Grafikkort med kraftfuld indmad
Vi elsker nogle gode, saftige trykte kredsløb her på Alt om DATA. Og dette Sapphire HD 7870 XT er sandelig værd at se på. Det er kæmpechippen i midten, som hele balladen drejer sig om. Det er en Tahiti-gpu, der er transplanteret fra HD 7900-serien til dette her: grafikkortet HD 7800.
Det er dog ikke den komplette Graphics Core Next-gpu, man finder i HD 7970.
Dette er Tahiti LE-gpu’en med et lidt mindre antal kerner. AMD sælger den til sine partnere, så de kan sammensætte det bedste grafikkort, man kan få for penge.
1. Tahiti LEBegrebet XT i kortets navn kunne tyde på, at man får Tahiti XT-gpu’en, men den komplette GCN-chip er udelukkende forbeholdt HD 7970. Selv med lidt færre kerner er Tahiti LE dog stadig en gpu af høj kvalitet.2. HukommelseSelve gpu’en ligger i første række, men grafikhukommelsen hører til i anden række. Det gør dog ikke så meget, for 2 GB er rigeligt.
Sandt at sige ville vi anbefale dette kort frem for stort set alle kort til omkring 2000 kroner.
Med den grafiske kraft, der her er tale om, kan man få utrolig ydelse ved enhver opløsning til og med 2560 x 1600.
På trods af, at det har færre Radeon-kerner/shaders og 1 GB mindre grafikhukommelse end sine storebrødre, er det stadig et af vores foretrukne valg blandt de kort, Sapphire nogensinde har lanceret.