Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ultratynde arbejdsstationer

Den nye ZBook Studio er HP’s tyndeste og letteste arbejdsstation.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

"Som verdens første firekernede ultrabook-arbejdsstation er ZBook Studio den perfekte kombination af intelligent udvikling og flot design med den tekniske styrke, der ligger i en HP Z-arbejdsstation,"
udtaler Gwen Coble, der er Director for Commercial Solutions and Retail Solutions, EMEA, HP Inc., og fortsætter:

"ZBook Studio har gennemført 120.000 timer med tests og indeholder adskillige nye funktioner for arbejdsstationer – Intel XEON CPU-moduler med ECC-hukommelse, Thunderbolt 3, Gen 2 Z Turbo Drives, HP Sure Start-klientsikkerhed og DreamColor 4k-skærm med otte millioner farvekritiske pixels. Det er med andre ord en arbejdsstation i særklasse."

HP ZBook Studio kan med en startvægt på blot 2 kg. og en tykkelse på 18 mm. konfigureres til at dække både virksomhedens og den forretningsrejsendes behov med et professionelt udvalg af memory, processor, grafik og meget mere. Modellen indeholder Intel Core eller Xeon processorer, dobbelt 1 TB HP Z Turbo Drive G2 med op til 2 TB lagerplads i alt, op til 32 GB ECC-memory, dobbelt Thunderbolt 3, 2 afkølingsblæsere og valgfri HP DreamColor UHD- eller FHD-touchskærm.

ZBook Studio er bygget til at håndtere enorme grafikbelastninger, og det er muligt at vælge mellem grafikkortene Nvidia Quadro M1000M 2 GB GDDR5 Professional eller Intel HD graphics 530.

HP ZBook Studio forventes at være tilgængelig inden måneden er omme. Prisen starter på 17160 kroner plus moms.

Flere Z modeller på vej

HP ZBook Studio ledsages af ZBook 15u, en kompakt arbejdsstation med høj ydeevne til en lav pris. Skærmen, der diagonalt måler 39,6 cm., er den perfekte kombination af mobilitet og prisvenlighed.
Denne Ultrabook-arbejdsstation kan konfigureres med op til 32 GB hukommelse, professionel grafik fra AMD FireProTM med grafikbuffer på 2 GB, HP Z Turbo Drive G2, lagerplads på i alt 1,5 TB og en FHD-touchskærm.

Derudover kommer HP ZBook 15, den næste generation af verdens mest solgte mobile arbejdsstation. Denne tynde og lette bærbare arbejdshest har fået nyt design såvel indvendigt som udvendigt og er nu 27 % tyndere og 7 % lettere end den forrige generation.
Skærmen måler diagonalt 36,6 cm. og har hele 27 % længere batterilevetid i forhold til forrige generationer. Den er udstyret med en Intel CoreTM eller Xeon processor, 64 GB ECC-memory, dobbelt 1 TB HP Z Turbo Drive G2 med op til 3 TB lagerplads i alt, dobbelt Thunderbolt 3 og valgfrie HP DreamColor UHD- eller FHD-touchskærme.

Denne maskine fås også i en 17"-model, HP ZBook 17, som har 67 % længere batterilevetid, er 25 % tyndere, er 11 % lettere end forgængeren og er udstyret med en skærm, der diagonalt måler 43,9 cm. Den er konfigureret med en Intel Core- eller Xeon-processor, har op til 64 GB ECC-memory, dobbelt 1 TB HP Z Turbo Drive G2 med op til 4 TB lagerplads i alt, dobbelt Thunderbolt 3 og valgfrie HP DreamColor UHD- eller FHD-touchskærme.

HP ZBook 15, HP ZBook 15u og HP ZBook 17 forventes at være tilgængelige i januar. Priserne er endnu ikke offentliggjort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere