Førerløse lastbil-konvojer vil indtage Europas veje

Førerløse lastbil-konvojer vil indtage Europas veje

Share

Alle taler om førerløse personbiler. Men i fremtiden skal vi også vænne os til lastbiler, som kører i konvoj, uden chauffører bag rattet. Teknikken, der kaldes platooning, er måske allerede på vej i 2023

Hvis bilisterne på motorvej A9 mellem München og Nürnberg denne sommer kiggede godt efter, ville de opdage, at nogle af de lastbiler, som de overhalede, så helt ens ud og lå i en tæt konvoj. Metoden, som kaldes ”platoo-ning”, er i disse år bogstavelig talt ved at blive rullet ud på Europas motorveje. Blandt andet også i Danmark. Lastbilerne i Tyskland var dog en test, og der sad chauffører bag rattet i trucksene. Men meningen er, at konvojerne skal være mere eller mindre chauffør-løse.

Det har mange fordele at sætte lastbiler til at køre som platoons. Det giver bedre brændstoføkonomi, reducerer risikoen af menneskelige fejl – for eksempel som følge af for lang reaktionstid – og det giver mulighed for at sende konvojer afsted på mere praktiske tidspunkter, for eksempel om natten, hvor Europas veje ikke er så tætpakkede som i de lyse timer.

Testen denne sommer, som sluttede i august, var et samarbejde mellem det tyske transportfirma DB Schenker og lastbilproducenten MAN, men også Scania, Iveco og Daimler har været involveret i større, internationale forsøg.

Se også:  TomTom GO 6200 [Test]: GPS med smartphone – ikke omvendt!

Testene har givet gode resultater, men der venter stadig et enormt forarbejde, for chauffør-løse konvojer handler, ud over transport, også om udvikling af teknik og software, jura og større indsigt i det indbyrdes forhold mellem menneske og maskine. Går alt efter planen, håber EU’s transportfirmaer og lastbilproducenter dog, at de chaufførløse lastbiler kan indtage Europas motor- og landeveje fra 2023.

Trådløse signaler

Konvojerne fungerer på den måde, at den forreste lastbil med trådløse signaler kontakter den eller de lastbiler, som befinder sig bagved. Chaufføren i den bagvedliggende lastbil trykker på en knap i førerhuset og sender via det trådløse net (WLAN, dvs. wireless local area network) en anmodning til den forreste, menneskelige chauffør om at blive koblet på førerlastbilen.

Anmodningen og tilladelsen udveksles på sekunder, men der skal en menneskefinger til at trykke på knapperne for at eksekvere dem. Når koblingen er lavet, skal føreren i den bagvedliggende lastbil slippe rat, bremser, kobling osv. Alt styres nu af den forreste lastbils chauffør.

Test viser, at afstanden mellem lastbilerne kan reduceres til 10-12 meter eller et halvt sekunds køretid. Nogle var under testen nede på seks meter. Konvojerne kræver præcis og hurtige reaktioner; også hvis noget går galt. Førerchaufførens håndtering af de bagvedliggende lastbiler foregår direkte via køretøj til køretøj-kommunikation. Teknisk kaldes det V2V (Vechicle to Vechicle). De styrede lastbiler aflæser selv omgivelserne via radarer, en GPS-antenne samt sensorer, der tilpasser kursen i forhold til vejbanen.

Se også:  Så selvkørende er bilerne lige nu

Lastbilerne, som denne sommer kørte på de tyske motorveje, var dog ikke 100 procent autonome. I de efterfølgende lastbiler kunne chaufføren gribe ind i kørslen, hvis det blev nødvendigt. For at give chaufførerne i de bagvedliggende lastbiler overblik over vejen og trafikken, kunne de følge med på en monitor i førerhuset. Det var koblet op til et videokamera, som var monteret på fronten af den forreste lastbil.

Chaufføren kan slappe af med sin tablet, mens lastbilen foran styrer og bestemmer hastigheden.

Første virkelige test

Nogle af de første afprøvninger af platoons begyndte i 2013, men egentlige test ude i det ”virkelige liv” fandt først sted for nylig, i 2016. En række EU-lande, herunder Danmark, gik sammen om at stille mandskab og vejbaner til rådighed for at teste smarte, førerløse lastbiler fra seks forskellige producenter, blandt andre Iveco, MAN og Scania.

Del denne