På bagsiden af Razr sidder en miniskærm til brug, når telefonen er klappet sammen. Kameraet med en 19 MP-chip kan i denne tilstand bruges til selfies.
Byggekvaliteten er overbevisende. Hængslet er nok mærkbart, også fra skærmsiden. Men der er ingen synlig fold i skærmen (modsat Samsung Galaxy Fold). I hvert fald ikke på en ubrugt Razr.
Her får du ikke en ekstra bred skærm, når telefonen klappes op (medmindre du lægger den vandret), men en ekstra lang skærm – faktisk lidt længere end skærmen på iPhone 11.
Set i lyset af prisen er Razrs specifikationer ikke imponerende. Android 9-mobilen har et Snapdragon 710-chipsæt, ikke 855 som Samsung Galaxy Fold. Men så spares der strøm.
Klap op-skærmen er i 21:9-format og har en opløsning på 867 x 2142 pixel. Film passer perfekt i skærmformatet, hvis telefonen holdes vandret, mens en del tv-indhold er for smalt.
Vi har haft mobilen i hænderne og prøvet den af. Læs vores indtryk her: