Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Den seneste udgave af WordPress, der er et dynamisk opensource-bloggingværktøj, kan også bruges som et godt content management-system.
I modsætning til visse værktøjer genererer WordPress ikke mapper fulde af uhåndterlige html-filer, når man offentliggør sit materiale. Man behøver ikke oprette backupmapper til arkiver eller bruge evigheder med at vente på, at et stort site bliver opdateret. I stedet bruger WordPress enkle, redigerbare skabeloner, der trækker data fra ens server undervejs. Resultatet? Det er hurtigere, mere robust og lettere at styre end mange lignende systemer.
WordPress håndterer RSS-feeds, post-scheduling, understøttelse af fil-upload, trackback-url’er og andet. Med sin understøttelse af flere brugere og redigerbare kategorier er WordPress fleksibel nok til at understøtte mange former for sites, fra onlinebrochurer til nyhedssites og opslagstavler. Ethvert site, der kræver regelmæssig opdatering, kan få nytte af at gå over til WordPress. WordPress kan altså virke mindre som en blog og mere som et CMS.
Hent softwaren og installer den på en PHP-forberedt fjernserver. Der er komplette oplysninger om installation af WordPress på http://codex.wordpress.org/Installing_WordPress.
Hvis du allerede har softwaren kørende, eller er nået til slutningen af installationen, skal du gå til administrationsfeltet eller Dashboard for at fortsætte med de praktiske elementer. Det finder man på www.example.com/wordpressdirectory/wp-admin/ (den mappe, som softwaren er installeret i, hedder ”wordpressdirectory).
Den funktion, der gør det muligt at bruge WordPress som CMS, er Pages. Pages bliver oprettet på samme måde som blogindlæg i administrationsfeltet. Men i stedet for at blive arkiveret efter dato har en side et permanent link, der kan indsættes i sitets navigation, enten dynamisk med PHP-kode eller manuelt med html.
Sider og pinger
Man opretter sider på samme måde, som når man skriver blogindlæg – i WordPress’ Dashboard. Klik på linket ”Write” og vælg Page. Man skal bemærke, at indholdssider – der bliver genereret af et CMS-nyhedssystem – normalt ikke kræver kommentarer eller trackbacks. WordPress-sider har begge dele slået til som standard. Slå dem fra, før du går videre. Klik på linket ”Comments and Pings” og slå disse funktioner fra: ”Allow Comments” og ”Allow Pings”.
Ligesom med en konventionel, statisk website kan siderne anbringes i et hierarki. Rul ned til funktionen Page Parent. Her finder du en menu, der giver mulighed for at vælge, hvor din side skal forekomme i mappestrukturen. Det gør man ved at indstille parent-siden til den side, man har oprettet, til en eksisterende side. Navigation til sidens links bliver genereret automatisk.
Når du er færdig med at oprette en side, klikker du ”Save”. Når du skal føje den til din side, klikker du ”Publish”. Det er vigtigt at sikre sig, at den sidste del bliver gjort færdig, ellers bliver sitet ikke opdateret. WordPress henter data direkte fra en database, men man kan konfigurere, hvordan url’en ser ud for brugerne. Gå til Settings i Dashboard og vælg Permalinks. WordPress-url’er er som standard udformet som databasesøgninger. Man kan også vælge en af de prækonfigurerede muligheder eller lave sin egen skræddersyede url-struktur.
Rediger skabelonen
De fleste WordPress-skabeloner rummer plads til sidenavigation i sidebar plus andre standardelementer. Hvis du vil bruge WordPress som CMS snarere end som blog, kan du eventuelt skrælle koden ned, så den kun viser dit sidehierarki. Gå til Design i Dashboard og vælg Theme Editor. Det giver dig direkte adgang til dit sidelayouts komponentelementer – som er pakket ind i separate PHP-files. Vælg Sidebar for at få en simpel tekstvisning af filen sidebar.php. Navigationselementerne er opregnet sådan:
<h2>Recent Blog Posts</h2>
<li>
<?php recent_posts(); ?>
</li>
I dette tilfælde trækker PHP-linjen en nyere liste af blogindlæg (antallet bliver bestemt andetsteds under Settings | Reading i Dashboard). PHP-dataene bliver ved med at bruge det HTML, der omgiver dem, indtil slutningen på dataene eller kommandoens grænse.
Hvis man vil fjerne alle blogelementer, skal man blot slette alle PHP-referencer til blogindlæg, herunder den HTMPL-opmarkering, der omgiver dem. I det ovenstående eksempel kan man fjerne alt fra <h... til </li>. Så klikker man ”Update File” for at gemme den redigerede kode og se ændringerne.
Man kan også hård-kode links i kodens kerne. Selv om vi har fjernet blognavigering ovenfor, kan man have et HTML-link til et blogindlæg på ens site. Det giver mulighed for at have et statisk udseende site med et enkelt bloglink i samme hierarki som de faste sider. Her er den kode, vi bruger:
<h2>Site Map</h2>
<ul>
<?php wp_list_pages(‘title_li=’); ?>
<li>
<a href=”http://www.example.com/wordpressdirectory/?page_id=*”>My Blog</a>
</li>
</url>
Her genererer linjen med PHP-kode en formateret liste over WordPress-sider – det kan være de sædvanlige About Us, Portfolio, Contacts, som er velkendte fra små virksomheder og personlige sites. Så peger det hård-kodede hyperlink ”Myg Blog” til en side, der opregner nyere blogindlæg. Hvis man bruger en asterisk i stedet for et tal, sender man et wildcard til WordPress, der får programmet til at genere en side, som er fuld af nyere indlæg.
Kontrol med forsiden
Når man installerer WordPress, viser softwaren automatisk det første blogindlæg i databasen, når man går til forsiden – det er ikke den statiske side, man kunne tænke sig. Man kan faktisk ændre denne adfærd og gå uden om WordPress’ blogelement. I Dashboard skal man gå til Settings | Reading. I den første sektion, der hedder Front Page Displays, ændrer man indstillingen fra standarden ”Your latest posts” til ”A static page”. Vælg en hvilken som helst fra listen, og nu er din blog blevet til et CMS-drevet dynamisk website.
WordPress har desuden modulære plugins, der er med til at få det til at virke endnu mere CMS-agtigt. Hvis man går til Plugins-sektionen i WordPress’ administrationspanel, finder man et par nyttige addons, der er lige til at installere. Akismet er en spamfanger til kommentarsektionen, og den forhindrer kendte blogspammere i at skrive indlæg. Vi anbefaler varmt, at du straks sætter den i arbejde.
Når man vil bruge plugin’en, skal man klikke ”Activate”. Det installerer fysisk koden i ens database. Når man skal aktivere plugin’en helt, skal man oprette en WordPress-konto. Det gør man i www.wordpress.com.
Når processen er overstået, vender man tilbage til sitets WordPress-administrationssektion og klikker på ”Akismet Configuration”. Højreklik på det link, der opfordrer dig til at hente en API-nøgle, og vælg Open i New Tab fra din browsers kontekstsensitive menu. Hvis du er logget på WordPress.com, bliver du ført til siden My Account, hvor du finder et 12-cifret serienummer. Fremhæv det og kopier det. Gå så tilbage til siden Akismet Configuration, hvor du kan indsætte din API-nøgle.
Det er nemt at tilføje flere plugin’er – download de tilknyttede filer fra plugin’ens website og gem dem i mappen ”wp-content/plugins” i din WordPress-installation. De kan ses, parate til aktivering, i sektionen Plug-ins i WordPress’ Dashboard.
Man kan tilføje flere brugere til sin blog, og man kan kræve registrering i forbindelse med kommentarer. WordPress-blogs kan være lige så åbne eller sikre, som man foretrækker det. Man kan finde værktøjerne i Users | Authors & Users.
Når du er færdig med installationen, skal du føre tilladelserne på din WordPress-mappe tilbage til standard og fjerne skrivetilladelser fra gæster. Hvis du ikke gør det, kan dit site blive mål for hackere.
WordPress-sider bliver oprettet ved hjælp af modulære skabeloner, der er grupperet i et tema.
Hvis du navigerer til Themes-mappen med wp-indhold i din WordPress-installation og kigger i Default-mappen, finder du en samling af PHP-filer.
Hver af disse filer definerer en separat del af layoutet på dine blogsider. Selv om filerne har efternavnet php, er dokumenterne primært HTML-sider – med PHP-drevne skabelon-tags i stedet for indhold.
[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Det skal du bruge...
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]