefri at konfigurere, men den kan også udvides, og det giver langt flere uligheder end selv de mest ambitiøse enheder fra foretagender som for eksempel Netgear. Man kan bruge den som host til cloud-dokumenter og få adgang til e-mail, enten via et webinterface eller en server, og der er også stærk firewall-beskyttelse og godt værn mod ubudne gæster.

[pt id=’2025152′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”ClearOS bliver konfigureret og styret via sit eget web-interface.”‘]

ClearOS bliver konfigureret og styret via sit eget web-interface.

ClearOS adskiller sig fra de fleste Linux-distributioner, idet den omfatter både en gratis og en kommerciel udgave, som man skal betale for. Eftersom nogle mennesker betaler for den, har ClearOS en af de bedste brugerflader, og de fleste af programmets funktioner kan man installere og konfigurere via en web-app. Distributionen er også nem at installere, og den har et strålende support-netværk. Det er vigtigt, fordi alle ens netnetværksdata går gennem distributionen, og man er nødt til at stole på pakkernes og tjenesternes integritet og på selve distributionen. Heldigvis kan ClearOS’ baggrund ikke blive bedre: Den bygger nemlig på det meget kostbare Red Hat-projekt.

1 Installation

ClearOS bruger Red Hats grafiske installation og stiller kun få spørgsmål. Boot din maskine med ClearOS-dvd’en i drevet (der findes også en usb-løsning), og vælg den første funktion i boot-menuen: ‘Installer eller opgrader et eksisterende system’. Den grafiske installation kommer frem, og du er nødt til at besvare de sædvanlige spørgsmål om sprog og tastaturtype.

[pt id=’2025154′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”F”‘]

F

Efter at det er overstået, vælger du ‘Basic storage device’ som dit installationsmedium og gennemgår drev- og partitionsfunktionerne. De næste få spørgsmål gælder netværket og din placering, før du bliver spurgt, hvordan du vil tildele plads på dine drev. Standard-indstillingen vælger et drev og opretter en installation automatisk, men pas på, det fjerner alle data fra det valgte drev. De næste to spørgsmål bekræfter dine valg, før installationen går i gang. Når det er slut, kan du boote i din nye installation, og det kan anbefales, at du fjerner dvd’en.

2. Konfiguration

Når din maskine har bootet, vil du bemærke mang-len på et skrivebord. Det eneste, du ser, er et skærmbillede med maskinens ip-adresse, og hvor du kan få flere oplysninger. Det skyldes, at ClearOS som andre moderne routere skal konfigureres via en webbrowser. Når du har noteret ip-adressen, kan du deaktivere skærm, tastatur og mus og gemme maskinen under gulvbrædderne, hvis du vil. Blot den er forbundet med netværket, kan du ændre indstillingerne.

Gå til en browser på en maskine på samme net, og skriv denne ip-adresse med præfikset ‘https’ og port ‘81’. Til vores net skrev vi https://192.168.1.21:81.
Du bliver bedt om at logge ind, og du skal skrive et brugernavn med ‘root’ efterfulgt af det kodeord, du bliver bedt om. Nu får du den første side af ClearOS’ startup-wizard. Klik på ‘Next’. Du bliver spurgt, hvilken nettilstand du vil konfigurere.

Valget afhænger af, hvordan du vil bruge rouiteren. Det bedste er at vælge Gateway Mode, men den kommer kun, hvis du har to netkort installeret – et til internettet og et til dit lan.

[pt id=’2025153′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Den bedste opsætning får man i Gateway Mode.”‘]

Den bedste opsætning får man i Gateway Mode.

Hvis du hellere vil eksperimente med ClearOS som en server, vælger du en af de to andre muligheder. Efter at have valgt Gateway Mode spørger wizarden, hvad der er hvad. Det gætter den selv og markerer et kort som External og det andet som LAN, men det kan du ændre, med knappen ‘Edit’. Næste spørgsmål beder om et dns, og vi anbefaler, at du skriver ip-adressen på din udbyder, Google (8.8.8.8) or OpenDNS (208.67.222.222). Sørg for, at gratis community edition er valgt, og klik ‘Next’ for at downloade og installere eventuelle kritiske opdateringer

Se også:  Serverrummet lever – lynhurtig switch til små og mellemstore virksomheder

3 Marketplace

En af de bedste ting ved ClearOS er en pakke, der hedder Marketplace, og installationens næste skridt er at oprette en konto for at få adgang til den. Du bliver bedt om en e-mail-adresse og om at registrere dit nye system med dine nye oplysninger.

Nu får du et par spørgsmål om domænenavne til din forbindelse. Hvis det er en hjemmeforbindelse, har du måske ingen. Vi anbefaler at bruge en gratis dynamisk dns-tjeneste til at skaffe et. Ellers kan du altid bruge et opdigtet navn eller standardværdierne som midlertidig løsning.

[pt id=’2025155′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Med Marketplaces pakkemanager er det enkelt at tilføje applikationer.”‘]

Med Marketplaces pakkemanager er det enkelt at tilføje applikationer.

Nu kan vi begynde at installere applikationer. Vi anbefaler, at du begynder med at vælge Windows’ filserver, båndbredde-manageren, port forwarding og ftp-serveren, men du kan altid vende tilbage senere og installere flere applikationer. Efter at have truffet dine valg klikker du på knappen ‘Download and install’. Det griber automatisk de pakker, du har valgt, og instal-lerer dem.

Nogle få minutter senere (afhængig af din forbindelses hastighed) bliver du præsenteret for ClearOS’ instrumentbræt, og nu kan du be-gynde at bruge din nye gateway.

4 Firewall

En gateway med en firewall fungerer som en be-vilgende barriere mellem to netværk. I vores tilfælde er det mellem internettet og dit lokale netværk. Det er en nødvendig forholdsregel, fordi internettet er mættet med systemer, der konstant bombarderer enhver forbindelse på må og få. De sigter navnlig på porte med kendte svagheder. De fleste af disse svagheder findes på ikkeopda-terede versioner af Windows, men man kan også finde dem i næsten enhver netværksorienteret tjeneste, såsom en webserver eller filserver.

I CentOS kan man konfigurere firewall’en ved at klikke på menuen ‘Network’ til venstre eller øverst, efterfulgt af ‘Incoming Firewall’. Som standard bør der allerede være en enkelt defineret regel ved navn webconfig. Den tillader port 81 på den indkommende forbindelse, og det er den port, du skal bruge til at få adgang til ClearOS’ web-interface.

[pt id=’2025157′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Firewalls add-interface rummer en liste over de mest udbredte tjenester.”‘]

Firewalls add-interface rummer en liste over de mest udbredte tjenester.

Denne regel betyder, at du kan konfigurere din gateway fra internettet, og hvis du ikke ønsker denne funktion, skal du klikke på ‘Disable’ for denne regel. Hvis du vil tilføje din egen regel, klikker du ‘Add’. Du behøver ikke at lære de fleste portnumre uden-ad, for Add-interfacet omfatter en liste over de almindeligste tjenester.

Vælg for eksempel ‘ssh’, og klik på ‘Add’ igen. Regellisten rummer nu ssh, der kører på port 22, som er dens standardport. Hvis du vil tilføje skræddersyede porte til dine egne tjenester (eller spil), kan du gøre det fra det samme interface.

ClearOS kører en ssh-server, som er alt, hvad du har brug for, hvis du ønsker kommandolinje-adgang, men du vil måske også have kommandolinje-adgang til en anden maskine på dit netværk? I den forbindelse skal du bruge port forwarding. Den tager en indkommende forbindelse på en port – 22 i tilfældet med ssh – og knytter den til en anden port på enten en lokal maskine eller en anden maskine på dit lan.

Klik på ‘Port forwarding’ efterfulgt af ‘Add’. Du kan vælge en standardtjeneste på samme måde, som du gjorde med firewall’en, men du er også nødt til at tilføje en lokal ip-adresse. Den bliver portens destination. Du kan videresende enkelt porte eller en række porte, og du kan vælge mellem udp- og tcp-pro-tokoller ved at bruge de andre muligheder på siden.

5 Opsætning af QoS

Den anden funktion, man kun finder i avancerede routere, er muligheden for at begrænse forbindelsers båndbredde, når de går gennem din router, afhængig af hvad de gør. Det bliver ofte kaldt QoS (Quality of Service), fordi det ofte bliver brugt til at sikre, at tidsfølsomme data ikke bliver påvirket af et torrent-download for eksempel. Tidsfølsomme data kan være streamingvideo eller VoIP, hvor det at få pakker frem til klienten er vigtigt. Fildownloads bliver normalt ikke påvirket af lidt forsinkelse.

Se også:  Wi-Fi 6-adaptere [TEST]: Skyd genvej til Wi-Fi 6 med en USB-adapter

Når du vælger ‘Bandwidth manager’, har du to muligheder. Den første drejer sig om begrænsning af båndbredde på et interface, men den anden kan begrænse båndbredde ved tjeneste. Den første er nyttig, hvis du har adskillige subnet, for eksempel en trådløs host, der kører på din gateway. Du kan enten begrænse data, der kommer ind i og ud af dette netværk, eller begrænse de andre interfaces, således at du kan sikre, at der altid er en passende mængde båndbredde.

Tabellen Basic Rules er den nyttigste til hovedparten af netværk, fordi den gør det muligt at promovere disse førsteklasses tjenester, samtidig med at folk kan downloade store filer.

[pt id=’2025156′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Firewalls add-interface rummer en liste over de mest udbredte tjenester.”‘]

Firewalls add-interface rummer en liste over de mest udbredte tjenester.

Klik på ‘Add’, så får du mulighed for at vælge tjeneste (for eksempel sip eller ftp) og specificere, om du vil have båndbredden begrænset eller reserveret, i hvilken retning og i hvor høj grad. For at sikre, at spil altid får 1Mbps for eksempel, vælger du ‘Reserve’, ‘sip’, ‘Flowing to the network’ og vælger en rate på 1.000 (raten er angivet i Kbps).

Hvis du har lokale brugere, der mætter din upstream-båndbredde, skifter du ‘Flowing to the network’ til ‘Flowing from the network’. ClearOS vil transparent begrænse de pakker, der går gennem netværket, for at sikre, at de tjenester, du er afhængig af, får broderparten af din båndbredde.

Og i modsætning til visse internetudbydere har du styr på, om det er BitTorrent eller http, og det er det bedste ved at køre sin egen gateway.

Vi har lavet en router ud fra en Linux-boks, så vi kan udstyre den med mange af de ting, man gerne vil installere Linux med. Du vil måske lægge ud med fildeling. Mange avancerede routere omfatter nu det, enten gennem eksterne udb-enheder eller sågar med et internt drev.

Da vi har installeret både Windows’ applikation til fildeling og ftp, da vi installerede ClearOS, bør du allerede kunne se dem på webfladens Server-menu. Klik på ‘Windows Networking’, så kan du se muligheden for at akrivere enten Active Directory eller OpenLDAP, der begge bliver brugt til at styre brugere og det, de kan få adgang til. ‘Active Directory’ bør være aktiveret i et kontormiljø med andre Windows-maskiner, og ‘OpenLDAP’ bruges, hvis du kører din server hjemme. Vi anbefaler sidstnævnte til de fleste installationer, og hvis den er aktiveret, skal du skrive et servernavn og et Windows-domæne.

[pt id=’2025158′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Efter at du har aktiveret OpenLDAP virker både ftp og Windows’ fildeling automatisk.”‘]

Efter at du har aktiveret OpenLDAP, virker både ftp og Windows’ fildeling automatisk.

Windows-domænet bør være det samme som det, dit Windows- eller Linux-netværk bruger, og standarden er ofte ‘WORKGROUP’. Fortsæt med at tilføje et kodeord, og klik på knappen ‘Initialize’. Det laver konfigurationen og kører tjenesten, og du vil kunne se din gateway som en SAMBA-kilde i maskiner, der kører Windows, OS X og Linux.

Når du roder rundt med firewall-konfiguration og port-forwarding, er det klogt at sikre dig, at du ikke laver tydelige huller, som hackerne kan udnytte. Det kan du ikke gøre fra dit eget netværk, fordi de fleste porte bør stå åbne over for maskiner på dit lan. Derfor skal du teste sikkerheden fra en maskine ude på internettet. Hvis du har kommandolinje-adgang til denne fjernmaskine, anbefaler vi et værktøj, der hedder ‘nmap’, til scanning af ip-adressen på din gateway. Det viser, hvilke porte der er synlige, og hvilke tjenester der kører på disse porte, og om du burde overveje at lukke dem.

Hvis du ikke har adgang til en fjernserver, er det bedste alternativ en gratis tjeneste som ShieldsUP fra Gibson Research Corporation. Den scanner din ip-adresse og viser de porte, den finder åbne. På hovedsitet skal du vælge ‘All service ports’ på tjeneste-listen.

Den afprøver de første 1.056 porte på din server, og du skal vente nogle minutter, mens hver port bliver testet efter tur. Men pas på: Det kan udløse din sikkerhedssoftware, fordi det er den samme form for scanning, en hacker bruger til at finde sårbarheder. Du får en liste over grønne, sikre porte. De røde viser, at der er fundet en åben port.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Det skal du bruge:

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

LVM

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Hostnavn

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
Guide
linux
router

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S