Home » Erhverv » Lækkerier til kontoret
Lækkerier til kontoret

Lækkerier til kontoret

Share

Denne gang byder vi på præcise skærme, skræddersyede kabinetløsninger og andre herligheder

Ny Philips-monitor med Adobe RGB-teknologi

Firmaet bag Philips-monitors lancerer nu en 27” IPS AHVA-monitor, der er kalibreret til at understøtte hele Adobe RGB-farvespektret, som kan genskabe over en milliard farver med næsten 100 % nøjagtighed. Professionelle brugere kan vise farver på skærmen i overensstemmelse med industristandarder, og de får høj farvenøjagtighed gennem hele arbejdsprocessen. Udsving i computerskærmes lysstyrke og farver er et almindeligt problem.

Med SmartUniformity autojusterer Philips-skærmen disse udsving og leverer en ensartethed i lystætheden på mere end 95 %, hvilket er afgørende i farvekritiske arbejdsprocesser som billedredigering og videnskabelig visualisering. Den måde, LED-skærme justerer lysstyrke på, kan i nogle tilfælde medføre, at man oplever flimmer på sin skærm. Philips’ Flicker-Free-teknologi er en innovativ løsning, som regulerer lysintensiteten, minimerer flimmer og giver en bedre og sundere billedoplevelse.

[pt id=’2034562′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Philips’ nye skærm kan genskabe over en milliard farver med stor præcision.”‘]

Philips’ nye skærm kan genskabe over en milliard farver med stor præcision.

Pris: 4000 kr. ekskl. moms

Kabinetløsninger fra Black Box

Elite Cabinets fra Black Box er designet, så man selv kan skræddersy sin kabinetløsning. Blæseren kan eksempelvis installeres i siden eller i toppen, og en ekstra skorsten kan installeres og transportere varmen ud i ejendommens klimaanlæg, så varmen fra maskinerne ikke ender ude i serverrummet.

Der er mulighed for faste sider, netsider eller sider af plexiglas, hvis der er behov for at kunne kigge ind til visse maskiner. Til Elite Cabinets-serien hører en lang række udstyr og tilbehør – eksempelvis bund med kabelkoste, som sikrer, at der lukkes tæt om indgående kabler og forhindrer støv i at komme ind i kabinettet.

[pt id=’2034563′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Med Elite Cabinets fra firmaet Black Box har din virksomhed selv mulighed for at skræddersy den perfekte kabinetløsning.”‘]

Med Elite Cabinets fra firmaet Black Box har din virksomhed selv mulighed for at skræddersy den perfekte kabinetløsning.

Priser fra 4500 kr. ekskl. moms for 24U-skab

Se også:  Slip for at skrive mødenotater - kunstig intelligens klarer det for dig

Ny generation af Fujitsu notebooks og tablet

Fujitsu udvidede for nylig sit sortiment af Lifebook-notebooks og Stylistic-tablets med nye modeller, der indeholder den nyeste 5. generation Intel Core vPro processor-familie. De nye Fujitsu notebooks har højere ydelse og forbedret batterilevetid – en af modellerne kører endda 24 timer på en enkelt batteriopladning.

De nye modeller i Lifebook-serien tilbyder alle ekstra funktioner såsom praktiske touchskærme samt Trusted Platform Module og smartcard-læsere, som mange virksomheder efterspørger. Fujitsu Stylistic Q7755-tabletten leverer en bred vifte af tilslutningsmuligheder, herunder LTE, trådløst net, Bluetooth og NFC. PalmVein-sensorteknologi giver et ekstra sikkerheds-niveau, og docking gør brug på kontoret nemt og smidigt.

[pt id=’2034564′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Man må sno sig sagde Fujitsu og lancerer et nyt sortiment af notebooks med smarte trykfølsomme skærme og mange muligheder.”‘]

Man må sno sig, sagde Fujitsu og lancerer et nyt sortiment af notebooks med smarte trykfølsomme skærme og mange muligheder.

Pris: Varierer afhængig af specifikationer

Canon lancerer nye storformatprintere

Canon har netop lanceret imageprograf iPF670 (24” / 610mm) og imageprograf iPF770 (36” / 914mm). Begge modeller kan printe et A1-billede på 28 sekunder i den hurtigste printindstilling, mens understøttelse af HP-GL/2 og HP-RT giver mere fleksibel og driftssikker CAD-håndtering. iPF770 fås også som en MFP med en storformatscanner (tilbehør) og en 22”-touchskærm.

Se også:  Canon EOS M50 [TEST]: Næsten som ægte spejlrefleks

De nye blæktyper giver et større farverum og er særligt beregnet til at printe mere levende og klare, røde farver på CAD-tegninger og indendørs POS-skiltning. Begge printere har ”Hot Swap”-blæktanke, som kan udskiftes, mens du printer, uden at der spildes hverken blæk eller papir. Nye funktioner til eksempelvis regnskabssoftware gør det nemmere for små virksomheder at håndtere omkostningerne og avancerne. En app til Apple iPad sætter mobile brugere i stand til at vise og printe filer direkte fra deres mobile enheder – særligt velegnet på byggepladser.

[pt id=’2034565′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”28 sekunder er alt det tager for denne printer at printe et billede i A1-størrelse.”‘]

28 sekunder er alt det tager for denne printer at printe et billede i A1-størrelse.

Pris Canon iPF670: 11.371 kr. ekskl. moms
Pris Canon iPF770: 21.027 kr. ekskl. moms

Nye features til Dells mobile workstation

Dell annoncerede for nylig opdateringer til Dell Precision M3800, verdens tyndeste og letteste 15”-mobile workstation. De nye opdateringer betyder, at grafiske designere, videoprofessionelle, ingeniører og andre high end-brugere får bedre mobilitet og ydelse.

Dell har tilføjet en mulighed for 4K Ultra HD-touchskærm, introduceret Thunderbolt 2-teknologi, så brugere kan udnytte overførselshastigheder på op til 20 Gb/s, samt givet mulighed for en Ubuntu-baseret udviklerversion. Med mere end 8 millioner pixel har 4K Ultra HD-skærmen den højeste tilgængelige opløsning i en 15 tommer workstation i dag, med 3,4 millioner flere pixel end Retina-skærmen på Apple MacBook Pro 15-tommer. Dell Precision M3800-skærmen har desuden ti-finger-multitouch.

[pt id=’2034566′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Dell har lanceret opdateringer til verdens tyndeste og letteste 15”-mobile workstationer og det betyder bedre mobilitet og ydelse.”‘]

Dell har lanceret opdateringer til verdens tyndeste og letteste 15”-mobile workstationer, og det betyder bedre mobilitet og ydelse.

Pris: 11.439 kr. ekskl. moms


TAGS
black box
Canon
Dell
erhverv
fujitsu
Philips

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S