Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lækker teknink: Naim Uniti Atom

En god hjemmebiograf handler om mere end blot imponerende billeder. Det er en samlet oplevelse. Noget der skal nydes.

Af Mette Eklund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En kombination af mange elementer skal sikre en sensorisk overlegen oplevelse, der tryllebinder dig og transporterer dig væk fra hverdagens trommerum. Billeder er blot en del af denne ekstatiske symfoni.

Naim’s Uniti Atom er kronen på værket i vores hjemmebiograf. Den er en utrolig avanceret alt i en-løsning, der inkluderer et fænomenalt udvalg af teknologier i en stilig og anodiseret boks med hørebare mirakler.

Tror du ikke på os? Tja, basalt set er det en højkvalitets DAC og forstærker. Den understøtter Bluetooth, 2.4/5 GHz Wi-Fi-forbindelser, Gigabit Ethernet, har to USB-porte, tredobbelt digital input (to TOSLink, en S/PDIF), det sædvanlige udvalg af analoge input, forforstærker og højttaler-udgange og understøtter HDMI.

Når du så kobler alt dette med en fuld funktionel fjernbetjening, mobil-app, trådløs multirum-understøttelse, Android Chromecast, Apple Airplay, Spotify, Tidal og iRadio-understøttelse, en indbygget 5” fuldfarvet LCD-skærm og muligheden for at udvide den indbyggede lagerplads med en separat NAS-enhed til dine egne medier og musik, ja hvad skal man så mere ønske sig? Det er fantastisk. Og dyrt... ret dyrt.

Volumen

Der er ikke noget som smagfuld belysning. Den store dreje-knap styrer både volumen og viser lydstyrke via en ring af cirkulær lys, der tiltager eller aftager omkring dens kant. Du kan naturligvis også bare bruge fjernbetjeningen i stedet for.

Avanceret Design

Med sin high-end Burr-Brown DAC samt DSP-processor, der er i stand til at foretage utrolige 2,7 milliarder 40-bit beregner i sekundet, er dette en af de mest avancerede alt i en-lydløsninger på markedet.

LCD-skærm

LCD-skærmen er en lækker tilføjelse til denne DAC’s arsenal af utroligt mange funktioner, og den viser både albumkunst og menuer og understøtter apps. Den har endda en nærheds-sensor, som kun aktiveres, når du nærmer dig den. Desværre er skærmen ikke trykfølsom, men hvis vi skal være ærlige, er det nok en god ting at holde fingeraftryk væk fra den.