Guide: Lav din egen Linux-version

Guide: Lav din egen Linux-version

Share

Spred vingerne ud, og flyv afsted med din egen version af Linux

Man kan mene, hvad man vil om Justin Bieber, men det er næppe helt indlysende, at popstjernen har fortjent sin egen version af Linux. Ikke desto mindre har internetmiljøet beriget os med “Biebian”-Linux (http://biebian.sourceforge.net), og det må man afgjort betragte som et udslag af humoristisk sans.

Det kan muligvis være en trøst for dem, der ikke er pjattede med Bieber, at dette operativsystem ikke er opbygget fra grunden, men snarere er en va-riation af Puppy Linux, der er en ultra-letvægtsversion. Selv de mest seriøse udgaver af Linux som Ubuntu bygger på ældre systemer (i dette tilfælde Debian).

Det er vilkårene, når man lever i en verden, som har givet os operativsystemer, der er opkaldt efter Justin Bieber, Hannah Montana og Satan. Den gratis og åbne Linux-kerne giver mulighed for distributioner (distroer) i tusinder af forskellige smagsvarianter.

Det kan være helt overvældende for den almindelige slutbruger, og de fleste Linux-nybegyndere holder sig til velkendte distroer som Ubuntu og Linux Mint. Vi går varmt ind for at gøre livet enkelt, men man skal være opmærksom på, at Linux ikke har de samme begrænsninger som Windows.

De fleste distributioner understøtter flere skrivebordsmiljøer, der er udviklet med henblik på flotte visuelle virkninger eller effektivitet. Man kan ændre aspekter af sit system – fra enkle sager som farven på ikoner og vinduer til placering af vinduer på skærmen og måden, hvorpå applikationer bliver åbnet.

Se også:  De største styresystemer - hvilket er bedst?

I denne guide hjælper vi dig med at vælge en basal Linux-distribution, som du kan gøre til din egen. I de første afsnit beskriver vi, hvordan du ændrer aspekter af den grafiske brugerflade i dit eksisterende system ved at installere vindues-managere, pane-ler og skræddersyede temaer.

Hvis du vil have mere kontrol med dit system, kan du også bruge SUSE Studios praktiske onlineguide, der gør det muligt at oprette et installerbart Linux-image med skrivebordsbag-grund, forudindstalleret software og endda også dine egne personlige filer.

Skrivebordsmiljøer – Vælg det grundsystem, som du vil skræddersy

En af de gode ting ved, at Linux er open source, består i, at man kan vælge mellem en række skrivebordsmiljøer. Det er udelukkende et spørgsmål om personlig smag. Valget afhænger af dine behov og af, hvor stærk din hardware er.

Man kan installere flere skrivebordsmiljøer på den samme maskine, men det er enklere at vælge en Linux-distro, hvor det allerede er installeret. De Linux-operativsystemer omfatter også en række applikationer, der er optimeret til systemets standard-skrivebordsmiljø.

Hvisbuntu?

Indtil Ubuntu 17.04 (Zesty Zapus) gjorde stan-dardversionen af det populære operativsystem brug af Unity-desktoppen, der stadig er i brug på LTS-versioner (Long Term Support) af Ubuntu. Ubuntu 17.10 og senere bruger imidlertid Gnome-miljøet.

Se også:  Guide: Linux på din mobil

Gnome er udviklet med henblik på tilgængelighed og produktivitet. Dens officielle interface, Gnome Shell, omfatter en kategori-seret Applications-menu, en systemmenu og et ur. Den understøtter også en overview-tilstand, der gør det muligt at se alle aktive vinduer.

Visse applikationer såsom tekstbehandleren AbiWord og PDF-fremviseren Evince PDF er optimeret til brug med Gnome, og det betyder, at de fremviser korrekt og kan arbejde med desktop-widgets. Du kan finde en liste over dem på https://wiki.gnome.org, hvis du vil eksperimentere. Besøg www.ubuntu.com/download/desktop, hvis du vil downloade Ubuntu 17.10.

En vigtig rival til Gnome er KDE Plasma Desktop, der er det foretrukne miljø til operativsystemer som openSUSE og Kubuntu. KDE har som standard en lille proceslinje nederst på skrivebordet.

Der findes også et enormt KDE-miljø, som samarbejder med udviklerne bag Plasma om at lave specielle applikationer såsom Okular, der er en universel dokumentfremviser, og produktivitetssuite Kontakt i Ubuntu. KDE-udgaven af selve Ubuntu hedder Kubuntu, og den kan man hente på https://kubuntu.org.

KDE Plasma Desktop understøtter også en række desktopeffekter som Present Windows, der gør det muligt at se og skifte applikationer ligesom Gnomes overview-funktioner. Find flere oplysninger på https://userbase.kde.org/Desktop_Effects_Performance#Desktop_Effect_Performance.

distro14

Systemindstillingerne i KDE Plasma 5 omfatter support af ændringer af systemtema og styring af skrivebordseffekter.

Del denne