Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Lav din egen Linux-version

Spred vingerne ud, og flyv afsted med din egen version af Linux.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Man kan mene, hvad man vil om Justin Bieber, men det er næppe helt indlysende, at popstjernen har fortjent sin egen version af Linux. Ikke desto mindre har internetmiljøet beriget os med “Biebian”-Linux (http://biebian.sourceforge.net), og det må man afgjort betragte som et udslag af humoristisk sans.

Det kan muligvis være en trøst for dem, der ikke er pjattede med Bieber, at dette operativsystem ikke er opbygget fra grunden, men snarere er en va-riation af Puppy Linux, der er en ultra-letvægtsversion. Selv de mest seriøse udgaver af Linux som Ubuntu bygger på ældre systemer (i dette tilfælde Debian).

Det er vilkårene, når man lever i en verden, som har givet os operativsystemer, der er opkaldt efter Justin Bieber, Hannah Montana og Satan. Den gratis og åbne Linux-kerne giver mulighed for distributioner (distroer) i tusinder af forskellige smagsvarianter.

Det kan være helt overvældende for den almindelige slutbruger, og de fleste Linux-nybegyndere holder sig til velkendte distroer som Ubuntu og Linux Mint. Vi går varmt ind for at gøre livet enkelt, men man skal være opmærksom på, at Linux ikke har de samme begrænsninger som Windows.

De fleste distributioner understøtter flere skrivebordsmiljøer, der er udviklet med henblik på flotte visuelle virkninger eller effektivitet. Man kan ændre aspekter af sit system – fra enkle sager som farven på ikoner og vinduer til placering af vinduer på skærmen og måden, hvorpå applikationer bliver åbnet.

I denne guide hjælper vi dig med at vælge en basal Linux-distribution, som du kan gøre til din egen. I de første afsnit beskriver vi, hvordan du ændrer aspekter af den grafiske brugerflade i dit eksisterende system ved at installere vindues-managere, pane-ler og skræddersyede temaer.

Hvis du vil have mere kontrol med dit system, kan du også bruge SUSE Studios praktiske onlineguide, der gør det muligt at oprette et installerbart Linux-image med skrivebordsbag-grund, forudindstalleret software og endda også dine egne personlige filer.

Skrivebordsmiljøer - Vælg det grundsystem, som du vil skræddersy

En af de gode ting ved, at Linux er open source, består i, at man kan vælge mellem en række skrivebordsmiljøer. Det er udelukkende et spørgsmål om personlig smag. Valget afhænger af dine behov og af, hvor stærk din hardware er.

Man kan installere flere skrivebordsmiljøer på den samme maskine, men det er enklere at vælge en Linux-distro, hvor det allerede er installeret. De Linux-operativsystemer omfatter også en række applikationer, der er optimeret til systemets standard-skrivebordsmiljø.

Hvisbuntu?

Indtil Ubuntu 17.04 (Zesty Zapus) gjorde stan-dardversionen af det populære operativsystem brug af Unity-desktoppen, der stadig er i brug på LTS-versioner (Long Term Support) af Ubuntu. Ubuntu 17.10 og senere bruger imidlertid Gnome-miljøet.

Gnome er udviklet med henblik på tilgængelighed og produktivitet. Dens officielle interface, Gnome Shell, omfatter en kategori-seret Applications-menu, en systemmenu og et ur. Den understøtter også en overview-tilstand, der gør det muligt at se alle aktive vinduer.

Visse applikationer såsom tekstbehandleren AbiWord og PDF-fremviseren Evince PDF er optimeret til brug med Gnome, og det betyder, at de fremviser korrekt og kan arbejde med desktop-widgets. Du kan finde en liste over dem på https://wiki.gnome.org, hvis du vil eksperimentere. Besøg www.ubuntu.com/download/desktop, hvis du vil downloade Ubuntu 17.10.

En vigtig rival til Gnome er KDE Plasma Desktop, der er det foretrukne miljø til operativsystemer som openSUSE og Kubuntu. KDE har som standard en lille proceslinje nederst på skrivebordet.

Der findes også et enormt KDE-miljø, som samarbejder med udviklerne bag Plasma om at lave specielle applikationer såsom Okular, der er en universel dokumentfremviser, og produktivitetssuite Kontakt i Ubuntu. KDE-udgaven af selve Ubuntu hedder Kubuntu, og den kan man hente på https://kubuntu.org.

KDE Plasma Desktop understøtter også en række desktopeffekter som Present Windows, der gør det muligt at se og skifte applikationer ligesom Gnomes overview-funktioner. Find flere oplysninger på https://userbase.kde.org/Desktop_Effects_Performance#Desktop_Effect_Performance.

distro14 Systemindstillingerne i KDE Plasma 5 omfatter support af ændringer af systemtema og styring af skrivebordseffekter.

Let og nørdet

Hvis du sætter fart højere end glamour, kan du overveje at vælge en version af Linux, der bruger LXDE (Lightweight X11 Desktop Environment). LXDE har det laveste hukommelsesforbrug blandt de større desktopudbydere og er derfor ideel til ældre maskiner. Lubuntu er en version af Ubuntu, der kører LXDE, og den kan sagtens køre på 512 MB ram.

LXDE’s fikse interface omfatter LXLauncher, der giver mulighed for at starte applikationer ved svimlende hastigheder. Filmanageren PCManFM er lige så hurtig, om end ret enkel. LXDE rummer også den enkle emulator LXTerminal emulator og den fikse Openbox Window Manager. Download Lubuntu fra http://lubuntu.net.

distro13 Vores egen Steampunk Linux med hjemmegjort tema er lavet med SUSE Studio.

Vi bør ikke glemme Xfce, der også er lavet med tanke på enkelhed og hastighed, men den er mere visuelt tiltrækkende end LXDE. Den understøtter mere avancerede effekter såsom baggrundsskygger bag vinduer, og dens fil-manager er meget tiltrækkende. Ubuntu-varianten af Xfce hedder Xubuntu, og man kan hente den på https://xubuntu.org.

Vinduer og paneler - Finindstil dit valg af Linux med dine egne vindues- og filmanagere

Uanset hvilken version af Linux du væl-ger, vil den med meget stor sandsynlighed omfatte sin egen vinduesmana-ger. Den fungerer som klient til “X”-Windows-systemet, og den lever op til sit navn i den forstand, at den bestemmer udseende og adfærd for de vinduer, der bliver brugt af grafiske
applikationer.

Du synes måske, at ét vindue ligner alle andre, men din foretrukne manager kan få enorm indflydelse på din produktivitet. Du foretrækker måske, at dine vinduer bliver lagt i lag oven på hinanden, som man kender det fra en Windows-maskine eller en Mac. Eller måske vil du have, at vinduerne ligger side om side og aldrig overlapper. Der findes endda dynamiske managere, der kan skifte mellem de to visninger.

Hos Arch Linux kan man finde en omfattende liste over forskellige vinduesmanagere (https://wiki.archlinux.org/index.php/Window_manager). Og du behøver ikke at bruge Arch for at få glæde af den.

Installation af disse managere varierer. Hvis du for eksempel vil installere den enkle vinduesmanager Openbox i Ubuntu, skal du blot åbne Terminal og skrive sudo apt-get install openbox obconf. Funktionen obconf er valgfri, men den hjælper dig med at ændre andre systemindstillinger som for eksempel vinduesfarver og skrifttyper.

distro12 Her er Ubuntu 16.04, der kører både Variety og Cairo Dock. Cairo rummer et indbygget konfigurationsværktøj, der gør det enkelt at vælge nye ikonsæt og installationstemaer.

Paneler bliver brugt til at opregne og afvikle programmer og lokationer på din maskine. For eksempel har Gnomes desktop foroven et panel med navigationsmenuer til Applications, Places og System, mens det nederste panel bliver brugt til at skifte mellem aktive vinduer. De fleste paneler kan man tilpasse, så de inddrager nye menukategorier og startprocedurer til dine foretrukne applikationer.

Dine paneler hænger som regel sammen med dit valgte skrivebordsmiljø, men du kan installere andre, som du ønsker. For eksempel det Mac-lignende Cairo Dock eller det hurtige og lette Docky. Du kan finde dem begge parat til installation via Ubuntu Software. Hvis du bruger Ubuntu med Unity eller Gnome, kan du finde flere docks og startprocedurer på www.gnome-look.org/browse/cat/277.

Hvis du er tilfreds med dit skrivebordsmiljø og blot ønsker at ændre farve eller layout på menuer og paneler, kan du måske klare det ved hjælp af en temamanager (se næste side).

Forandring fryder

Når du har fået orden i dine vinduer og paneler, bør du give dig tid til at vælge en skrivebordsbaggrund. Ved de fleste Ubuntu-baserede distroer skal du blot klikke et sted på skrivebordet og vælge Change Desktop Background. Du kan enten vælge mellem de forudinstallerede eller klikke på knappen + for selv at tilføje en.

Hvis du synes, at nyhedsværdien er ved at klinge ud, kan du installere Variety ved hjælp af Ubuntu Software. Dette lille, men stærke program kan man konfigurere, så det cirkulerer gennem forskellige skrivebordsbaggrunde – enten på din maskine eller online. Billederne kommer fra forskellige kilder såsom NASA-billeder af Jorden, Flickr og Reddit. Du kan styre den frekvens, hvormed baggrunden skifter, fra få sekunder til hvert døgn.

distro11 I KDE-baserede distroer kan du se og downloade temaer fra System Settings.

Leg med temaerne

De fleste Linux-versioner understøtter installation af temaer. Det er filer, der kan ændre dit operativsystems generelle udseende og adfærd, for eksempel når det gælder ikoner til applikationer, vinduernes farver og i nogle tilfælde endda skrifttyper og markører.

Linux-versioner, der bruger KDE, gør det muligt at downloade og installere nye temaer og ikonsæt i systemet. Klik på startmenuen, og vælg Settings > Workspace Theme. Hvis ingen af de forudinstallerede temaer er noget for dig, klikker du Get New Looks for at få en liste over kompatible temaer i KDE Store. Vælg Install ved et af disse. Når downloadet er færdigt, vælger du temaet og klikker Apply.

Installation af et nyt sæt ikoner fungerer på en tilsvarende måde: Vælg blot ‘Icons” i stedet for “Workspace Themes”, hvorefter du vælger og installerer nye ikoner på samme måde.

Hvis du bruger en Unity- eller Gnome-baseret distro som Ubuntu 16.04 LTS eller Ubuntu 17.10, kan du downloade og installere nye temaer med værktøjet Gnome Tweak. Følg trinnene i den nedenstående guide, hvis du vil have hjælp til det. Du kan finde både temaer og ikonsæt online. To af de populære sites er http://ubuntuthemes.org">http://gnome-look.org og http://ubuntuthemes.org.

Hvis engelsk ikke er dit modersmål, eller hvis du ikke følger amerikansk retskrivning og dataformater, skal du sandsynligvis ændre din distros standardindstillinger.

Ud med sproget

I Ubuntu kan du gøre det fra Language Support-sektionen i Windows-indstillingerne. Hvis du under opsætningen har valgt et andet sprog end det, der bliver brugt af systemet til applikationer, spørger Ubuntu, om du vil downloade ekstra sprogpakker. Klik på Regional Formats for at vælge din region. Så får du
standardvaluta, tid og lokal visning af tal.

Hvis du bruger en KDE-baseret distro, går du til Settings > Language. Derfra kan du vælge dit foretrukne sprog. Du kan også klikke Formats og vælge din region.
Hvis du har et sæt af foretrukne applikatio-ner, er tiden nu inde til at installere dem ved hjælp af din distros pakkemanager. Hvis du har valgt en Linux-version, som du ikke før har brugt, kan du prøve at bruge de forudinstallerede applikationer, der er blevet optimeret til netop dette skrivebordsmiljø.

Når du er tilfreds med din tilpassede Linux-distros udseende, kan du undgå igen at skulle gennem opsætningsprocessen fra grunden, hvis du tager regelmæssig backup af hele din harddisk. Det kan du gøre med for eksempel Clonezilla, og så kan du gendanne den, hvis det bliver nødvendigt. Se http://www.techradar.com/how-to/how-to-clone-your-hard-drive-with-clonezilla, hvor du kan få hjælp.

Nye temaer og ikoner

1 Find dit tema

Gå til http://gnome-look.org, og find dit foretrukne tema. Se i kategorierne GTK2 Themes og GTK3 Themes. Hvis du bruger Ubuntu med den sædvan-lige Unity-desktop og ikke med Gnome, er nogle af disse temaer muligvis ikke kompatible. Læs kommentar-sektionen for hvert tema og tjek, om det tidligere er blevet installeret i Ubuntu. Du installerer en ikonpakke ved at klikke på sektionen Icon Themes.

2 Gem temaet

Åbn din filmanager, og begiv dig til din hjemmemappe. Vis skjulte filer ved at holde Ctrl+H ned, og blad dernæst ned for at finde mappen ved navn .themes. Hvis mappen ikke er der, kan du oprette den ved at højreklikke og derefter vælge New Folder. Kopier og indsæt den down-loadede fil i denne mappe. Hvis den er komprimeret, højreklikker du på den og vælger Extract Here.

distro10

3 Indlæs dit tema

Åbn Ubuntu Software, og skriv ordene Gnome Tweak i søgefeltet. Klik Install for at begynde at downloade applikationen. Hvis du bruger mainstream-versionen af Unity, kommer ikonet for Tweak-værktøjet automatisk frem i launcheren. Åbn Tweak-værktøjet til venstre, og vælg Appearance. Klik på rullemenuen, der er ved siden af GTK+, og vælg dit foretrukne tema. Hvis temaet ikke omfatter et ikonsæt, kan du installere et ved at gennemgå de ovennævnte trin, idet du denne gang gemmer filen i .icons-mappen i stedet for i .themes. Du kan vælge dit nye ikonsæt i Appearance-sektionen af Gnome Tweak-værktøjet ved at klikke i den tilsvarende rullemenu.

distro9

Distro-magi - Lav din egen download-venlige version af Linux ved hjælp af SUSEs onlineguide

Det er sjovt at arbejde sig metodisk gennem de forskellige funktioner i Linux, men ville det ikke være langt mere praktisk, hvis der fandtes et program, som kunne gøre alt det hårde arbejde for dig?

I årenes løb er der kommet en række red-skaber som for eksempel UCK (Ubuntu Customization Kit), der har til formål at hjælpe brugeren med at oprette sin egen distro. Imidlertid er det under vores test ikke lykkedes at få nogen af dem til at virke med nyere versioner af Ubuntu.

Landet ligger lidt anderledes for dem, der foretrækker RPM-baserede Linux-distroer, idet de flinke folk hos SUSE har sammensat en fortræffelig onlineguide, der kan oprette din egen installerbare version af Linux på baggrund af openSUSE eller SUSE Enterprise.

Det er velkendt, at SUSE Studio guider brugeren gennem oprettelsen af en personlig såkaldt “appliance”, finder den software, der skal forudinstalleres, vælger skrivebordsbaggrund og logo og uploader brugerens personlige filer. Hvis du er løbet tør for inspiration, kan du kaste et blik på SUSE Gallery (https://susestudio.com/browse), der tilbyder specielle SUSE-distroer, som er lavet af andre brugere.

Guiden på næste side fører dig gennem de grundlæggende trin i forbindelse med opsætningen af din egen distro, herunder konfiguration af startindstillinger såsom automatisk login, start af programmer og scripts om boot.

Prøv, før du køber

Hvis du aldrig har brugt en RPM-baseret Linux-distribution som Red Hat, Fedora eller openSUSE, foretrækker du måske at downloade en standardversion, som du kan prøve, før du laver din egen skræddersyede Linux.

OpenSUSE bruger en anden pakkemanager til Debian-baserede distributioner såsom Ubuntu. Det betyder, at eventuelle Linux-guider, som du kan finde enten online eller i Alt om DATA, muligvis ikke fungerer i openSUSE.

distro8 Brug SUSE Studio-galleriet, hvis du mangler til formgivningen af din egen distro.

Der findes RPM-versioner af de mest popu-lære Linux-programmer såsom Mozilla Firefox, men sørg for ar tjekke det i Software-sektionen, før du installerer. SUSE Studio understøtter tilføjelse af lagre og af manuel uploading af RPM-filer, hvis der er en særlig applikation, du skal bruge.

Hvis du har lyttet til vores strenge advarsler og agter at køre på med oprettelsen af din egen version af Linux i SUSE Studio, skal du overføre de færdige filer til et medie som USB eller dvd for at kunne installere dem på din maskine.

Når tiden kommer til at opbygge din egen Linux-distro, anbefaler vi dig at bruge en live-cd/dvd. Med den kan du boote og afprøve din egen version, før du installerer.

Hvis du ønsker at indføre ændringer, er det meget lettere at gøre det i SUSE Studio ved hjælp af guiden. En anden mulighed er at bruge SUSE Studios Testdrive-funktion til at eksperimentere med din distro i en webbrowser.

Linux-brugere, der downloader et ISO-image af deres distro, kan installere en brænderfunktion som Brasero eller K3b med henblik på at kopiere filer til
disken. Og hvis din målmaskine ikke er udstyret med et dvd-drev, kan du overveje at downloade Unetbootin fra http://unetbootin.sourceforge.net. Den kan du bruge i kombination med en USB-nøgle til at oprette en bootbar disk.

Opbyg din egen distro

1 Vælg en skabelon til installation

Gå til https://susestudio.com. Log ind, og klik Create Appliance foroven til venstre. Vælg en grundskabelon: enten openSUSE (det anbefalede valg) eller SUSE Enterprise. Til desktopversioner er der KDE Plasma eller Gnome. Blad ned til funktionen ‘Name your appliance’, og klik så Create. SUSE Studio opretter nu en ny skabelon.

2 Konfiguration

Klik på fanen Konfiguration. Indstil Default Locale og Default Time Zone. Ignorer indstillingerne for Network og Firewall. Vælg Users and groups, og opdater brugernavn og kodeord. Klik Personalize under Configuration. Klik Upload new logo og Upload Desktop background, idet du sørger for at vælge de opdaterede udgaver. Blad ned for at se, hvordan de fremtræder på skrivebordet, login-billedet og så videre.

3 Håndter filer

Fanen Files bestemmer, hvilke filer der automatisk bliver inddraget. Brug Upload File til at kopiere en lokal fil eller Add from the Web (URL). Vent på, at SUSE Studio uploader filer, og klik så Edit details. Nu kan du styre rettigheder. Vælg dit eget brugernavn som ejer, og vælg så, hvilke adgangsrettigheder andre skal have. Klik Move/Rename for at vælge, hvor dine filer skal lagres, f.eks i din Pictures-mappe.

4 Styr på din software

Ved Welcome klikker du på fanen Software. Blad ned til Search for software. Klik Add ud for en applikation for at inddrage den. Mangler du et program? Blad op til Software Sources. Klik Import new repository, og vælg Add. Kan du ikke finde dit foretrukne lager? Klik Add a Repository via URL. Skriv lagerets navn og URL i de relevante bokse, og klik så Add Repository.

5 Startup-indstillinger

Startup-sektionen bruges, hvis du ikke vil logge ind på et skrivebord. Du kan også ignorere Server-sektionen, medmindre den er dit formål her. Klik Desktop for at tilkoble automatisk login og de kommandoer, der kan køre, når Linux starter. Hvis du vil køre egentlige scripts, går du til Scripts-sektionen, hvorfra du kan skrive kode, som kan køre efter installation, eller hver gang dit system booter.

6 Lav dit installationsimage

Klik på fanen Build. Angiv en version i Version-tekstboksen. Klik på Default format-menuen; standarden (USB Stick/Hard Disk image) er den mest anvendelige efterfulgt af (Live CD/DVD). Klik Configuration for at få en oversigt over alle ændringerne.

Hvis du er tilfreds, klikker du Build for at sætte processen i gang. Du kan tage en rundtur ved at klikke Testdrive. Til sidst vælger du Download, når du er fornøjet med resultaterne.